"Vi har gjort en god folkeskole bedre", hedder det i valggrundlaget, og titlen på reformudspillet var som bekendt også "Gør en god skole bedre". Helle Thorning-Schmidt fremhævede det også, da hun udskrev valg - men lærerformand Anders Bondo Christensen oplever ikke, at folkeskolen er blevet bedre:

Bondo til Thorning: Nej, skolen er ikke blevet bedre

"Flere timer i dansk og matematik" hedder det i valggrundlaget - tjek!

"Engelsk fra 1. klasse" - tjek.

På side 27 i Socialdemokraternes valggrundlag i kapitlet "Vores børn skal være dygtigere", beskriver Socialdemokraterne folkeskolereformen. I afsnittet, der indledes "Det har vi gjort:", står der også:

"Leg og bevægelse hver dag".

Men i aftaleteksten der ligger til grund for folkeskolereformen optræder ordet "leg" overhovedet ikke. Til gengæld er det et kendt tema, at alle elever "på alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag".

Karen Ellemann, der var folkeskoleordfører for Venstre under forhandlingerne af folkeskolereformen, undrer sig da også over, at Socialdemokraterne skriver, at de har indført leg hver dag.

"Det er decideret forkert. Jeg kan ikke genkende det fra aftalen. Den tid man tilbringer i skolen, og den tid, som lærere og pædagoger har ansvaret for, er undervisningstid. Det er et lærested, ikke et værested, og at der foregår leg i sfo-tiden og så videre, det er indlysende. Men jeg kan ikke genkende det fra aftalen", siger Karen Ellemann til folkeskolen.dk

Folkeskolens kandidatprøve: Hvilken kandidat er du enig med?

Ikke bedre plads til legen

Stine Liv Johansen er ph.d. og legeforsker ved Aarhus Universitets Institut for Æstetik og Kommunikation. Hun har ikke en oplevelse af, at der er kommet mere leg i skolen.

"Jeg har endnu ikke hørt, at det er det gennemgående billede, at man har fået en mere legende undervisning. Tværtimod har jeg hørt, at der er mindre plads til børns egen-organiserede leg. Nogle steder har man inddraget frikvarteret til voksenorganiserede aktiviteter. Min fornemmelse er, at der ikke er blevet bedre plads til leg i folkeskolen", siger Stine Liv Johansen.

Hun fortæller, at legen ofte bliver brugt som drivkraft for andre processer:

"Kreative udfoldelser, motion, innovation og i høj grad også for læring. Men der vil jeg som legeforsker stille spørgsmålstegn ved, om det altid er leg. Jeg er ikke tvivl om, at der er kommet flere eksperimenterende elementer i undervisningen. Men det er ikke det samme, som at der er blevet bedre muligheder for, at børn kan lege, eller at legen som sådan bliver taget seriøst. Det gælder hele undervisningssektoren som sådan og i endnu mere bekymrende grad for dagtilbud", siger Stine Liv Johansen.

Forsker om leg i skolen: "Må to og to være fem"?

"De har fået en mere varieret skoledag"

Socialdemokraternes folkeskoleordfører Annette Lind forklarer, at legen skal ses i sammenhæng med bevægelse.

Der står ikke 'leg' et eneste sted i aftaleteksten, der ligger til grund for folkeskolereformen. Så hvorfor skriver I det i valggrundlaget?

"Mange gange så er det jo sådan, at når man bevæger sig, så leger man det ind. Det kan man jo gøre i de 45 minutters bevægelse hver dag. Leg er en del af den mere varierede skoledag. Det er dag rigtigt, at det har ikke stået så meget tidligere, men bevægelse er også igennem legen", siger Annette Lind til folkeskolen.dk

Synes, du at man kan sige, at eleverne har fået "leg og bevægelse hver dag" med folkeskolereformen?

"De har fået en mere varieret skoledag, dermed er legen også en del af det. Men det er da klart, at det noget, der godt kan ændres og gøres bedre", siger Annette Lind.