Hvorfor vil vi gerne have leg i skolen? Og hvordan vil vi undersøge, om legen gør en forskel. Er det i Pisa-test eller nationale test - eller skal den måles på andre måder for eksempel skriftligt engagement i samfundsdebatten eller økologisk innovation?

Sådan lød nogle af de spørgsmål, der blev rejst af Pernille Hviid - lektor og forsker ved institut for psykologi ved Københavns Universitet - i et oplæg på professionshøjskolen UCC's konference: "Leg i skolen"i dag.

Pernille Hviid kan godt forstå, hvorfor legen er attraktiv at få indlemmet i skolen:

"Hvor ville det være skønt, hvis børn via legen - som de ikke kan få nok af - lærer det, som de alligevel skal lære i skolen", sagde hun. Men så enkelt er det ikke.

"De fleste lege er interessante kombinationer af 'som om' og 'hvad nu hvis virkeligheden var noget andet'. Vil skolen have med sådan noget at gøre? Det er spørgsmål om, hvordan skolen ser på viden. Er viden noget, som vi skal lære, tilegnes os og repetere, eller må man stille spørgsmål til etableret viden", spurgte Pernille Hviid.

"Må børn lege, at 2 og 2 er 5? Eller er regnestykket, at de skal lege frit, men resultatet af legen skal være det samme", spurgte hun og fortsatte:

"På nogle af de skoler, jeg har været - findes der lærere, der synes, at alle ord er værd at sige, fordi alle ord er beregnet til at blive sagt. Andre steder er der en klarere holdning til rigtigt og forkert. Hvis man skal lege med livet, kommer man også til at lege med den viden, som skolen rummer. Og går det?" Det spørgsmål må skolerne ifølge Pernille Hviid forholde sig til i deres omgang med leg.

Leg skal udfordre virkeligheden Gennem en udskrift og oplæsning af en flok børns leg fik hun gjort det tydeligt, at legen er flabet, mærkelig, sjov og at den relaterer sig til virkeligheden.

"Det er ikke stuerent - det er leg ikke, og det er fantasien ikke. Fantasi er interessant, fordi det kan gå i alle retninger", fortalte Pernille Hvid, og hun fortalte, at den også bliver brugt i terapien.

"Vi ved, at det er noget af det bedste børn kan bruge, hvis de har psykiske vanskeligheder, men det er ikke en dydig affære, for så var vi aldrig kommet nogen steder i terapien. Men kan skolen holde til at se virkeligheden blive vendt op og ned på den måde", spurgte Pernille Hviid. Og kom så med sin vurdering:

"Hvis man vil, så siger jeg go til leg i skolen - for det er jeg sikker på, at skolen bliver bedre af. Men hvis man helst vil ende med, at målet er sat, og to og to altid skal give fire, så kan det ikke bruges i skolen. For skolens skal kunne turde lege med den viden, den har", sagde Pernille Hviid - og forklarede, at legen er skabt til noget større end at understøtte vejen til forudbestemte resultater i skolen.

"Den er skabt til at udfordre den virkelighed, vi har, så historien kan blive videreført. Så menneskeheden kan blive noget mere, end vi er, og så vi kan stille spørgsmål ved det eksisterende. På den måde passer den godt ind i en skole, der tør lege med virkeligheden".

Legens antitese Folkeskolen.dk bad hende efter oplægget uddybe pointerne i forhold til den nye skolevirkelighed.

"Det kan blive svært at få legen til at virke, hvis man ikke er åben overfor at lege med virkeligheden. Og så kan det være, at man i stedet skal nøjes med at lave nogle spændende øvelser, hvis vi alligevel skal ende med en bestemt måde at stave et ord på, eller lave en linje på. Hvis man ikke vil have mange forskellige ideer og versioner, så er det nok ikke legen, man skal bruge".

Er der en modsætning mellem mere leg i skolen og samtidig et fokus på målstyring og resultatstyring af skolen?

"Pædagogisk mytologisk er det nok ikke tænkt helt igennem. Jeg synes, det er en super god idé at undersøge, om man kan lave noget mere generativt, skabende og undersøgende - at prikke lidt til skoleviden og se, hvordan man kan opfinde noget. Men hvis du have, at det skal ende på en bestemt måde, så laver du nærmest legens anti-tese", siger Pernille Hviid.

Læs Pernille Hviids artikel: "Så sagde vi, at 2+2=5, ikke?" via linket til højre for artiklen.