Efter to års folkeskolereform og en velvoksen stak rapporter må man konstatere, at elever og lærere nu har flere lektioner, og at eleverne har fået mere bevægelse.

Det er naturligvis ikke hele sandheden. Men sagen er - som alle ved - at politikerne opstillede et drømmebillede med varieret undervisning, åben skole og faglig fordybelse. De glemte bare at sørge for skinner, så reformtoget kunne komme derhen.

Mål uden midler fører sjældent ret langt.

Det prisværdige er, at politikerne samtidig har sat følgeforskning i gang, som skal holde øje med, om reformen når sine mål. Forskerne har netop offentliggjort rapporter, som via en kolossal mængde tal viser, at folkeskolen ikke arbejder på en måde, som vil føre til det »markante og ambitiøse løft af eleverne«. Sådan hed det ellers i den pressemeddelelse, som i 2013 bekendtgjorde forliget »Et fagligt løft af folkeskolen«.

Tværtimod er der flere områder, hvor den måde, reformen udfoldes på ude i skolen, viser, at skolen slet ikke bevæger sig mod ønskescenariet.

Et kerneområde var det faglige løft, som blandt andet skulle opnås via faglig fordybelse og linjefagsuddannede lærere. Men rapporten viser en markant ændring i brugen af pædagoger. I 2014 arbejdede 40 procent af pædagogerne med lektiehjælp. I 2016 er det tal steget til 78 procent.

Det er fint med pædagoger - og ingen bebrejder en maler, at hun ikke er tømrer. De er begge nødvendige for at bygge et hus.

Men reformens fædre og mødre skylder at forklare, hvordan man opnår et fagligt løft af eleverne, når det er pædagoger, som bemander de ydertimer, hvor man typisk har lektiehjælp.

Forskerne har også undersøgt andre dele af reformen. Samlet set må man konkludere, at toget stadig holder stille, for langt de fleste områder er uforandrede. Det kan ikke undre nogen. Når man ikke lægger skinner ud, som kan føre mod målet, kommer toget naturligt nok ingen steder.

Forskerne understreger, at resultaterne er foreløbige, og at man ikke kan konkludere noget omkring reformens succes på baggrund af rapporterne.

Det er muligt. Men kan vi ikke blive enige om at smide den med, at reformen »bare skal have lidt mere tid«, væk? Når man ser på de foreløbige resultater, må man konstatere, at det havde været både billigere og nemmere at hyre en student til at komme og spille rundbold med eleverne efter skoletid og sende lærerne hjem for at forberede sig.