»Stille morgen i 1.F er begyndt. Vent i sofaen«, lyder teksten på skiltet uden på døren til 1.F's klasselokale. Indenfor sidder eleverne henslængt og læser. Hver elev har et par bøger foran sig og er opslugt af læsning. Der er historier om Hans og Grethe, om to ål, der må op på is, om killinger og om OL i skøjteløb.

Forinden har klassen klappet deres klapperytme og sagt »Sim sala bas - klassen skal på plads«. De har en del trylleord og remser, fortæller elever, lærer og pædagog.

Leder: Nu vil politikerne have rigtig undervisning 

Lærer Thomas Fogh har arbejdet på Nyager Skole i Rødovre siden skoleårets start 2017, og han har måttet lære ikke at begynde dagen med musik og måske lidt dans, som han godt kunne finde på tidligere. For her starter man stille. Børnene får tid til at læse, vågne og begynde langsomt.

»Det virker. Vi har en fast begyndelse på skoledagen, hvor de læser i et kvarter, mens jeg skriver dagens skema op på tavlen. De, der kommer for sent, må blive udenfor og vente. Vi starter stille hver morgen, synger så en sang, og eleverne løber et par runder i skolegården. Så er de klar til matematik«, siger Thomas Fogh.

Nyager Skole har understøttende undervisning lagt som faglig fordybelse til fagene, som studiemiljø/lektielæsning og som trivselstimer.

Samme struktur i klasserne

Det er ikke kun i 1.F, at dagen begynder stille. Hele skolen har den samme struktur.

»Vi er forskellige mennesker og kan gøre meget forskelligt, men vi arbejder i samme retning«, forklarer pædagog Martin Hansen, der har arbejdet her i nogle år.

»Det betyder, at man kan stå på hinandens skuldre«, uddyber Thomas Fogh.

»Vi lever også højt på den struktur, som børnene har lært i børnehaveklassen«.

Strukturen har kørt længe. Der er morgensamling nogle dage, hvor elever underholder, læser op, og hvor der er plads til meddelelser.

Rødovre Kommune begyndte at have pædagoger med i skolen allerede i 1998, så samarbejdet mellem lærere og pædagoger er godt funderet.

Det er sjældent, Thomas Fogh og Martin Hansen er sammen i timerne, men det sker i idræt, hvor det er en stor fordel at være to voksne, der kender alle børnene. Det er meget lettere at disciplinere flokken og supplere hinanden, så der er gang i aktiviteter hele tiden.

Ingen radiatorpædagoger

Nyager Skole har fleksibelt skema, der lægges for en uge ad gangen tre uger frem i tiden. Pædagoger og lærere kan melde ønsker ind til skemalæggeren, sådan at de bedre kan tilrettelægge projekter og ture ud af huset. Det er den samme pædagog, der er tilknyttet en klasse og står for trivselstimerne. Men når teamet holder møde, tager en pædagog fra en anden klasse i indskolingen over og har lektietid. Det foregår som regel ved, at alle klasser på årgangen har studiemiljøtid eller lektietime sammen. Alle lektioner er på 60 minutter.

»Gennem alle årene med lærer-pædagog-samarbejdet har det været vigtigt for os, at alle har ansvar, og at ingen er reduceret til at være radiatorpædagog«, fortæller viceskoleleder Anne-Marie Elgaard Seidler, der har været på skolen siden 1998 og har arbejdet ti år i indskolingen.

»Dengang handlede det om Leg og Læring, og de forskellige spor var meget forskellige. Nu kører det mere ensartet. Alle har altid kunnet byde ind om et barn, og alle voksne er ansvarlige for hele sporet. Eleverne skal være aktive, og klasserne arrangerer på skift fællessamlingen. I studiemiljøtiden skal eleverne også helst arbejde selv og ud fra egen drift. De skal læse lektier, men de prioriterer selv at arbejde med noget, de mener, de kan bruge, og som motiverer dem. Tre klasser på et spor er sammen i studiemiljøtiden og med tre voksne - pædagoger og lærere«.

Anne-Marie Elgaard Seidler fortæller, at de med ­årene er blevet skarpere på, hvad de rent didaktisk vil med et spor, det vil sige en årgang. Trivselstimerne står pædagogerne for - hver årgang har et fokusområde, og skolen har selv udarbejdet materiale til brug i trivselstimerne. I børnehaveklassen handler det for eksempel om den gode klassekultur og relationsdannelse. I 4. og 7. klasse er fokus på antimobning og digital dannelse, og i 9. klasse hedder fokusområdet »Vi leger stadig/Projektopgave«.

Men den generelle trivsel er alle med til at skabe.

Nyager Skole prioriterer desuden at have to voksne i næsten alle timer i børnehaveklassen - en børnehaveklasseleder og en lærer eller pædagog.

»Dansk- og matematiklæreren er med 10-15 timer om ugen«, siger Anne-Marie Elgaard Seidler.

På grund af det fleksible skema er skolens vikarbudget meget lille, da alt planlagt fravær er skemalagt.

Dagens skema

På tavlen i 1.F står dagens skema med stille morgen, løberunde, matematik og kristendom. Derefter er det tid i Fritten. 1.F holder til i Fritten hele dagen - derfor F'et. De andre klasser hedder Kudu og Gekko.

»Slå op på side 24 i matematikbogen. Vi har øvet tabeller, dage og måneder, nu skal vi videre, men vi har lige sprunget lidt over. Det har jeg besluttet«, siger Thomas Fogh.

En pige fortæller, at hun er kommet til at lave noget i ferien, så hun er kommet lidt længere.

»Ja, det må man jo ikke. Så skal jeg mon sende dig hen på kontoret? Nej, du kan i stedet hjælpe mig med at fortælle, hvad det er, vi skal arbejde med«, siger han.

Det handler om nogle varer i supermarkedet, hvor man kan købe pastasalat og juice. De taler om at lægge beløbene sammen. En gruppe elever bliver sendt ud i fællesrummet for at arbejde sammen dér. Thomas Fogh opfordrer dem til at hente centicubes, til at skrive ned på et stykke papir og til at prøve at lade være med at tælle på fingrene. Eleverne går i gang med arbejdet i større grupper.

En kendt struktur

Både Thomas Fogh og Martin Hansen fremhæver den røde tråd på skolen. Der er en fælles struktur, der er remser for at skabe ro og eleverne kender strukturen, fordi den bruges af alle lærere og pædagoger i indskolingen.

»Som ny oplever man det tydeligt. Man lærer det, og det er et godt fundament at bygge videre på. Og så fungerer det«, siger Thomas Fogh.

»Vi forventer det samme af børnene, og det oplever de«, siger Martin Hansen.

Han blev uddannet som pædagog i 2012. Han havde været i tømrerlære, men var ude for en arbejdsskade og arbejdede som pædagogmedhjælper derefter.

»Jeg blev pædagog, fordi jeg gerne vil være med til at præge børns hverdag og være en rollemodel. Jeg tænkte på fritidshjem, men har hele tiden haft timer i skolen, og efter folkeskolereformen er det blevet halv tid i Fritten og halv tid i skolen. Nu ser jeg hele billedet af barnet og ser det i flere arenaer. Det er fint. Jeg kan godt lide at være med i dansk og matematik og være med til at hjælpe eleverne. Jeg må også godt gøre det på en anden måde end lærerne, for der er ingen faste metoder«, siger Martin Hansen.

Han understreger, at de er gode til at bruge hinanden på skolen og sparre, hvis et barn har det svært i frikvarteret eller ofte kommer for sent. Børnene i indskolingen kender hinanden, så et barn kan også være med i en anden klasse en time, hvis det giver mening.

Det fleksible skema betyder også, at hvis de arbejder med et tema, får pædagogerne flere timer i skolen i den uge, og det bliver udlignet med færre timer på et andet tidspunkt.

Thomas Fogh er glad for Martin Hansens gode lege. Op til pausen får eleverne lige en udfordring med at vælge et bogstav og danne par. Der er en gulerod, en isbjørn og en elefant for eksempel. To elever er blevet sendt uden for døren, og de skal nu ind og samle stik - finde de elever, der hører sammen i par. De må spørge, og så skal de huske, hvem der er hvad. Efterhånden kan de danne stik - finde et par - når de kan huske, hvad eleverne er.

»Det er dejligt med sådan en bogstavleg indimellem. Som lærer bliver man en bedre udgave af sig selv, når pædagogen tager over. Så kan man planlægge det næste«, siger Thomas Fogh og finder musik frem. Klassen skal lytte til Vivaldis »Forår« og tale om, hvad der sker i musikken - hvad de kan lytte sig til.