Debat
23 skoleklasser til 6 faglokaler!
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Åbent brev til Christine Antorini.
Ifølge regeringens udspil til en ny folkeskolereform skal der indføres aktivitetstimer. Det er et spændende og godt initiativ, som vi gerne vil bakke op om. Hvis vi skal gøre det så godt som muligt, mener vi ikke, at vi »bare« kan flytte stolene i klasselokalerne ud til siden og være kreative. Det optimale vil givet være at have et faglokale til rådighed.
I forvejen er det svært at få lokalerne til at slå til. På Lillebæltskolen råder vi over et musiklokale, et kombineret håndarbejds-/billedkunstlokale, et hjemkundskabslokale, et kombineret lokale til natur/teknik, geografi og biologi, et fysiklokale og et sløjdlokale.
Til 23 skoleklasser!
23 skoleklasser til seks faglokaler er lig med 3,8 klasser per lokale.
Hvordan kan det fordre mere anderledes og spændende undervisning?