Der er grund til at betragte det som en ros til folkeskolereformen, når en betydelig del af de frie grundskoler har taget elementer fra folkeskolereformen til sig. Det mener professor Niels Egelund og lektor Niels Rosendal Jensen, begge fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

»Jeg tolker det som en ros til de enkelte elementer, der ligger bag reformen. For når vi kan se, at der er en hel del fra reformen på skoler, som ikke behøver at tage den til sig, så peger det på, at der er en vis fornuft i elementerne«, siger Niels Egelund, der selv er fortaler for folkeskolereformen.

Selv om Niels Rosendal Jensen er enig i den betragtning, peger han på, at svarene fra de deltagende skoler også er udtryk for, at der er blevet mindre forskel på skolerne i dag.

»Lidt firkantet sagt handler det om, at vi har et mainstream skolesystem, hvor mere og mere kommer til at ligne hinanden«, siger han i en kommentar til den undersøgelse, som Frie Skolers Lærerforening har udarbejdet i samarbejde med Folkeskolen.

Folkeskolereformen har smittet af på de frie skoler   

Fælles Mål binder skolerne

Ifølge Niels Rosendal Jensen skyldes det især de mange mål i Fælles Mål, der er at finde i folkeskolen. For når de frie grundskoler skal leve op til, hvad der sker i folkeskolen, mener han, at skolerne kommer til at ligne folkeskolen.

»Når man har mange tusind mål, er det vanskeligt at adskille sig, fordi man hænger på dem. Du skal jo vise, at du kan konkurrere på de vilkår«, siger han.

Ifølge friskoleloven skal de frie skolers undervisning stå mål med det, der »almindeligvis kræves i folkeskolen«. Skolerne skal have offentliggjorte slutmål og undervisningsplaner for deres undervisning. Det står dem frit for, om de udarbejder deres egne mål og planer for hele skolens undervisning, eller om de helt eller delvist følger folkeskolens Fælles Mål.

Niels Egelund hæfter sig især ved, at omkring hver anden af de frie skoler svarer, at de har fået flere timer, efter at reformen i folkeskolen har fyldt flere timer på skemaerne.

»Det er meget tankevækkende for mig, for det er jo noget af det, der er allermest udskældt«, siger han og understreger, at han selv er en stor fortaler for flere timer i folkeskolen.

Niels Egelund: Lær af de frie skoler

Niels Egelund mener, at der er grund til at undersøge, hvad reformelementerne er blevet konverteret til på de frie grundskoler, når de er blevet sammenkoblet med skolernes værdier og traditioner.

»Det kunne være interessant at vide mere om, hvordan skoler med andre og bredere rammer har valgt at forme elementerne. Det er jeg sikker på kan give nyttig inspiration til, hvordan man eksempelvis kan arbejde med understøttende undervisning«, siger han.

Niels Egelund fortæller, at han også forventer, at reform­elementerne har bedre forudsætninger for et bedre liv i de frie skoler, fordi de har været et positivt tilvalg.

»Det er jeg slet ikke i tvivl om. Folkeskolereformen er gået galt, fordi man ville for mange ting på for kort tid, og fordi man også fik lov 409 samtidig. Det har været ren gift for reformen«, siger han.

Ifølge Niels Egelund burde politikerne i sin tid meget lig de frie skolers muligheder have givet folkeskolerne lov til selv at pege på, hvilke elementer de ville give sig i kast med.

»Set i bakspejlet skulle man ikke have haft lov 409, og hele reformen burde ikke være blevet rullet ud på alle skoler på en gang. Skolerne skulle selv have kunnet byde ind på, hvad de gerne ville have. Og så kunne man efter noget tid se, om det fungerede«.

»Vi har friheden til at se meningen med reformen«