I 2014 ændrede reformen skoledagen for elever og lærere i landets folkeskoler. Nu viser en rundspørge blandt lærere på landets fri- og privatskoler, at folkeskolereformen også har ændret skemaerne på fri- og privatskoler: 

• Tæt på halvdelen af fri- og privatskolerne har givet eleverne en længere skoledag.

• Næsten to ud af tre har indført tidligere sprogstart.

• Hver fjerde har indført en form for understøttende undervisning.

• Knap hver tredje har flere pædagoger i undervisningen.

• Fire ud af ti har øget samarbejdet med det omgivende civilsamfund og erhvervsliv.

Rundspørgen, som Frie Skolers Lærerforening medlemsmagasin har gennemført i samarbejde med fagbladet Folkeskolen, er sendt til 384 tillidsrepræsentanter på landets fri- og privatskoler. 192 har svaret på spørgsmålene om, hvilke dele af folkeskolereformen der er blevet implementeret på deres arbejdsplads.

Hos de frie og private skolers foreninger er der - officielt - ingen holdning til folkeskolereformen. Men formanden for lærerne i de frie skoler, Uffe Rostrup, og de respektive formænd for friskolerne og privatskolerne, Peter Bendix og Karsten Suhr, mener alle, at der ligger fine intentioner i folkeskolereformen.

»Jeg mener ikke, at reformen var et dårligt projekt, men den er frygtelig underfinansieret, og så ødelagde det fuldstændig reformens fremtid, da man gik i konflikt med lærerne for at finde penge til at finansiere den«, siger Uffe Rostrup.

Karsten Suhr og Peter Bendix er enige: »Når reformen har udfordringer, så skyldes det, at den blev implementeret samtidig med lov 409. For der er mange fine elementer i den«, siger Peter Bendix.

Forskere: En ros til skolereformen 

Holder skarpt øje med folkeskolen

Ifølge formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix er det helt oplagt, at der også findes reformlignende elementer i de statsstøttede skoler.

»Enhver friskole skæver til, hvad der sker i folkeskolen, fordi det er den, vi skal stå mål med. Vi er nødt til at sætte os ind i, hvad de laver i folkeskolen, og så kigger vi indad og tænker nogle af de ting ind i vores egne værdier og traditioner«, siger Peter Bendix.

Det overrasker heller ikke formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, at reformen fra 2014 har smittet af på de frie skoler.

»Jeg tror, at rigtig mange af de frie skoler tænker, at vi tager de gode ting, men holder os fra alt det andet«, siger Uffe Rostrup.

Svarene i rundspørgen er indhentet blandt tillidsrepræsentanter på både lille-, fri- og privatskoler, og undersøgelsen siger ikke noget om sandsynligheden for at møde reformlignende elementer på henholdsvis landets friskoler og privatskoler. Men spørger man formand for Danmarks Private Skoler Karsten Suhr, er han ikke i tvivl om, at privatskolerne er dem, der har taget mest af reformen til sig.

»Privatskolerne er funderet i de store byer og på en stærk faglighed. Så flere timer i dansk, matematik og sprogfagene flugter rigtig godt med måden, man tænker privatskole på. Så jeg forestiller mig, at privatskolerne har indført flere af de ting end friskolerne«, siger han.

Lidt længere skoledage

En af skolereformens mest omdiskuterede elementer er de længere skoledage, som på en uge løber op på 30, 33 og 35 klokketimer for eleverne i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Men selv om næsten halvdelen af tillidsrepræsentanterne i rundspørgen svarer, at skoledagen på deres skole også er blevet længere, har ingen af de tre formænd fået tilbagemeldinger om samme problemer som dem, de hører om i folkeskolen.

»Vi hører, at lærerne har fået flere undervisningstimer, og at det kniber med tiden til at forberede sig. Men snakken går aldrig på, at skoledagen er blevet længere for eleverne«, siger formanden for lærerne i de frie skoler.

På mange friskoler er skoledagene nok blevet længere, men ikke nødvendigvis lige så lange som i folkeskolen. Det er i hvert fald næppe et ønske om at efterligne de lange dage i folkeskolen, der har ført til længere dage, vurderer Peter Bendix.

»Nogle steder kan dagene godt være blevet længere, fordi skolebussen er afstemt efter folkeskolens ringetider. Andre steder kan det måske handle om, at skolen har gjort pauserne længere. Så dagene kan godt være blevet længere, uden at der er kommet mere indhold«, siger han.

I foreningen for de private skoler har Karsten Suhr en klar forventning om, at skoledagene er blevet længere. Han føler sig nemlig overbevist om, at privatskolerne følger folkeskolelovens vejledende timetal for fagene.

»Jeg tror ikke, at der er nogen privatskoler, der ligger under det vejledende timetal. Det tror jeg er den helt generelle holdning på skolerne«, siger han.

Skoledagene på de private skoler kan dog godt være kortere end i folkeskolen, fordi privatskolerne ikke skal op på de 30, 33 og 35 timer. I folkeskolen nås den samlede undervisningstid ved at lægge understøttende undervisning oven i de vejledende timetal for fagene.

»Vi har friheden til at se meningen med reformen«

Forskel på understøttende undervisning

Både Uffe Rostrup og Peter Bendix fortæller, at de allerede ved reformens start havde forventet, at de nye krav om bevægelse og tættere tilknytning til det lokale erhvervs- og foreningsliv ville smitte af. Begge er gode elementer, mener de. Til gengæld overrasker det dem begge, at hver fjerde skole angiver at have indført understøttende undervisning. Det er nemlig ikke indført som en decideret lektion på skemaet, men har fundet sin egen form og udtryk hos friskolerne.

»Det overrasker mig meget, for mit indtryk er, at der ikke er nogen skoler, som har understøttende undervisning«, siger Uffe Rostrup. »Men det kan måske være, at de kategoriserer lektiecafeer og bevægelse som en form for understøttende undervisning«.

Peter Bendix er enig i, at der kan være skoler, som tæller deres lektiecafe med som understøttende undervisning.

»Det kan også være, at man mener, at længere pauser er understøttende, fordi man bliver mere klar på at skulle i gang med et nyt fag, og så kan åben skole for nogle måske også være en form for understøttende undervisning«, siger han og tilføjer: »Men jeg tror ikke, at det decideret står som et fag på deres skemaer«.

På privatskoleskemaerne har Karsten Suhr dog kendskab til skoler, der placerer timer, de kalder for understøttende undervisning: »På privatskolerne ligner den understøttende undervisning nok mere det, man gør i folkeskolen. Men jeg kender kun få skoler, som har indført det«.

Han fortæller, at det typisk er pædagoger, der står for den understøttende undervisning på de skoler, han har kendskab til.

»Jeg kender en skole, hvor den understøttende undervisning blandt andet bliver brugt til, at lærerne kan holde møder imens«.

Og når inspirationen kan finde vej fra folkeskolen til de frie skoler, hvorfor er folkeskolerne ikke i samme grad lige så gode til at finde inspiration hos de frie grundskoler? Det ærgrer formanden for privatskolerne sig over.

»Vi har altid ladet os inspirere af folkeskolen, men det samme gør sig ikke rigtigt gældende den modsatte vej. Jeg tror, at alle kunne have stor gavn af en gensidig udveksling af ideer. Folkeskolen kunne eksempelvis lære af det gode forældresamarbejde og forældreengagement, vi har på vores skoler«, siger Karsten Suhr.