Sandheden er altid konkret, lyder et kendt citat. Det er en af grundene til, at det er så svært at afdække sandheden om folkeskolereformen. Men nu begynder den konkrete virkelighed efter sommerferien så småt at skinne igennem sprækker i de mange spin-ord om folkeskolereformen.

Vi er midt i en opførelse af Kejserens nye reformklæder.

Undervisningsministeriet har efter ønske fra to kommuner beregnet omfanget af den kommende »understøttende undervisning«, som har fået mange fine ord med på vejen fra politikerne, men ikke er konkret beskrevet. Folkeskolen har fået aktindsigt i det overraskende resultat. På mellemtrinnet ender eleverne med at få 17 minutters understøttende undervisning om dagen. 57 timer om året bliver det til! Indskoling og udskoling får mere.

Pauser og lektiehjælp æder den understøttende undervisning

Men bundlinjen er, at der ikke bliver meget tid til 
fuglekasser, gedeslagtninger og fisketure. Og det stemmer slet ikke med de tal, som blev lagt frem i forbindelse 
med reformen.

Her lød opgørelsen på 390 understøttende timer.

Hvor blev de af?

Jo, man kunne kun nå så højt op, fordi man har medregnet alle frikvarterer, lektiehjælp og al anden tid, som ikke er fag.

Hvis eleverne skal have pauser, får de altså mindre understøttende undervisning.

Optisk bedrag, kaldte KL's chefforhandler, Michael Ziegler, det i sin tid, da DLF foreslog at indregne nogle af frikvartererne, så man kunne få en mere sammenhængende undervisningsdag. Men det er åbenbart præcis det, ministeriet har præsenteret.

Folkeskolen vil de kommende måneder gøre alt, hvad vi kan for at afdække, hvordan skolehverdagen bliver for elever og lærere efter sommerferien. I Aalborg har en kvik tillidsrepræsentant og hans leder allerede taget initiativ til at prøve fremtiden af. I stedet for rundbordsdiskussioner tyvstartede hele skolen på reform og lov 409. I to uger arbejdede alle, som om det var efter sommerferien.

Tyvstart på reformen i Aalborg

Det viste sig, at 23 ud af 27 lærere oplevede at møde uforberedt op til undervisning. Lærere og leder havde nemlig aftalt, at de skulle nå forberedelsen inden for 37,5 timer på skolen. Men lærerne måtte blandt andet bruge tiden på at være vikarer og nåede det ikke. En anden erfaring var, at små øer på 30-45 minutters forberedelse ikke er nok. Der skal mere sammenhængende tid til. Eksperimentet har fået lærere og leder til at se, hvilke problemer der skal diskuteres. Derfor er tillidsmanden trods alt optimist. For han og lederen arbejder nu på at finde løsninger, selv om det bliver svært. Han anbefaler andre at kaste sig ud i det samme.

En god ide. Men tænk hvis politikerne og KL i stedet sammen med lærerne havde regnet og forhandlet sig frem til, hvordan en hverdag med reformen kunne se ud, inden de vedtog lovene! Men måske var de bange for, at det ville vise sig, at kejseren ikke havde noget på!