De hurtigste elever løfter bordpladen på deres kvadratiske pulte og lægger matematikhæftet i rummet, der kommer til syne. Hæftet bliver udskiftet med iPads. Med et selvfølgeligt fingerstrøg på skærmen giver eleverne sig i kast med ekstraopgaver. Det er dog langtfra en selvfølge. Klassen har kun de populære tablets i få dage, og der er langtfra nok til alle. Skolen har nemlig kun seks.

Finland kæmper for at holde førerpositionen

Efter en håndfuld minutter skal eleverne lægge elektronikken til side. Klasselærer Meikku Kankaanpää tænder for klassens whiteboard, og op dukker et symfoniorkester. Finland fejrer 150-året for den finske komponist Jean Sibelius. Den næste times tid skal Meikkus 3. klasse og resten af skolens elever lytte til klassisk musik fra livesendingen.

Trods et par indledende tekniske kvaler, der afbryder Sibelius' strygere, følger eleverne intenst med, og der bliver klappet ivrigt, når de selv finder det passende. Eleverne kan passe sig selv, mens Meikku Kankaanpää fortæller Folkeskolens journalister, at lærerne har brugt lang tid på at forberede sig på de nye læseplaner, der bliver taget i brug fra næste skoleår.

»Vi har teammøde hver tirsdag, og næsten alle møder handler om de nye læseplaner«, fortæller hun. »Det er godt, at der bliver mere fokus på digitalisering. Det er også derfor, vi har fået iPads, men vi har kun fået seks på skolen, så det er svært at få lov til at låne dem«.

Skolepolitikken er som et tog

På skolens kontor byder skoleleder Hannu Kosonen og viceleder Eeva Tuori også et større fokus på it velkommen. »Vi er opmærksomme på, at vores skolesystem bliver påvirket, hvis vi ikke gør noget. Og så vidt jeg ved, er vi det sidste land i Europa, der har taget digitaliseringen til os. Jeg ser det lidt, som at vi går fra en analog til en digital verden«, siger Hannu Kosonen.

Finsk forsker: Vi interesserer os ikke for Pisa

De nye læseplaner er det helt store samtaleemne for tiden. For det er ikke noget, der sker tit. »Her i Finland gennemfører politikerne ikke store ændringer af skolesystemet. Heller ikke når der kommer ny regering. Det er mere som et tog, der kører derudad. Regeringer gennemfører små ændringer, men det er meget sjældent, at de ændrer læseplaner«.

Ifølge Eeva Tuori er der i det nye curriculum flere retningslinjer fra ministeriet end tidligere.

»Men vi har i allerhøjeste grad stadig vores pædagogiske frihed. Det bliver der ikke rørt ved«.

Selvom lærerne allerede har brugt et stort antal mødetimer på at forberede sig på den nye tankegang, forventer de to ledere, at lærerne skal bruge lidt tid på at tage de nye tanker til sig.

»Jeg er sikker på, at mange lærere vil blive frustrerede, når de smager på den nye pædagogiske tænkning. Det er helt sikkert noget, vi skal arbejde med. Så vi skal helt sikkert igennem en proces, hvor vi skal finde ud af, hvilke skridt vi skal tage«.

Besparelser har givet færre timer

Det gælder dog ikke for Meikku Kankaanpää. For hende er det skolens besparelser, der giver anledning til panderynker. Normalt har hun valgt at undervise mere end de nødvendige 24 timer for at tjene ekstra, men det kan hun ikke i år.

»Besparelserne gør, at der er færre timer til alle. Og nu snakker regeringen om, at vi måske skal til at arbejde i vores ferier, selvom eleverne stadig er på ferie. Det synes jeg er en rigtig dårlig ide. Vi har brug for vores pauser fra arbejde, for ellers risikerer vi at brænde ud«.

Økonomien er dog ikke noget problem ifølge Hannu Kosonen. I indeværende skoleår har skolen skullet spare 0,4 procent. Næste år 0,75 procent.

»Vi vil gerne have mere plads til, at lærerne kan arbejde mere sammen. Så vi glæder os til, at skolen bliver renoveret. For fem år siden blev vi lovet, at det ville ske sidste år, men vi venter stadig på det. Det sker nok, når økonomien bliver god igen - så det bliver nok aldrig«, griner han. »Men det er ikke nogen katastrofe«.