Hjemmelavede læderlapper og lidt dyre, men holdbare metalklemmer, bedre kendt som henholdsvis strengedæmpere og capo er to af de hjælpemidler, som letter vejen til guitarspil for Lars Ginge Skovs elever på Østervangskolen i Hadsten mellem Randers og Aarhus.

”Capo bruger jeg til at transponere, når tonearterne er udfordrende. I øjeblikket spiller vi George Ezras 'Budapest'. Den går i F-dur, og det er en god toneart for ham at synge i, men der skal andre tonearter til, hvis det skal synges ordentligt af børnestemmer. Så finder jeg en toneart, der passer sangerne og keyboardspillerne, men det er ikke sikkert, at det er den toneart, der er bedst til guitar, og så kan capoen hjælpe”, siger han.

Capo ændrer toneart

Capo er en metalklemme, som sættes på guitarens bånd. Når man spiller med capo, bliver de greb, man normalt spiller uden capo, sat op. Det vil sige, at hvis man sætter en capo på første bånd på guitaren, så bliver samtlige akkorder sat en halv tone op, ved andet bånd en tone og sådan kan man fortsætte.

Lars Ginge Skov har tidligere stemt guitarerne om, men det giver flere udfordringer end en capo. En fordel ved at bruge standard-tuning på guitar er også, at enkelte har mulighed for at øve hjemme på deres eget instrument.

”Med en capo så kan mellemtrinselever lige pludselig godt spille. Mange af dem oplever en succes med at spille guitar. Der er mange flere, der kan komme i mål med det”, siger Lars Ginge Skov.

Elever ned til 4. årgang kan selv bruge capo.

”Når de først har prøvet det et par gange, kan de godt selv bruge den. Så kan de spille med i tonearter, som passer til sangerne. Det bliver lettere at få det til at gå op. Og der er meget populærmusik, som kun indeholder tre-fire akkorder”.

Lars Ginge Skov har musik i 75 procent af sine timer på skolen. Han har 12 lektioner på mellemtrinnet og fire i udskolingen. Derudover har han for band og skolekor. Han har ikke capoer til alle guitarer på skolen. Derfor har han været på udkig efter flere, men han har syntes, de var lidt dyre.

”Man skal have en capo til hver guitar. Det er jeg ikke helt oppe på endnu. Jeg har nu otte, så det betyder, at der er otte, der kan spille guitar, to på trommer, fire på keyboard og fire sangere, og så er der pludselig instrumenter til alle”.

Strengedæmpere begrænser faldgruber

Lars Ginge Skov bruger også strengedæmpere, så der bliver færre strenge, som eleverne kan ramme.

”Strengedæmpere er en lille læderlap på fem gange ti centimeter, hvor jeg med epoxylim limer velcro fast på læderlappen, så kan man kan sætte den på guitaren. Så skal man ikke tænke på, om man rammer de øverste strenge, men koncentrere sig om de strenge, man skal ramme. Det bliver lettere at have fingrene de rigtige steder. Man fjerner nogle variabler og faldgruber, hvor guitaren kommer til at lyde træls”, siger han og tilføjer:

”På mellemtrinnet har de mindre fingre, det kan være svært at nå de øverste strenge. På den her måde bliver guitaren et instrument, hvor man ikke kan spille forkert. Man gør guitaren nemmere tilgængelig for børnehænder”.

Selv om Lars Ginge Skov underviser i guitar, så er klaver hans hovedinstrument.

”Jeg kan godt tage frelsergreb, ligesom Frelsens Hær, som har lært tre eller fire greb, men jeg er ikke god til at spille guitar. Det hjælper jo at være dygtig, men det vigtigste er at være en formidler. Jeg har elever, der bliver dygtigere til at spille guitar, end jeg. Det hjælper med et fagligt overskud, men det vigtigste er at hjælpe dem i gang”.