Jacob Davidsen foretog sine observationer af 2.-klasseelevernes samarbejde ved touch-skærme i skoleåret 2009/2010. Da han forleden fremlagde sine resultater på Søndervangsskolen i Favrskov Kommune, var hans studieobjekter derfor også skudt i vejret. Eleverne går nu i 7. klasse, men husker udmærket videoovervågningen i deres 2. klasse og hvordan de hurtigt vænnede sig til kameraerne.

Søndervangskolen, der selv søgte midler til forskningsprojektet, var optaget af, hvordan elevsamarbejdet og dermed læringen i indskolingen kunne styrkes ved at give eleverne touch-skærme. Når to elever skal dele et tastatur og en mus, bliver det ofte den mest beslutsomme eller it-ferme elev, der får lov at dominere slagets gang. Tanken med at give eleverne touch-skærme var, at eleverne ville have anderledes lige adgang til at navigere og byde ind i opgaveløsningen.       

Men hverken den lige adgang eller elevernes samarbejde kommer med touch-teknologien, kan Jacob Davidsen konkludere.

"Samarbejde er ofte et mål for lærere, men det er også et uklart koncept. Det er meget svært at definere, hvad det egentlig vil sige at samarbejde og touch-skærme er på ingen måde et naturligt værktøj til at støtte samarbejde", siger han. Men studerer man imidlertid, som Jacob Davidsen har gjort, elevernes kropsprog og særligt deres håndbevægelser omkring touch-skærmene, vil man finde lydløse indikatorer på, at der hele tiden foregår en forhandling af nogle rammer for et samarbejde.

Eleverne har brug for hinanden

Jacob Davidsen viser et af sine centrale 30 sekunders klip fra 2009. Foran en touch-skærm sidder en pige og en dreng. Hver gang drengen forsøger at give sit besyv med på skærmbilledet, skubber hun ham væk. Han giver dog ikke så let op, så hun må lægge flere kræfter i at blokere hans forsøg. Mens den tavse duel udspiller sig og få sekunder før klippet stopper, kan man høre læreren sige: 'Hey, I skal samarbejde om det her'. 

 "Den sætning har forfulgt mig lige siden", siger Jacob Davidsen og gentager, hvor vigtigt det er, at lærerne forsøger at blive lidt mere præcise på, hvad der menes med samarbejde. Hans pointe er nemlig også, at de to kæmpende elever ikke kan undvære hinanden.

"De har brug for hinanden, selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud. Da hun skriver sit navn lidt senere, vil hun gerne have hans bekræftelse af, at det skal gøres sådan. Og da han går, laver hun ikke mere", pointerer Jacob Davidsen. Argumenterne for elevernes velvilje til at samarbejde, finder han i deres mest subtile gestik, opadvendte håndflader og flygtige blikke.  

"Nogle forskere har talt, hvor mange gange eleverne hver især rører skærmen og taget antallet af berøringer som udtryk for deres ligeværd i samarbejdet omkring de her touch-skærme. Andre har fokuseret på elevernes samtale. Men man mister rigdommen, når man oversætter børns interaktion til tekst", siger Jacob Davidsen.

Partner-afhængighed

For virkelig at give kropssproget opmærksomhed, har Jacob Davidsen lavet tegneserieversioner af flere af videosekvenserne. ( se billede 3-7 ovenfor)

"Det har nærmest været som at se ballet, hvordan eleverne kan komme til og fra skærmen og give en anden elev en tur eller en opmuntring på vejen", siger han og vender tilbage til et af de centrale spørgsmål i sin ph.d.-afhandling: Kan elevers måder at samarbejde på så ændre sig over tid?

Det mener Jacob Davidsen, at hans observationer beviser, at de rent faktisk gør. Den dreng, der slås med pigen om adgang til skærmen, opfører sig i samarbejde med en anden pige helt anderledes. Da hun viser tegn på tvivl, guider han hende gennem sprog og håndbevægelser. Det handler altså også om, hvem man samarbejder med. Ikke kun, hvad man samarbejder om.

Det er Jacob Davidsens oplevelse, at to fagfagligt stærke elever har sværere ved at samarbejde end elever, der har forskellige udgangspunkter. Som datasupplement til sine videoobservationer har han interviewet både lærere, elever og forældre, og i disse interview er der flere af de bogligt stærke elever, der tilkendegiver, at de synes, det er svært at samarbejde. De vil hellere arbejde alene, for så går det hurtigere.     

Et nyt blik på samarbejde

Jacob Davidsen har ikke svaret på, hvordan lærere skal motivere eleverne til samarbejde, men med sin ph.d. kortlægger han det kropssprog, som lærerne med fordel kan være opmærksomme på, når de designer og evaluerer deres undervisning.

En interessant opdagelse for Jacob Davidsen var, at en fejl i undervisningsdesignet ikke er katastrofal. Tværtimod viste en forglemmelse i en opgave sig at stimulere elevsamarbejdet. I et udvalg af virtuelle figurer, der skulle illustrere Jesus' korsfæstelse, manglede den sten, Jesus skulle begraves under. Den udfordring samarbejdede eleverne konstruktivt om, fortæller han.

Jacob Davidsen er i dag konstitueret adjunkt ved Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet, hvorfra hans ph.d. "Second graders' collaborative learning around touchscreens in their classroom" også er skrevet. (Læs hele ph.d.'en via link til højre for artiklen)