Når skemaet siger matematik i skoledagens sidste time, kan det være vanskeligt at holde gejsten oppe for alle parter. Nogle dage har eleverne haft boglige fag det meste af dagen, så er eleverne mættet for viden, inden geometrien og brøkregningen står for døren klokken 13.30.

Eleverne har brug for mere luft i hverdagen og mindre pres, mener matematik-, geografi- og fysik/kemi-lærer Ebbe Demuth Danø, som underviser i udskolingen på Firkløverskolen i Give. Han har været lærer i 19 år, og han kan tydeligt mærke forandringerne i hverdagen i takt med reformens udfoldelse.

"Folkeskolen og undervisningen er blevet enormt resultatorienteret. Det er særligt gået ud over matematik, hvor faget ofte kalder på et bestemt resultat, der kræver en vis koncentration og præcision af eleverne. Jeg kunne godt tænke mig, at der blev plads til at fejle i et fag som matematik også", siger Ebbe Demuth Danø.

Lærerne: Reformen svækkede vores fag

På fire ud af ugens fem dage har han undervisning i skoleskemaet sidste timer. Det har haft en stor virkning på hans fag, at reformen har budt på længere skoledage.

Nytænkning i matematik

Ebbe Demuth Danø underviser både i matematik og fysik/kemi. Men han er ikke i tvivl om, hvilket fag der kræver mest af eleverne sidst på dagen.

"De unge mennesker er trætte og brugte i timen mellem 13.30 og 15.00. Undervisningen i fysik/kemi handler om undersøgelse, forsøg og generelt vekslende undervisning, hvor eleverne har nemmere ved at være med. De er friske selv en fredag eftermiddag, fordi der er en naturlig bevægelse i faget", fortæller han.

"Men det er ikke så nemt med matematik, selvom man forsøger at skabe aktivitet i timen. I matematik er der kun et resultat, hvor man i naturfag kan tænke mere frit. Det kan jeg sagtens mærke i min undervisning, for eleverne kan bare ikke mere til sidst".

Ifølge Ebbe Demuth Danø kræver det, at man begynder at tænke faget anderledes. Han drømmer om, at man i fremtiden kan lave mere undersøgende matematik, hvor der er rum til at lave fejl. Og hvor eleverne tør at lave fejl og ikke føler sig indespærret i et forsøg på at skabe resultater.

"Jeg kunne godt tænke mig, at vi lærer børnene i alle fag, at der ikke kun er et rigtigt eller forkert svar. Vi skal tænke nyt i vores måde at undervise på. Det er bare trist, at vi på nuværende tidspunkt ikke har tiden til det", forklarer matematiklæreren.

Drømmen om færre timer

Folkeskolereformen gav lærerne flere flere administrative opgaver, mindre forberedelsestid og flere undervisningstimer.

Men på trods af presset har matematiklæreren stadig store drømme og håb for fremtidens undervisning i faget. På skolen har de blandt andet god erfaring med tolærerordninger, som medvirker til kreativ matematik og mere tid til den enkelte elev.

"Det ville være drømmen, hvis der blev mere plads og tid til at tilgodese ordningen med to lærere. Det er især en gave i ydertimerne, hvor energiniveauet er væsentligt lavere end om morgenen. Vi ser alle elever, de får hurtigere hjælp og vi kan arbejde i mindre hold. Det kan så meget", siger Ebbe Demuth Danø. 

På Firkløverskolen i Give man valgt at gøre skoleugen to timer kortere for at give elever og lærere mere luft i hverdagen.

"Det har vist mig, at det vil være en stor fordel med to timer mindre undervisning om ugen. Det kunne være, at skoledagen sluttede klokken 14.30 i stedet for klokken 15", siger Ebbe Demuth Danø.

"Det kan sagtens være en halv times mindre matematik. Om jeg har fire eller fem gange 45 minutter om ugen, det gør ikke en forskel for mig, hvis de resterende timer byder på friskere elever. Virkningen vil i sidste ende være, at vi alle har mulighed for at trække vejret, og det vil være så godt givet ud".