Der blev spurgt til både fag, økonomi og tidsplan, da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye tirsdag den 31. oktober brugte en lille time på at besvare læserspørgsmål til regeringens folkeskoleudspil på folkeskolen.dk.
“Jeg kan godt forstå dem, der spørger: ‘Hvornår?’ For hvis man nu arbejder på en skole, så er det jo det, der er det interessante. Indtil da er det jo bare snak”, sagde Mattias Tesfaye, før han tog hjem for at være klar til at åbne døren for halloweenudklædte børn.
“Der er kun lidt, der står til at blive indført fra august ‘24. Så er der en del, der kommer august ‘25, og noget, der er august ‘26”, lød det fra ministeren.
Trine Hemmer-Hansen:
Spørgsmål til idrætsfaget:
Hvordan ser du det som en opkvalificering af det faglige aspekt i folkeskolen, at man fjerner et slutprodukt som en afgangsprøve? I min optik er det at arbejde hen mod et mål med til at fastholde både underviseren og eleverne i et fokus og en motivation fremadrettet?
Mattias Tesfaye:
Hej Trine
Mange tak for dit spørgsmål. Jeg er selv tilhænger af afgangsprøver. Men jeg synes godt, man kan diskutere både antallet af prøver, som er meget højt i Danmark, og formen for prøverne. Selvom prøver kan være med til at fastholde både motivation og fokus, skulle det i øvrigt også gerne være sådan, at undervisningen i udskolingen er i stand til at begrunde sig selv. Altså: Det er vigtigt at læse Yahya Hassan, fordi han har noget vigtigt på hjerte – ikke kun fordi man risikerer at skulle til afgangsprøve i hans digte.
Kenneth Mandrup:
Kære Mattias
Allerførst tak fordi du stiller op til spørgsmål. Al inddragelse af lærere på “gulvet” er velkommen.
Mange skoler har jo i forvejen fået lov til at konvertere lang skoledag til tolærertimer. Derved opnås ingen “ekstra resurser” i forhold til at virkeliggøre “skoleudspillet”. Folkeskolen savner i den grad resurser til at lykkes. Alle de udfordringer med inklusion, nye opgaver til skolen og udfordringer med mistrivsel kræver resurser. Hver anden lærer udtrykker tegn på stress.
Hvorfor vil regeringen ikke afsætte de nødvendige økonomiske midler til folkeskolen, så folkeskolen kan lykkes?
Mattias Tesfaye:
Hej Kenneth
Mange tak for dit spørgsmål. Det er korrekt, at mange skoler allerede har forkortet skoledagen og brugt de ekstra resurser på for eksempel tolærerordninger. Det synes jeg kun er godt. Der er dog fortsat mange skoler, der ikke har forkortet skoledagen, og endnu flere, der kun har gjort det delvist.
Derudover er det vigtigt for mig at understrege, at der kommer ekstra og nye resurser til folkeskolen for at styrke Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, gennemføre intensiv undervisning i små hold, styrke efteruddannelsen af lærere og meget andet. Langt hovedparten af pengene til disse forslag kommer ikke fra at forkorte skoledagen.
Jonas Nielsen:
Hvordan vil ministeren sikre, at mange af de initiativer, der er i udspillet, ikke ender som besparelser ude i kommunerne? Det er tidligere sket.
Mattias Tesfaye:
Hej Jonas
Mange tak for dit spørgsmål. Med vores forslag vil der blive prioriteret flere penge til folkeskolen. De kommer i to “klumper”. Dels 2,6 milliarder til nye faglokaler – de penge vil blive bundet til at sikre gode faglokaler. Dels omkring 800 millioner varigt, der skal sikre, at kommunerne kan leve op til nye tiltag, for eksempel intensiv undervisning for de ti procent af eleverne, der har det sværest i dansk og matematik. Pengene overføres fra staten til kommunerne og vil i sidste ende være underlagt de årlige budgetforhandlinger i kommunerne. Men kommunerne skal jo fortsat leve op til loven, så jeg er rimelig fortrøstningsfuld omkring, at dette samlet bliver en styrkelse af folkeskolen – også økonomisk.
Lis Zacho:
I skolen har vi altid en meget stram plan og har derfor brug for at få præcise datoer for implementering af nye tiltag, da vi så kan forberede os ordentligt. Eksisterer der en tidsplan for, hvornår teknologiforståelse skal implementeres i den ene eller anden form?
Mattias Tesfaye:
Hej Lis
Mange tak for dit spørgsmål. Jeg skal selvfølgelig først forhandle med Folketingets partier. Men jeg arbejder nu med en plan om, at faget teknologi kan optræde på skemaet med egen læreplan fra skoleåret 2026/27. Men der er faktisk allerede skoler, hvor faget har fungeret som forsøg i flere år – og de får selvfølgelig lov til at fortsætte.
Lars Allan Haakonsen:
Det bekymrer mig, at I lægger op til at fjerne minimumstimetallet for historiefaget. Hvordan ser du fagets fremtid – herunder fagets afgangsprøve og kanonliste?
Mattias Tesfaye:
Hej Lars
Vi foreslår rigtignok at gøre timetallet i historie vejledende, ligesom det gælder for resten af folkeskolens fag (bortset fra dansk og matematik). Det handler primært om at give frihed til, at skoler selv kan tilrettelægge skemaet. Det ændrer dog ikke på, at læreplanen (herunder kanonlisten) vil fortsætte.
I en tid med fake news og splittelse i mange vestlige samfund bliver et fag som historie kun vigtigere. (…)
Jeg er meget interesseret i, at vi får udarbejdet en ny læreplan i historie, som finder ind til fagets kerne og i højere grad forholder sig til fagets og skolens formål. Jeg håber også. at du og dine kolleger vil deltage i den diskussion, vi vil indbyde til i den forbindelse.
Rasmus Ulsøe Kær:
Hvordan vil du løse problemet med, at eksperter bag testanbefalinger til de nationale færdighedstest er så uenige. Det er tydeligt, at der ikke kan findes en enighed om at kunne udvikle faglige test, der både kan fungere pædagogisk og som et styringsredskab. Har I overvejet helt at droppe at få nationale test og så i stedet lade skolerne vælge, hvordan de systematisk vil evaluere elevernes faglige progression?
Mattias Tesfaye:
Hej Rasmus
Mange tak for dit spørgsmål. Eksperterne er rigtignok ikke helt enige, og der er nu en politisk opgave med at komme videre. Regeringen ønsker at fastholde en fælles måde at følge elevernes færdigheder på, og jeg kan derfor ikke forestille mig, at man på hver enkelt skole udvikler sin egen evalueringsmetode. Det er både et spørgsmål om at sikre kvalitet i hele landet og et spørgsmål om at sikre eleverne og deres forældre en retssikkerhed.
I den politiske aftale fra 2021 om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem har man i forvejen taget en række fornuftige skridt i retning af færre og bedre test.
Sanne Weisbjerg:
Vedrørende organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR): Når der skal findes nye veje til organiseringen af PPR, har I så gjort jer tanker om, at der skabes konsensus om et homogent PPR på landsplan?
Mattias Tesfaye:
Hej Sanne
Tak for dit spørgsmål om PPR. Der kom en evaluering af PPR før sommerferien, som vi har læst grundigt. Den peger grundlæggende på, at vi bruger mange resurser på at udarbejde vurderinger af børn og efterfølgende hjælpe dem, når problemerne har vokset sig store. Og færre resurser på at hjælpe børn og deres omgivelser tidligt i forløbet og dermed forebygge bedre.
I folkeskoleudspillet har vi afsat omkring 160 millioner til en styrkelse af PPR, men vi har endnu ikke lagt os fast på, præcis hvad der skal ændres. Jeg kan dog ikke afvise, at regeringen kommer til at fremlægge forslag, der vil betyde lidt mere klare formuleringer i loven, end det fremgår i dag. Nogle vil måske opleve det som lidt mere ensartede procedurer, end vi kender i dag.
Lykke Andersen:
Vil man følge Reformkommissionens anbefaling med at smøre de praktiske/musiske timer ud i et tyndt lag i det obligatoriske forløb for at kunne øge timetallet til valgfag i udskolingen?
Mattias Tesfaye:
Hej Lykke
Mange tak for dit spørgsmål. Vi foreslår ikke at sænke nogle af timetallene i de praktiske/musiske fag. Vi har dermed ikke noget ønske om at skrue ned for timetallet i disse fag i for eksempel indskolingen eller på mellemtrinnet og skrue tilsvarende op i udskolingen. Vores forslag er at tilføre ekstra timer til disse fag, ved at eleverne skal vælge to valgfag i stedet for kun et enkelt. Vi foreslår samtidig, at valgfagsblokken, der i dag består af madkundskab, billedkunst, håndværk og design og musik, udvides med et nyt valgfag i teknologi.
