Undervisningsministeriets indførelse af læringsmålstyret undervisning bygger på et tyndt grundlag, nemlig bare en enkelt rapport fra Rambøll og to rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut plus to såkaldte videnskilder, professor Jens Rasmussen og forskningschef Andreas Rasch, der har rådgivet ministeriet.

Det konkluderede lektor Keld Skovmand, da han i dag forsvarede sin ph.d.-afhandling om netop læringsmålsstyret undervisning på i en fyldt festsal på DPU, Campus Emdrup.

Tilmed er rapporterne fyldt med fejl, påviste Keld Skovmand, og videnskilderne har været sløsede.

Han indledte sin forsvarstale således:

"En nærmest totalitær orden har omsluttet skolens undervisning og læreruddannelsen med lærings-mål-styring og dermed opstillet tre begrebsfælder for lærergerningen og læreruddannelsen. Der er tale om en læringsmålsorden, eller hvad man med inspiration fra Jacques Ranciére kunne kalde et 'lærings-politi'", sagde han.

Hellere undervisning end læring

Keld Skovmand vil hellere have undervisning end læring, hellere fagligt stof end mål og hellere faglig autonomi for lærerne end statslig detaljestyring, kunne tilhørerne i salen forstå.

"I læringsmålsordenen gøres kundskaber, indhold og dannelse til støj, alt imens synlig læring, tydelige mål og målbart læringsudbytte diskurssættes. Det mest tydelige eksempel er den af Undervisningsministeriet lancerede planlægningsmodel, kaldet "dén didaktiske model" eller "relationsmodellen". Den opererer ikke med indhold, og der ikke fremlægges ingen alternativer til denne ene model", sagde Skovmand således.

Eleverne skal ikke bare lære at lære, de skal lære noget, mener Skovmand. Men det er lære-at-lære-folket - med professor Jens Rasmussen og forskningschef Andreas Rasch i spidsen -, der har vundet magten over uddannelsespolitikken i Danmark, påpegede Skovmand og dokumenterede det ved at citere fra en vejledning fra Undervisningsministeriet, hvor det ikke er "viden om eksempelvis det enkelte dyr, der er målet, men generelle færdigheder, som eleverne kan anvende og udvikle også i arbejdet med for eksempel andre dyr eller mennesket".

"Eleverne skal altså ikke vide noget bestemt, som de skal forstå og forholde sig til", konkluderede Keld Skovmand.

Afsløring: Ingen evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker

Læringsmålsdiskurs forsøger at overtale ikke overbevise

Med sit ph.d.-projekt prøver han nu at bekæmpe det herskende overherredømme i skolepolitikken.

"Undervisning uden indhold? Hvad snakker de om? Vi taler om en antidemokratisk og antiintellektuel orden. Læringsmålsdiskursen forsøger at overtale, ikke at overbevise", sagde Skovmand.

Han kom med endnu et eksempel, nemlig et citat fra en artikel af Rasmussen og Rasch: "Det er velbegrundet at styre skolens undervisning efter mål", skriver Rasmussen og Rasch.

"Udsagnet forekommer to steder i diskursen", forklarede Skovmand, "men der fremføres ingen begrundelse, der argumenteres ikke. Vi er dermed under enhver vanlig norm for akademisk og demokratisk praksis", sagde Skovmand og fortsatte:

"Vi må enten forlade os på eller efterprøve påstanden, som viser sig at være alt andet end velbegrundet, når den gås efter. Den angivelige kilde er en lille artikel af Morisano & Locke, som intet siger om målstyring af skolen. Det er en udokumenteret påstand, der fremføres, som om der findes dokumentation for den ude i verden. Der er ingen grund til at lade sig overbevise. Det er alt andet end velbegrundet at styre skolen efter mål".

Fælles Mål: Reduktion giver kun 14 procent færre mål end før

Og Skovmand kom med endnu et eksempel:

"Eksemplet vedrører brugen af EVA-rapporten om læreres brug af Fælles Mål fra 2012, som ligger til grund for Forenklede Fælles Mål. Fire forskellige måder at bruge Fælles Mål blandt 44 lærere reduceres til én måde og lægges til grund for rapportens konklusion", sagde han og fortsatte:

"Baggrunden for den i rapporten påståede forveksling af indholdsmål og læringsmål - en ny slags mål, som er indlagt i rapporten som normativ instans - er fortolkningen af én matematiklærers udsagn om målsætning. Konklusionen bruges derefter af en minister, et ministerium, tre professorer, en forskningschef og en institutleder".

"Det empiriske grundlag er uhyre spinkelt, og der er ikke dækning for konklusionen i rapporten. I flere tilfælde bliver én lærer i rapporten til enten "lærerne" eller "mange af lærerne" i gengivelsen af den. Afrapporteringen af undersøgelsen er i alle tilfælde ukritisk og ukorrekt. Danmarks Evalueringsinstitut bliver her brugt som sandhedsvidne. Undersøgelsen "påviste". Den påstod ikke."

Fælles Mål-tvist: "Læringsmål tømmer undervisningen for indhold"

Skovmand: Pædagogiske forskere har været for passive

Skovmand langede også ud efter pædagogiske forskere i almindelighed. De har været for passive i forhold til den efter hans mening hovedløse indføring af læringsmålstyret undervisning.

"Der synes at være en udbredt modvilje imod kritik i dele af det pædagogiske forskningssamfund i Danmark. Denne modvilje viser sig undertiden som accept af invalid viden", sagde han.

"Uden kritik lammes et forskningssamfund i dets akademiske livsnerve. Det er, hvad jeg tror, der er sket i Danmark i forbindelse med læringsmålstyret undervisning. Det er både meget trist og bekymrende, men det er også godt at leve i et samfund, hvor kritik kan kanoniseres. Det er - forhåbentligt - hvad der er i færd med at ske lige nu", tilføjede han.

Professor: Giv lærerne friheden tilbage

Spørgsmål: Er Skovmands kritik for personbåren?

Da Keld Skovmand var færdig med sin tale, bad en af tilhørerne, prorektor Alexander von Oettingen, om ordet, exauditorio.

Alexander von Oettingen mente, at Skovmands meget voldsomme kritik var for "personbåren".

"Kan du ikke løftet din kritik op på et system-niveau?", spurgte von Oettingen.

Skovmand svarede, at det faktisk var meget få personer, der havde stået for indførelsen af læringsmålstyret undervisning, "og de må bære et ansvar", sagde han.

Tre timer var gået, og så var der vin, vand og pindemadder.