Fra starten af marts og de næste tre år skal 46 skoler som et forsøg undervise i det nye fag teknologiforståelse. På halvdelen af skolerne er teknologiforståelse på skemaet som et selvstændigt fag, mens det på de resterende 23 skoler skal integreres i udvalgte eksisterende fag.

For nylig blev fagformål, læseplan og Fælles Mål for teknologiforståelse afsløret, og en hurtig opgørelse viser, at fagformålet er det sværest læste af alle i folkeskolen.

Et lixtal på hele 89 sniger fagformålet sig op på (se faktaboks). Grænsen til, at en tekst klassificeres som 'meget svær' går ved et lixtal på 55. Ekstra Bladet sigter efter sigende efter 25, og fagformålet i faget dansk ligger på 60.

Netop det tunge fagsprog bliver ifølge Lis Zacho, it-vejleder på Lindevangskolen på Frederiksberg, der er en af forsøgsskolerne, en udfordring.

It-vejlederne: Teknologiforståelse er "det nye matematik"

"Den nye faglighed findes lige nu kun som ord på et papir, som på rekordtid skal omsættes til konkret undervisning ude i klasseværelserne. Der skal vi virkelig være opmærksomme på, at sproget ikke bliver en barriere", siger hun.

Især for de lærere, der skal integrere teknologiforståelse i et andet fag, forudser Lis Zacho en del oversættelsesarbejde fra begreber som "digitale artefakter", "computationel tænkning" og "iterative designprocesser" til den konkrete praksis i faget.

"Jeg er selv matematiklærer og har ved hurtig skimning fundet to steder i målene for teknologiforståelse, hvor jeg tænkte 'hold da op - det har jeg svært ved at se, hvordan jeg skal kombinere med noget, jeg allerede gør i undervisningen'. Det til trods for, at jeg i to år har siddet i en rådgivningsgruppe under Undervisningsministeriet og derfor føler mig bedre klædt på en gennemsnittet", siger hun.

Blog:  Teknologiforståelse i matematiktimerne - forsøget, farerne og filmene 

Ekspert: Fagsprog skaber præcision

Professor Ole Sejer Iversen var formand for den ekspertgruppe, der stod bag udkastet til Fælles Mål, læseplan og undervisningsvejledning til det nye fag.

Han kan godt forstå, hvis lærerne lige nu har svært ved at se, hvordan de mange nye begreber skal omsættes til konkret undervisning. Men begreberne er nødvendige, understreger han.

"Skal en ny faglighed på skoleskemaet, er det vigtigt, at man går fra holdninger til, at man betjener sig af et fagsprog, så man kan have en faglig dialog om de ting, vi mener er vigtige i teknologiforståelse", siger han.

Eksperternes udkast: Nyt teknologifag skal ruste elever til at være medskabere af et digitalt samfund 

"Hvis man vil forstå, hvordan man tager noget komplekst ude i verden og gør det til noget, en computer kan arbejde med, så er man altså nødt til at tale sproget".

Sproget bliver yderligere kompliceret af, at dansk er så lille et sprog og fagligheden så ny, at man har måtte trække på fremmedord, fordi det danske fagsprog på området endnu ikke er udviklet tilstrækkeligt.

"Er 'computationel' for eksempel et flot, dansk ord? Det er det måske ikke. Men i USA har man talt om 'computational thinking' forholdsvist længe, så man er blevet meget præcise på, hvad man mener med det. Og vi har naturligvis hentet inspirationen til nogle af de mere tekniske dele fra udenlandske curricula", siger Ole Sejer Iversen.

Meningen med forenklede Fælles Mål var blandt andet, at det skulle være lettere for både lærere, elever og forældre at følge med i, om man har lært det, man skulle.

Er vi ikke ret langt fra, at man i indskolingen kan vurdere, om man har lært at indgå i "iterative designprocesser af komplekse problemstillinger"?

"Vi skal helt klart som forældre til at tilegne os nogle nye ord for at forstå, hvad vores børn lærer. Det er faktisk meget vigtigt, at vi gør det", siger Ole Sejer Iversen.

Alle børn skal lære at kode i folkeskolen

"Det er vejen til, at vi kan have en dialog med vores unge mennesker om opførsel på sociale medier, om de spiller for meget Fortnite, om man må have mobiltelefonen med i skole og så videre".

"Meningen med galskaben er jo, at vi kan få nogle ord og et fælles sprog til at diskutere det på en fornuftig måde, så vi som voksne kan være med til i dialog med vores børn at værdisætte brugen af teknologi".

Tre års erfaringer skal danne grundlag for implementering

De 46 forsøgsskoler begynder efter planen at undervise i teknologiforståelse fra uge 10 og tre år frem. Deres erfaringer skal danne grundlag for aktiviteter i regionale og landsdækkende kompetencenetværk, som alle skoler kan deltage i.

Efter forsøgsperioden skal politikerne tage stilling til, om teknologiforståelse skal indføres som selvstændigt fag eller integreret i andre fag.

Nyt fag: Her kommer teknologiforståelse på skemaet fra 2019 

Lis Zacho tror ikke på, at man med tre års forsøg kan finde en opskrift til andre skoler på, hvordan man omsætter kompetence- og vidensmålene til konkret undervisning.

"Det kommer til at kræve massiv efter- og videreuddannelse - også hvis vi skal have noget ud af den treårige forsøgsperiode", siger hun.

"Vi skal til at bane en vej gennem en helt ny og svært tilgængelig faglighed. Hvad har vi egentlig at brolægge den med?"

Den 25. og 26. februar er der "fagligt kickoff" for forsøget med teknologiforståelse på en konference i Odense.

Udgangspunktet for konferencen bliver nogle prototyper på undervisningsforløb, som forsøgsskolerne kan tage udgangspunkt i i deres undervisning resten af dette skoleår.

"På baggrund af det forventer man så, at vi er klar til at starte undervisning i uge 10. Er det virkelig måden at søsætte et så stort og nyt fag på? Jeg synes, det er noget rod", lyder det fra Lis Zacho.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Undervisningsministeriet.