Hans og Mohammed synes, det er blevet mere klart, hvad der skal læres i idræt. Tidligere var det en legetime.
Fælles Mål 2015: Idræt fra leg til læringsfag
De nye Fælles Mål for idræt gør faget mere teoretisk. Eleverne får ikke så ofte pulsen op, til gengæld er det blevet tydeligt, hvad der skal læres i faget.
Sofie Hansen synes, de nye mål og prøve i idræt giver kvalitet - men ændrer samtidig faget i retning af mindre bevægelse.Foto: Esben Christensen
NYE FÆLLES MÅL
Fra det kommende skoleår er det de nyeForenklede Fælles Mål, der er gældende i den danske folkeskole. Menen række skoler og kommuner har besluttet at bruge de nye mål iskoleåret 14-15. Det gælder blandt andet hele Københavns Kommune,og Folkeskolens redaktion har derfor besøgt Utterslev Skole ogfortæller i en række artikler om lærernes erfaringer med de nyeFælles Mål generelt og i de enkelte fag.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Idræts-valgholdet på Utterslev Skole er i fuld gang. De skal snart prøve kræfter med afgangsprøven i idræt et år før, det bliver alvor.
Annonce:
Måske er det et meget godt billede på fuld gang i en idrætslektion - eleverne arbejder i grupper omkring deres iPads eller også øves sekvenser af den afsluttende prøve. Der bliver talt ligeså meget med munden som med kroppen.
Selvom de nye Fælles Mål først bliver rullet ud over hele landet fra det kommende skoleår, har skolerne i København taget hul på dem. Og Sofie Hansen - der er lærer på Utterslev skole og underviser 8. klasse-valgholdet, som har åbnet dørene for folkeskolen.dk - mener, at de nye mål flugter med fagets status som prøvefag.
"Det er svært tale om de nye Fælles Mål uden at sige prøve, de to ting hænger meget sammen for mig", siger Sofie Hansen, der er i gang med sit første år som lærer.
"Jeg synes, at man får meget mere kvalificeret og velbegrundet idræt ud af det. Jeg kan for eksempel ikke sige, at vi løber lige en tur. Nu skal jeg tænke igennem: hvad er formålet med det, der skal foregå? Hvad er det, jeg gerne vil have ud af det i forhold til, hvad de skal lære. For jeg ved, at det bider mig i halen i 9. klasse, hvis de ikke har været igennem de ting, jeg gerne vil have dem trænet dem i", siger Sofie Hansen.
Annonce:
Selvom det giver et klarere fokus for på at eleverne lærer noget - og hvad de lærer. Så oplever hun også, at den nye form har en slagside.
"Udfordringen er, at eleverne har en idé om, at når det er idræt, så skal de over og spille fodbold eller håndbold. De tænker ikke, ok i dag skal vi over og lære noget om spilforståelse. Det har de meget svært ved. Og mange af børnene synes ikke, at vi sveder nok i idræt eller får pulsen højt nok op. Og det kan jeg godt forstå, for tit sidder vi og planlægger i grupper. Så deres puls er ikke nødvendigvis oppe i en lektion, som det har været førhen. Det er det nye på bekostning af", siger Sofie Hansen. Hun fortæller, at det også er udfordring i forhold til de 45 minutters daglig bevægelse.
"Jeg synes, det er fint. Det er vigtigere at få kvalitet ind i idræt, og det handler ikke bare om at svede helt vildt. Det er en kæmpediskussion. Men det er det - de nye fælles mål siger: Målet er ikke at få pulsen op", siger Sofie Hansen om sin oplevelse af de nye mål.
Den forøgede teori-del har skabt et behov for at finde et lokale. Sofie Hansen bruger et tilstødende lokale, så hun ikke skal gennemgå teorien i idrætshallen.
"Jeg synes, det er umuligt at have teori i en hal. Det med at sidde stille og lytte, når man er i hallen - det vil elevernes kroppe ikke. Det er min erfaring. Derfor starter vi med teori. Og så går vi op i hallen og har praksis. Det har rent praktisk kunne lykkedes, fordi der ikke er ret mange på valgholdet, og fordi vi har tre lektioner. Men det vil jeg gerne tænke noget mere ind i den almindelige undervisning", siger Sofie Hansen.
Hun fortæller om et parkourforløb, hvor eleverne først så små videoer med de bevægelser, de skulle igennem. Herefter skulle de udføre dem. På den måde opnåede de en større forforståelse - som hjalp dem i øvelserne.
Annonce:
"Forforståelsen har fungeret rigtig godt. Men det er svært, for hvis man skal dele en klasse op i to. Hvilket hold skal så have forforståelsen", spørger hun.
Eleverne skal kunne selv
De elever, der skal til prøven i 9. klasse, skal selv kunne sætte et program sammen. Derfor er det vigtigt at kunne meget selv.
"De nye Fælles Mål er delt op i forhold til de punkter, eleverne også skal kunne til prøven. Og det synes jeg, fungerer fint. Det kører meget på, at eleverne selv skal kunne sammensætte et træningsprogram. De skal for eksempel kende til muskellære og bevægelsesanalyse. De ting giver god mening i forhold til prøven", siger Sofie Hansen.
Annonce:
"Det er eleverne selv, der konstruerer tingene. Når vi har om træningsprogrammer, så laver de selv et træningsprogram. Vi snakker om, hvad der er vigtigt, hvis vi for eksempel har fodbold. Et træningsprogram til fodbold skal indeholde det og det og det. Der er meget selvstyring over det - og det har nogle svært ved", siger Sofie Hansen - der dog gætter på, at de elever, der farer rundt i timen i dag, også ville gøre det i den gamle form for idræt.
Mohamed og Hans, der begge er på valgholdet, har også registreret ændringerne: De fortæller, at elever, der ikke er så glade for idræt har frygtet, at dårlige karakterer i idræt skulle spænde ben for dem. Men generelt er de glade for, at idræt nu bliver et udtræksfag.
"Det er godt, at vi ved, hvad vi laver. Vi har haft et forløb i parkour. Og det giver en anden idé om, hvad det er, man laver, når man skal finde musik og lave opvarmning til. Det er blevet et meget mere seriøst fag. Man kan ikke bare spille fodbold", fortæller drengene. Og understreger, at det kan være positivt, hvis man er god til idræt men ikke så god i andre fag. Det blive en succesoplevelse, at faget nu er en del af udtræksfagene. Og de giver en hurtig karakteristik af, hvordan faget har ændret sig.
