Lærere med undervisningskompetence i historie mener, at der mangler læremidler, der kan understøtte de ikke-linjefagsuddannede historielæreres arbejde. Men lærere uden formel kompetence i historie oplever ikke det problem. Det viser en netop offentliggjort rapport fra HistorieLab, tidligere kaldt Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling, om årsagerne til den lave kompetencedækning i skolefaget historie.

Vinderne skriver historien, men historie er et taberfag

Der er med andre ord ret stor forskel på, hvordan læremidlerne til faget opfattes af lærerne med og af læreren uden linjefag (eller tilsvarende) i historie. Næsten 40 procent af alle historietimer i den danske folkeskole varetages af en lærer uden formelle kompetencer i faget.

Næsten 40 procent af historietimerne varetages ikke af en historielær

"Man skal ikke deponere sin omtanke i et læremiddelsystem" siger historiedidaktiker Jens Aage Poulsen fra HistorieLab. Han er en af hovedkrafterne bag undersøgelsen. Men det er ikke desto mindre i et vist omfang det, der sker, når lærere uden undervisningskompetencer i faget skal stå for undervisningen. Undervisningsmaterialet kommer til at styre for meget, og det halter ofte bagefter de krav, der stilles.

Uenighed om de ældre materialer er gode nok

"Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt at man støtter sig mere til et læremiddelsystem, hvis man ikke er så godt hjemme i faget" siger Jens Aage Poulsen. Men det er heller ikke uproblematisk at gøre det. Blandt andet fordi mange skoler bruger ældre læremidler, der ikke understøtter de aktuelle krav til faget. En lærer fortæller eksempelvis i rapporten, at en stor del af historiefaget er kildekritik - et område, der ikke er et særligt fokus i de ældre undervisningsmaterialer.

Lærere, der underviser i historie uden formelle undervisningskompetencer i faget, oplever i langt højere grad at ældre læremidler fungerer fint. En uddannet historielærer fremhæver i rapporten, at lærere uden undervisningskompetence i faget, muligvis finder undervisningsmaterialerne gode, fordi de ikke har den didaktiske ballast, der skal til for at lave fyldestgørende historieundervisning.

Læremidler og kanon-krav kommer til at styre indholdet af faget

"Man kan risikere, at læremidlet kommer til at erstatte læreplanen. Det samme gælder for øvrigt historie-kanonen, som er dejlig konkret at arbejde med, men som nogle gange nærmest får karakter af pensumliste, og det har aldrig været meningen" siger Jens Aage Poulsen.

Kompetencemål og kanon hænger ikke sammen

Undersøgelsen fra HistorieLab viser nemlig også en stor forskel i, hvordan lærere med og uden formelle kompetencer i historie, oplever kanonkravene og nye Fælles Mål: Lærere med formel undervisningskompetence oplever som hovedregel kanon som en udfordring, fordi de ikke føler de har tid til at gå i dybden med alle punkterne. Lærerne uden formel kompetence oplever kanon som en hjælp. Til gengæld er dem uden undervisningskompetence udfordret af nye Fælles Mål - mens dem med formel kompetence oplever Fælles Mål som en hjælp.