Sidste sommer nedsatte regeringen et udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvilke begivenheder eller nedslag, der skal indgå, når Rigsfællesskabet efter planen fra skoleåret 2022/23 skal indgå folkeskolens historiekanon.

Anbefalingerne er afleveret i efteråret, men tidsplanen for vedtagelsen af de endelige punkter er udsat på grund af håndteringen af coronapandemien.

I forbindelse med vedtagelsen af, at Rigsfællesskabet skal på historiekanonen, blev der afsat penge til, at det nationale videncenter HistorieLab under professionshøjskolen UCL skal udvikle et undervisningsmateriale om Rigsfællesskabet.

Det er nu blevet til materialet Riget i nord, som består af kildebanker, video-interview med færøske og grønlandske unge samt bræt- og dilemmaspil.

Materialet er afprøvet og udviklet sammen med lærere og elever på fem skoler. En af dem er historielærer i 7. og 8. klasse på Skolen ved sundet på Amager Trine Hertz Terkelsen. Hun er også medlem af Børne- og Undervisningsministeriets faggruppe for historie.

”Materialet er let at gå til og at overskue. Jeg synes særligt, det er godt, at kildematerialet er så mangfoldigt og for eksempel indeholder moderne kunst. Kildearbejdet er meget væsentligt for historiefaget, men det kan ofte blive lidt støvet”, siger Trine Hertz Terkelsen til folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag .

Motiverende dilemmaspil - brætspil uden action

Kildebankerne består blandt andet af et brev fra missionæren Hans Egede sendt hjem til Danmark fra Grønland, billeder af en forladt vikingebygd og foto af britiske soldater på Færøerne under Anden Verdenskrig.

Med til materialet hører både et brætspil og et dilemmaspil, hvor eleverne eksempelvis bliver udfordret på, hvordan de ville agere i den såkaldte Klaksvik-strid, hvor indbyggere på Færøerne i 1955 greb til våben for at forhindre en beslutning truffet af Hjemmestyret og de danske myndigheder om at fjerne en læge på Klaksviks sygehus.

”Jeg var faktisk overrasket over, hvor entusiastisk mine elever gik til dilemmaspillet. Det med at skulle bruge noget viden for at kunne sætte sig i nogens sted og spille en rolle og kunne argumentere var meget motiverende for dem”, siger Trine Hertz Terkelsen.

Læreren har løbende budt ind med ideer til forbedringer, som hun føler, der har været lydhørhed over for.

For eksempel syntes hendes elever både i 7. og 8. klasse, at der var for lidt action i brætspillet, som også var meget tidskrævende i forberedelsen for læreren.

Og så savnede hun ordlister over ord, eleverne måske ikke kender, men som er centrale for emnet – for eksempel ’bygd’.

Endelig så læreren også gerne en liste over aktiviteter, man kan lave lokalt i sammenhæng med undervisningsforløbet.

”Vi hører til i København. Der kan man for eksempel tage til Nordatlantisk Brygge eller i Hans Egede Kirke og se en færøsk gudstjeneste”, siger Trine Hertz Terkelsen, som også peger på DR’s programserie Rigsfællesskabets historie som oplagt indhold til en supplerende aktivitetsliste.

Indtil videre er der ikke taget stilling til, præcis hvilke nedslag fra Rigsfællesskabets historie, der skal på historiekanonen. Trine Hertz Terkelsen føler sig dog klædt på, uanset hvad punkterne bliver.

”Og det vigtigste er måske, at der kommer opmærksomhed på emnet. Når jeg har undervist i dansk kolonihistorie tidligere, har det gerne været med udgangspunkt i dansk Vestindien. Jeg har ikke på samme måde været opmærksom på Grønland og Færøerne”, siger hun.