»Det lyder spændende«. »Jeg kan udvikle mig«.

Hvis det er dine bedste argumenter, når du skal overbevise din skoleleder om, at netop du skal på det kursus, du fandt på side syv i kataloget, så kan du sandsynligvis godt glemme det.

Den sikre vej til at overbevise skolelederen om, at du skal på kursus, er at finde et tilbud, der passer ind i skolens strategi. Forsøger du derimod at komponere din egen uddannelse fuldstændig efter egne interesser, er det op ad bakke, vurderer skoleledere og eksperter.

»Det handler ikke så meget om, hvad man har lyst til, men mere om, hvad der er brug for. Derfor må læreren sætte sig ind i skolens strategi og finde efteruddannelse, der både understøtter målsætningen og er interessant. Den enkelte lærer skal spille med på den dagsorden, der er i forvejen«, siger Charlotte Hervit, HR-chef i Faaborg-Midtfyn Kommune og formand for foreningen Offentlige HR-Chefer.

Det kræver gode retoriske evner at komme på et kursus i eksempelvis keramik, når skolens primære dagsorden handler om inklusion.

»Jeg kan ikke forestille mig, at en lærer får noget ud af at komme med et ønske, der stikker i en helt anden retning end skolens strategi. Måske kan læreren argumentere for, at keramikkurset kan bruges i arbejdet med inklusion, men man skal have en god begrundelse for det«, siger hun.

Det bekræfter skoleleder Thomas Kold fra Hadsundvejens Skole i Randers.

»Lærerne skal kunne argumentere for, hvorfor kurset er relevant for skolen, og hvorfor det er relevant, at det lige netop er dem, der skal af sted. Hvis de finder kurser, som de synes er interessante, men som ikke er så relevante, bliver de måske ikke afvist i første omgang, men de kommer nederst på listen«, siger Thomas Kold, der dog sjældent oplever, at lærerne kommer med dårlige argumenter for, at de skal på et kursus.

Han har dog givet flere afslag.

»Vi har fået smartboards på skolen, og vi har fået en generel introduktion til dem. Jeg har givet afslag til lærere, der gerne ville lære mere om dem, selvom det bestemt er relevant. Vi er bare nødt til at prioritere«, siger Thomas Kold, der vurderer, at ledelsen på et normalt skoleår udpeger omkring ti procent af de kurser, lærerne kommer på. Resten finder de selv frem til.

Kurserne, der bliver bevilget penge til, falder typisk i to kategorier.

»Dem, der passer ind i skolens strategi, og så er der den faglige opdatering, som lærerne også selv holder øje med. Der udvikles nye metoder og teorier, og derfor skal lærerne indimellem opdateres på deres fag. Det er vi nødt til at prioritere«, siger Thomas Kold.

Afviser relevante kurser

Kai Aabrandt har været skoleleder på Jyllinge Skole i omkring 20 år. I den tid har mulighederne for efteruddannelse ændret sig markant.

»Dengang fandt man som lærer et kursus, så man kunne få lidt inspirerende information. Nu er det blevet mere rettet mod, hvilken nytte kurset gør - hvad skolen har brug for. Derfor er det også godt, hvis man kan argumentere for, at et kursus peger i den retning, skolen gerne vil«, siger han.

Budgetterne i Roskilde Kommune er barberet så kraftigt, at Kai Aabrandt må sige nej til mange relevante ønsker om efteruddannelse fra skolens lærere. Behovet er simpelthen større end budgettet. Når de kommer af sted, er det ofte faglig opdatering eksempelvis for matematiklærere.

»Men det er ikke altid lærerne selv, der har fundet kurset. Jeg prikker også folk på skulderen og spørger, om de ikke vil på kursus. På den måde bliver de fordelt nogenlunde ligeligt blandt lærerne«, siger han.

Tager af sted sammen

Generelt har lærerne på Jyllinge Skole større mulighed for at få opfyldt kursusønsker, hvis flere vil på det samme kursus.

»Vi har for eksempel uddannet otte lærere inden for AKT-området. Det giver et andet fællesskab og større mulighed for at udbrede det, de har lært, til andre lærere«, siger Kai Aabrandt.

Den tankegang hersker på de fleste skoler, fortæller områdechef Poul Erik Philipsen fra den midt- og vestjyske professionshøjskole VIA.

»Vi gennemfører ofte processer, der involverer hele skolen. Det har simpelthen større effekt, hvis alle lærere er med«, siger han.

Den individuelle efteruddannelse passer ikke så godt til den moderne folkeskole.

»I nutidens folkeskole samarbejder man med sine kolleger, og det gælder også efteruddannelsen. Er der en konference, tager man til den sammen. Det lærer man simpelthen mere af«, vurdere Poul Erik Philipsen.

Næste skridt er så at bruge det, man har lært, når man kommer tilbage på skolen. Det bør dog ikke være et problem, mener HR-chefen Charlotte Hervit fra Faaborg-Midtfyn.

»Organisationen skulle helst stå og vente på, at man kommer tilbage og bruger det, man har lært. Hvis det ikke sker, må man gøre lederen opmærksom på, at man har fået ny viden, som skolen faktisk har brugt penge på. Men lederen skulle helst følge op af sig selv«, siger hun.

»Det handler ikke så meget om, hvad man har lyst til, men mere om, hvad der er brug for. Derfor må læreren sætte sig ind i skolens strategi og finde efteruddannelse, der både understøtter målsætningen og er interessant«. Charlotte Hervit»Lærerne skal kunne argumentere for, hvorfor kurset er relevant for skolen, og hvorfor det er relevant, at det lige netop er dem, der skal af sted«. Thomas Kold