Når folkeskolen.dk spørger læserne, om de oplever, at testresultaterne svarer til det forventede og til, hvordan den samme elev klarede testen sidst, melder mange, at de ikke synes, testresultaterne svarer til elevernes daglige præstationer, og at de samme elever svinger alt for meget, når de tager den samme test flere gange. Og ud over at der altid er en statistisk usikkerhed, så viser den analyse, ministeriet offentliggjorde i fredags, altså også at 12 procent af de elever, der tog den samme nationale test to gange i efteråret 2014, klarede sig meget forskelligt fra test til test.

Nationale test: 12 procent af eleverne svinger overraskende fra test til test 

"Der er mange andre faktorer end selve testsystemet, der kan påvirke elevernes resultater", siger kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen fra ministeriets kontor for prøver, eksamen og test og peger på analysen af testresultaterne fra den klasse på Ørum Skole på Djursland, som blev omtalt i Folkeskolen i efteråret, fordi skoleleder og kommunalpolitikere oplevede, at de samme elever fik markant forskellige testscorer fra uge til uge.

Styrelsens notat viser, at en del af eleverne nåede mange flere opgaver anden gang uden at bruge mere tid, og at de faktisk - i modsætning til, hvad der ses på landsplan - gennemsnitligt klarede testen dårligere anden gang end første gang.

"Lærerne kan gå ind og se på de enkelte elevers testadfærd og se, at de faktisk er så forskellige, at det i realiteten ikke er muligt at sammenligne første og anden test", siger Rasmus Vanggaard.

Én af de ting, Rasmus Vanggaard vil spørge eksperterne om, er derfor om der er noget, ministeriet kan ændre i sin vejledning til lærere og elever, så testene afvikles mere ens fra gang til gang.

Norddjurs-leder: Vores resultater har sat fokus på testene   

Indbygget problem i skalaen

Men når lærerne oplever store udsving fra test til test hos de samme elever, kan det også skyldes en indbygget problemstilling i den percentilskala fra 1 til 100, som lærerne får elevernes resultater på. For virkeligheden er jo, at elevernes dygtighed fordeler sig i en såkaldt normalfordelingskurve med rigtig mange helt almindelige elever, der ligger i området omkring midten og svinger lidt afhængig af, om de har en god eller en dårlig dag, mens en mindre gruppe er usædvanligt dygtige og fordeler sig i den ene ende af skalaen og en anden mindre gruppe har særlige vanskeligheder med det pågældende fag og fordeler sig i bunden af skalaen. Men på percentilskalaen er alle danske elever (testet i 2010) fordelt på en skala fra 1 til 100, så hvor scoren 1 gives til den svagest præsterende procentdel af eleverne og 100 til den bedste procentdel. Det betyder, at et udsving på 10-15-20 point inden omkring midten af skalaen ikke er nødvendigvis er udtryk for en ret stor forskel fra test til test eller fra elev til elev. 

Kan det ikke være medvirkende til, at lærerne får en oplevelse af, at testene ikke måler præcist?

"Jo, det kunne det godt", medgiver Rasmus Vanggaard.

Han er godt tilfreds med, at ministeriets analyse viser, at der er en ganske god sammenhæng mellem hvordan en given elev klarer de nationale test, og hvordan de efterfølgende klarer afgangsprøven i samme fag.

"Det tyder på, at testene giver et udmærket billede af elevens faglige niveau. Der er ikke nogen én-til-én-sammenhæng, og det skal der heller ikke være, men den er relativt tæt". (Se ministeriets analyser via link til højre for denne artikel).