Byråd roser lærerne

I Ikast-Brande Kommune er byrådet meget tilfreds med lærernes indsats efter at have læst den seneste kvalitetsrapport for skolevæsenet. "Det er rigtig god læsning. Vi har et godt skolevæsen, fordi vi har en række medarbejdere på alle niveauer, som gør deres yderste," siger den socialdemokratiske formand for børne- og undervisningsudvalget Evald Asp Sørensen til den lokale avis.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Særligt er man i det midtjyske byråd glad for, at elevernes læsning ser ud til at være forbedret.

Over for Ikast Avis advarer Evald Asp Sørensen dog mod, at man bruger de gode resultater forkert. Udvalgsformanden finder ingen grund til, at man rangordner skolerne på baggrund af kvalitetsrapportens tal.  

"Der er store udsving fra skole til skole, men det varierer også fra år til år. Så man skal være forsigtig med at bruge rapporten til at rangordne skolerne", siger han.

Pædagoger i fremtidens skole

Kvalitetsrapporten evaulerer også pædagogerne, der lige som lærerne får byrådets skulderklap.

"Rapporten viser hvor vigtigt det er, at lærere og pædagoger kan samarbejde på tværs, sparre med hinanden og udnytte hinandens kompetencer. Fremtidens skole vil helt sikkert komme til at inddrage pædagogerne meget mere", konsaterer medlem af Ikast-Brande byråd for Venstre Brian Bøge.