En række af eleverne i 2.v kæmpede forgæves med en opgave, hvor de skulle udpege et bestemt, gammelt håndværk blandt fire små tegninger af fire mænd, der udøver hver sit håndværk. Folkeskolen kan på grund af opgavefortroligheden ikke nævne, hvilket håndværk der er tale om - men Simon Spies Fonden har finansieret, at et dansk museum har uddannet en svend, der kan vise håndværket til de besøgende.

Skolestyrelsens direktør Martin Isenbecker vil ikke kommentere på opgavernes indhold, da han ikke er læseekspert - han henviser i stedet til den tilknyttede læsepædagogiske ekspert, master i specialpædagogik Lis Pøhler.

Hun forklarer, at opgaven med det uddøende håndværksfag er kategoriseret til de dygtigste ti procent af eleverne - og ud af dem regner man så med, at halvdelen kan svare rigtigt på den, enten fordi de kender det pågældende fag, eller fordi de har overblik og viden til at bruge udelukkelsesmetoden og sætte kryds ved det håndværk, de ikke kender. Testene er som bekendt adaptive, hvilket medfører, at eleverne først møder tilfældigt udtrukne mellemsvære opgaver, og alt efter om de svarer rigtigt eller forkert, får de sværere eller lettere opgaver.

En anden opgave rettet mod de dygtigste læsere i 2. klasse kræver, at børnene kan se på en tegning af en skrue, at den ikke blot er en skrue, men den type af skrue, som kaldes en »bolt«. Den har syv procent af 2.-klasse-børnene svaret rigtigt på i afprøvningerne.

»Men også eleverne i den næstdygtigste gruppe, gruppe 4, vil jo få opgaver fra gruppe 5, og når de så ikke kan klare dem, bliver de placeret nede i gruppe 4«, forklarer Lis Pøhler. Hun tilføjer, at det efter hendes mening er vigtigt, at børnene også lærer gamle ord at kende, fordi de indgår i litteraturen, for eksempel i nogle af værkerne i den litterære kanon, alle børn skal igennem.

Der var nogle af eleverne på Skolen på Islands Brygge, som simpelthen sprang de opgaver over, hvor der var lange læsetekster:

»Lærerne kan kigge på de enkelte elevers svarmønstre, når resultaterne fra testen foreligger: Viser det sig, at en elev som oftest springer lange tekster over, så kan læreren jo spørge eleven om, hvorfor han/hun gjorde det. Måske var det bare for at nå så mange opgaver som muligt? Hvis det er tilfældet, kan eleven opfordres til ikke at følge det mønster, når eleven efter sommerferien gennemfører den samme test som frivillig. Og eleven vil måske opleve, hvor meget dygtigere han/hun er blevet«, siger Lis Pøhler.

Hun har selv oplevet to læsetest i 2. klasse i den frivillige testperiode, og der havde eleverne ikke så skidt en testoplevelse som 2.v. Men hun er meget spændt på at se nogle data for, hvor mange elever der møder de enkelte opgaver, og hvordan henholdsvis de dygtigste og de svageste besvarer dem.

»Risikoen for problemer med nationale test er lav«, lovede Skolestyrelsen i sidste nummer af Folkeskolen. Men 24 timer efter, at de sidste Islands Brygge-børn endelig fik lov at rejse sig fra testene, sagde Skolestyrelsen stop og lukkede testene ned på grund af de lange svartider. Folkeskolen.dk har fulgt sagen løbende og bragt kommentarer fra lærere, politikere og testleverandøren Cowi. Ved redaktionens slutning var det endnu uafklaret, hvornår det meget forsinkede testsystem kommer i gang igen.

»Krokodillerne stammer fra dinosaurerne«, hedder det i en af fagteksterne i læsetesten for 2. klasse. Men det er ved at være en del år siden, at forskerne reviderede den opfattelse. Tværtimod levede der krokodiller side om side med dinosaurerne for 80-90 millioner år siden.

»Det vidste vi læseeksperter simpelthen ikke. Men nu har jeg tjekket det, og så har jeg bedt Skolestyrelsen om at tage den opgave ud, næste gang de tager opgaver ud«, siger den tilknyttede læseekspert Lis Pøhler. Fem procent af testopgaverne skal kasseres hvert år og erstattes af ti procent nye opgaver.