Maria Fernandez plejer at stå op, når vækkeuret kimer klokken tre om morgenen. Hendes mand skal på morgenvagt inden for postvæsenet, så hun kan lige nå et par timer ved computeren, inden børnene skal vækkes. Maria Fernandez er lærer i en børnehaveklasse og en 1. klasse på Renaissance Elementary i Miami, Florida, og der er altid nogle test, der skal rettes, bedømmes og tastes ind på computeren, så forældrene kan følge med i deres børns faglige udvikling.

I september satte en blodprop en stopper for de tidlige forberedelsestimer, men nu - to uger senere - er Maria Fernandez tilbage på skolen.

»Jeg ved godt, at jeg er bagefter med elevernes evaluering, men jeg bliver nødt til at passe på mig selv. Jeg giver den bedste undervisning, jeg kan, og så må vi vente lidt med at se, om det også siver ind«, fortæller Maria Fernandez. Med 12 års erfaring som lærer har hun en ret god fornemmelse af, hvor børnene ligger rent fagligt. Men i USA er det ikke nok. Amerikanske børn bliver testet flere gange om ugen allerede fra børnehaveklassen. Det er en naturlig del af en skoledag for både lærere og elever.

»Det er meget tidskrævende konstant at skulle teste eleverne. I den tid jeg har været lærer, er testningen intensiveret helt enormt. Jeg synes, det er vigtigt, at vi kan måle, om eleverne kan læse, skrive og regne på et givent niveau, men meget af testningen finder jeg overflødig. Hverken forældre eller lærere har brug for, at det skal ske hele tiden«, siger hun.

Følger hver elevs udvikling

Ana Mejido sidder gemt bag sit skrivebord fyldt med stabler af ringbind i alle farver. Mapperne indeholder information om skolens 500 elever. Testresultater og opgaver, der fortæller om hver enkelt elevs faglige udvikling fra børnehaveklasse til 6. klassetrin. Ana Mejido er viceinspektør og Test Chairperson på Renaissance Elementary i Miami.

»Den information, jeg får gennem testresultater, gør det muligt at følge med i, hvordan den enkelte elev klarer sig. På den måde kan vi hjælpe dem, som har problemer, og udfordre dem, der klarer sig godt«, fortæller hun.

»Vores mål er ikke, at de skal klare sig bedre i en test, men at hver eneste elev skal lære at læse, skrive og løse matematiske opgaver på det niveau, der kræves af staten Florida. Testen sikrer os, at vi lever op til målene«, siger Ana Mejido.

Hun understreger, at for mange test tager tid fra undervisningen og begrænser friheden for den enkelte lærer. Skolen forsøger at holde testningen på et minimum, men de obligatoriske test fylder efterhånden meget i undervisningen.

Bedre læsere

Floridas obligatoriske standardtest, FCAT, blev indført i 1999. Målsætningen var ifølge statens undervisningafdeling at opnå et højere niveau ved at sætte højere standarder. Ifølge kommunikationschef Jennifer Fennel, som er ansat i staten Floridas undervisningsafdeling, viser undersøgelser, at FCAT-testen har højnet niveauet.

»Resultater fra 2005 viser, at 71 procent af floridas 4.-klasse-elever nu læser over middel. I 1999 var det kun 48 procent. Dobbelt så mange sorte amerikanere og elever med sydamerikansk baggrund læser over middel i forhold til 1999. Tallene viser, at testen hjælper skoler og lærere til at skabe succes for vores elever«, forklarer Jennifer Fennel.

Miriam Alexander underviser i engelsk på 3. klassetrin. Det er det første år, eleverne skal tager Floridas obligatoriske standardtest i engelsk. Som et nyere krav skal de otteårige bestå læsetesten for at kunne rykke op i 4. klasse.

»Det første år følte jeg det som et enormt pres, at mine elever kan dumpe. Men nu ved jeg, præcis hvad der kræves, og kravene er ikke urimelige. De elever, som ikke består, har problemer, længe inden de kommer til mig«, fortæller Miriam Alexander.

Det er hendes ottende år som lærer, og også hun oplever, at der er kommet flere test, som fylder meget i undervisningen.

»Du kan godt sige, at jeg underviser eleverne, så de er parate til at tage FCAT-testen til marts næste år. Men testen er udviklet, så den kræver de færdigheder og den viden, som jeg ville undervise dem i alligevel. Testen indeholder ingen paratviden. Jeg skal lære mine elever at læse og forstå en tekst, så de kan svare på de spørgsmål, der bliver givet. Det er færdigheder, som de har brug for resten af livet, derfor ser jeg ikke noget problem i at undervise dem i at tage den obligatoriske test«, forklarer Miriam Alexander.

Test, test og atter test

Fordi det er så kritisk et år, hvor eleverne ikke kan rykke op i næste klasse, hvis de ikke klarer læsetesten, skal eleverne i 3. klasse allerede i første kvartal igennem deres første prøvetest. Her får lærere, forældre og administration viden om elevernes niveau i forhold til testen, og de 25 procent af eleverne, der har de dårligste resultater, får ekstra hjælp, og efter de ugentlige test bliver forældrene orienteret om, hvordan deres børn klarer sig.

Janette Martinez er mor til Michelle, som går i 3. klasse på Renaissance Elementary. Hun føler sig »klart presset«.

»Min datter har haft lidt svært ved læsning i 2. klasse. Hun er ikke den hurtigste læser, og i år kan de holde hende tilbage, så hun ikke rykker op i 4. klasse, hvis hun ikke består læsetesten. Jeg har skrevet hende op til privat undervisning allerede i sommerferien, så nu får hun ekstra hjælp og bliver forberedt til testen. Det er min opgave som forælder at give hende de bedste muligheder for succes«, siger Janette Martinez.

Også Aurea Grandgillotte kender til presset. Hun har en søn, Nicolas, i 6. klasse og Marie i 3. klasse.

»Mine børn er meget forskellige. Marie er perfektionist og klarer de mange test uden problemer. Nicolas derimod er en drømmer. Han er ikke så fokuseret og lidt ligeglad med, hvordan han klarer sig fagligt. Hans karakterer ligger på hele skalaen, alt efter om han har haft et emne, der interesserer ham, eller han bare var et helt andet sted den dag. Der er ikke rigtig plads til kreative drømmere som ham i et system, der er så baseret på test«, siger Aurea Grandgillotte.

Sønnen gik i en speciel hjælpeklasse, før han skulle bestå 3.-klasse-testen, og det gik helt fint, fortæller Aurea Grandgillotte. Men for Nicolas er der ingen tvivl. For ham handler skolen kun om test, test og atter test. Til spørgsmålet om, hvorvidt det er vigtigt at klare sig godt, svarer han:

»Ja, det er meget vigtigt at klare testene godt, for min far bliver tosset, hvis jeg får dårlige karakterer«.

Og så tager Nicolas sin fiskestang og forlader interviewet. Fiskeri er hans passion, han ved alt om fisk og fiskeri. Men det er der ingen sikkerhed for, at han bliver testet i.

FCAT, Florida Comprehensive Assessment Test. Staten Floridas obligatoriske test for elever i offentlige skoler fra 3. til 10. klassetrin. Alle elever testes hvert år i læsning og matematik. Fra 4. klassetrin tilføjes skrivning, og fra 5. klasse bliver eleverne testet i naturfag. Testen bliver brugt som redskab til at måle elevernes niveau i forhold til statens fastsatte standarder og til at måle individuelle resultater med nationale normer. FCAT bliver også brugt til at måle hver enkelt skole, hvert enkelt distrikt og stat i forhold til resten af landet. Skolerne får karakter, og A+ skoler bliver belønnet med økonomisk bonus. Alle skolernes resultater bliver offentliggjort på internettet og i aviserne. Læs mere om FCAT på www.firn.edu/doe/sas/fcat

I staten Florida kommer mange elever fra spansktalende hjem. Der er ikke forskellige standarder for forskellige elever, men der gælder særlige regler for elever, der har haft mindre end to års engelskundervisning. Social og økonomisk baggrund viser sig ofte i testresultaterne. I 2003, hvor det for første gang blev krævet, at 3.-klasse-elever skulle bestå læsetesten, var der skoler i de fattige kvarterer i Miami, hvor flere end 50 procent af eleverne dumpede. I alt 40.000 af eleverne i Floridas 3.-klasser kunne i 2003 ikke rykke op i 4. klasse.

Selv om der testes meget mere i amerikanske skoler end i danske, er USA's score i Pisa 2003 »ikke signifikant forskellig fra den danske«. I læsning scorede USA 504 og Danmark 497, i matematik var tallene henholdsvis 493 og 514 og i naturfag 499 og 499.

Kilde: www.sfi.dk