Værdiløs. Alt for svær. En rigtig dårlig oplevelse for eleverne. Sådan lyder nogle af reaktionerne fra en lang række lærere og elever i 2. klasse, efter at de frivilligt har afprøvet den kommende nationale læsetest, der bliver obligatorisk i 2. klasse fra februar næste år.

»Den overordnede konklusion med min 2. klasse er, at det var en rigtig dårlig oplevelse for både svage og stærke elever. Indholdet er skudt langt over målet, og testen er værdiløs som værktøj for mig som lærer, for den fortæller mig intet om, hvad elever i 2. klasse kan«, siger Lotte Bolø, klasselærer i 2.a på Ulkebøl Skole i Sønderborg.

Hun får opbakning af blandt andre Birgit Skovø-Nielsen, klasselærer i 2.a på Byskolen i Svendborg.

»Jeg er rystet i min grundvold, og jeg undrer mig over, om de mennesker, der har stået for testen, nogensinde har sat deres fødder i en 2. klasse for at få afklaret, hvilken begrebsverden man befinder sig i, når man er otte år. Testen er alt for svær«, siger hun.

Blandt eksempler af en lang række - og det skal understreges, at de ikke stammer fra de i denne artikel citerede lærere og elever - er for eksempel ord som urne, duo og ruse, hvor børnene efterfølgende skal finde billedet, der passer til det pågældende ord. I eksemplet med urnen vises der en trebenet gryde, en vase, en skål og en urne. I eksemplet med duoen er der billeder af en, to og flere personer, der spiller og synger. I eksemplet med rusen er der tre billeder af forskellige fiskenet og en fiskestang.

Andre opgaver har overskrifter som »talemåder« og »hvilke to lyder ens?« I den med lydene bliver der vist fem billeder, og i en af opgaverne var de to ens »en bøje ude i havet« og »en stærk mand, der bøjer en jernstang«.

Når man kommer op i den sværere ende, er der for eksempel en længere faglitterær tekst om Tyrannosaurus Rex, og her lyder spørgsmålet: »Hvad gjorde Tyrannosaurus til en fremmelig teenager?« Andre fortæller om længere tekststykker, som de kan genkende som uddrag af »Jonathan Livingston Havmåge«. En tekst, som lærere normalt bruger i 7. klasse.

Læsetestene har ifølge Skolestyrelsen tre profilområder: Afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse, og inden for afkodning er der opgaver, hvor tre ord er sat sammen i en lang opremsning uden afstand mellem ordene, for eksempel mussollus, og her skal eleverne så sætte to skillestreger, så de danner de tre ord mus-sol-lus. Testen er adaptiv, og det betyder, at de dygtige læsere hele tiden får stillet sværere og sværere opgaver. Det har for eksempel betydet, at nogle elever i 2. klasse er endt op med ordsammensætninger som »kompetencernevideoensentusiast«. Opgaver, der også bruges i 8. klasses læsetest.

»Testen gik ikke ret godt hos os«, fortæller Allan Meinhardt, der er klasselærer i 2.u på Kirkebjerg Skole i Vanløse.

»Mange af eleverne blev hylet ud af det, fordi både de ydre rammer, opgaveformerne og selve indholdet slet ikke sigter på 2. klasse. Det her tester ikke læsning i 2. klasse, måske tester det børnenes test-parathed, deres stresstærskel og deres begrebsapparat, men det er synd for dem, at de overhovedet skal udsættes for det«, siger han.

Svært for otteårige

Ud over opgavernes sværhedsgrad går kritikken også på helheden og forklaringerne til testen, som mange lærere mener er for svære for elever i 2. klasse.

»Hele setuppet med 2.-klasse-elever foran computere, hvor de selv skal finde ud af, hvad de skal i forhold til opgavetyper, der hele tiden skifter, ligger langt over, hvad man kan kræve«, mener Lotte Bolø.

Birgit Skovø-Nielsen bakker op:

»Mediet er forkert, for de fleste af de små børn er ikke vant til computere. Læsbarheden er også et problem. Normalt er bøger til den aldersgruppe sat med en stor font, og det er der vel en grund til. Her bliver eleverne placeret foran computere, hvor opgaverne står med en meget lille skrift, i forhold til hvad de er vant til«.

Et andet kritikpunkt gælder tiden på 45 minutter.

»Ikke alle elever kan klare testen på 45 minutter, som i forvejen er al for lang tid for elever i 2. klasse at sidde stille«, mener Lotte Bolø.

I oplægget til testen står også, at én lærer er nok til at gennemføre testen. Det mener ingen af de mange lærere, Folkeskolen har talt med, er korrekt i forhold til 2. klasse.

Samtidig mener lærerne, at det er nødvendigt med en stor grad af undervisning i testen over for eleverne.

Dårligt selvværd

Et af argumenterne for de nye nationale test er, at testene tilpasser sig den enkelte elev og skal give flere succesoplevelser til de svage elever og samtidig sørge for, at stærke elever får tilstrækkeligt med udfordringer. Men lærerne oplever, at både svage og stærke elever bliver frustrerede. Flere lærere fortæller, at dygtige læsere generelt svarer på langt færre spørgsmål end de svage elever. Et eksempel lyder på 55 svar fra en meget stærk elev og 149 svar fra en svag elev.

»Vore mere ambitiøse læsere gik langsomt frem for at få alting rigtigt, mens de svagere læsere hastede igennem og ledte efter noget, de kunne svare på. I ingen af tilfældene fremkom et retfærdigt billede af børnenes læsefærdighed«, mener Allan Meinhardt.

At sværere opgaver skulle være godt for de stærke elever, er lærerne helt uenige i.

»Det er noget vrøvl. Når man går i 2. klasse, giver den her form for test kun dårligt selvværd«, mener Birgit Skovø-Nielsen.

Formand for Pædagogiske Psykologers Forening, Bjarne Nielsen, giver lærerne ret i, at gentagne nederlag er dårligt for børns selvværd.

»Hvis elever i 2. klasse bliver konfronteret med en række krav, som de ikke kan leve op til, så vil det være negativt for deres selvværd«, siger Bjarne Nielsen.

Det har været muligt at prøve alle de nationale test på frivillig basis i perioden fra den 21. oktober til den 27. november. Fra nu af er der kun mulighed for at afprøve nogle demoversioner, der kan hentes på http://demo.evaluering.uvm.dk/. Ved redaktionens slutning var det kun muligt at afprøve tre ud af ti test, og læsetesten i 2. klasse er ikke en af dem.