I to år har udviklingskonsulent Kim Foss Hansen og lektor Arne Mogensen haft et meget omfattende bijob med at udvikle, tjekke, kommentere og korrigere opgaver til de nationale test i matematik

Sådan bliver en testopgave til

To test-kvalitetssikrere fra henholdsvis Cowi-konsortiet og Skolestyrelsen fortæller om matematikopgavernes tilblivelse - og løfter sløret for en enkelt

Offentliggjort Sidst opdateret
Klik på billedet for at se opgaven

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Otte matematiklærere rundt om i landet har siddet derhjemme og fundet på de efterhånden adskillige hundrede matematik-opgaver, som skal bruges til de nationale test i 3. og 6. klasse. Men både før og efter at matematiklærerne har tegnet og fortalt deres opgaver, er der holdt et stort antal møder med matematikeksperter og testeksperter, og opgaverne er blevet tjekket, ændret, redigeret og korrigeret utallige gange, før det efter planen går løs igen med obligatoriske nationale test til foråret.

Allerførst pegede eksperterne på, hvilke dele af Fælles Mål man med rimelighed kan teste i en adaptiv elektronisk test. Det betød fravalg af et stort hovedområde inden for matematikken, nemlig problemløsning og matematisk kommunikation, og det betød også farvel til en række mindre delområder, som for eksempel kræver, at man eksperimenterer, regner, indsamler data og behandler dem i et computerprogram.

»Så der er for eksempel masser af vigtige dele af hovedområdet »Matematik i anvendelse«, der ikke bliver testet, fordi de ikke egner sig til denne type test«, understreger Arne Mogensen, ph.d.-studerende og lektor ved læreruddannelsen i Århus.

En god opgave

Han har været med fra starten som ansat på VIA University College, der er et af medlemmerne af det konsortium, der leverer de nationale test. Han har været med til at lægge linjerne for matematiktestene, han har selv udviklet et mindre antal opgaver, og så har han været sparringspartner og tjekker på mange hundrede opgaver. Det samme har udviklingskonsulent Kim Foss Hansen, som er en af Skolestyrelsens eksperter. De to har med styrelsens tilladelse indvilget i at løfte sløret for en enkelt matematikopgave, der blev brugt ved den første testrunde i 2007, men som nu, efter at den har været trykt i Folkeskolen, ikke længere kan bruges.

»Og det er da lidt ærgerligt, for det er en god opgave«, siger Arne Mogensen.

Opgaven, hvor eleven skal tjekke, hvilket prisskilt der har korrekt omregning mellem kroner og euro, hører til profilområdet »matematik i anvendelse«, det trinmål, der handler om at anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk, og det testmål, der handler om »aflæsning«. Opgaven er udviklet den 18. september for to år siden af en af de otte opgaveudviklere. Han har så været i dialog med sin udvikler-makker om den og har fået testpædagogisk sparring af firmaet @ventures. Dernæst er den blevet tjekket og kvalitetskontrolleret af eksperter fra både konsortiet og kunden, Skolestyrelsen. Da denne opgave passerede gennem Arne Mogensens hænder, bad han om to ændringer. I den første udgave stod der, at man kunne betale med euro i hele Europa - det er nu ændret til »de fleste lande i Europa«, og så manglede der punktum efter valutaforkortelsen kr

Efterfølgende er denne og de øvrige opgaver blevet tjekket af Skolestyrelsens folk, for eksempel Kim Foss:

»Jeg har selvfølgelig regnet alle opgaver igennem, men det er ikke faktuelle fejl, jeg har fundet. Det er mere sproglige ting, jeg har påpeget«.

Halvandet minut

Journalisten og fotografen kaster et blik ned over prisskiltene, men det er desværre kun fotografen, der inden for et fornuftigt antal sekunder får identificeret det korrekte prisskilt.

»Opgaven er sat til halvandet minut, men testen er ikke en hastighedsprøve, så eleverne kan bruge den tid på den, de vil«, understreger Kim Foss Hansen.

Selvom tidsforbruget ikke er en del af testen, var det ved den første runde nationale test en del af tilbagemeldingen til forældrene, om eleven havde været usædvanlig hurtig eller langsom til at løse opgaverne, men det kommer ikke med i rapporterne fremover. Kun i læsning, hvor hastighed er et væsentligt parameter, vil der fortsat blive målt på hastigheden. Eleverne kan tage sig den tid, de ønsker, til hver enkelt matematikopgave, og har de ikke besvaret opgaver nok, til at deres score kan bedømmes, når de afsatte 45 minutter er gået, så kan læreren blot forlænge testtiden.

»Det adaptive system beregner ud fra elevens besvarelser, om der er brug for lettere eller sværere opgaver, indtil systemet har fundet en sværhedsgrad, der matcher elevens niveau inden for de tre profilområder, »tal og algebra«, »matematik i anvendelse« og »geometri«.

Selvom matematik allerede var med ved testene i 2007, og selvom Kim Foss generelt er godt tilfreds med kvaliteten af de opgaver, han har set, har Arne Mogensen og hans folk stadig travlt med at skrive nye opgaver, som skal afprøves før forårets nationale test. Endnu en gang har Rasch-analysen på elevernes afprøvning af opgaverne nemlig vist, at der mangler opgaver i nogle sværhedsgrader, og at der er opgaver, der måler på noget andet end planlagt.

kra@dlf.org