»Jeg er ikke en Kloge-Åge-ekspert. Meningen er, at vi skal blive klogere sammen på skolen«. Sådan karakteriserer lærer Annette Brinch fra Hedegårdenes Skole i Roskilde det evalueringsforløb, der er sat i gang i kommunen. To lærere fra hver skole har været på kursus for at lære at vejlede deres kolleger i brugen af evaluering.

På Hedegårdenes Skole vil de arbejde med at kvalificere deres årsplaner, så de bliver et godt arbejdsredskab, og på Sct. Jørgens Skole vil de over de næste fem år få aktionslæring til at sprede sig til fem klassetrin mere.

»Det er fastsat ved lov, at vi skal evaluere. Men det er dér, hvor det opkvalificerer vores hverdag, at det bliver spændende«, siger Mettemarie Rasch fra Sct. Jørgens Skole.

Hun fortæller, at hun var lidt skeptisk over for den megen evaluering før kurset, men at hun nu har fået både noget praktisk og teoretisk, hun kan bruge.

»Først blev jeg glad og tænkte, at nu skulle jeg lære, hvad der virker, og hvad der ikke dur, men så opdagede jeg, at kommunen jo allerede havde besluttet, at aktionslæring var formen. Senere fandt jeg dog ud af, at det er helt fint. Det er en god metode«.

De to lærere mener, at de har fået en bredere viden om, hvad evaluering kan bruges til. At det ikke bare er en test af eleverne efter en udført arbejdsopgave, at der er mange forskellige evalueringsformer, og at de kan bruges forskelligt. At evaluering kan ske løbende eller punktvis. At man som lærer kan evaluere sin egen praksis og dermed også elevernes. Og hvilke evalueringsformer man kan bruge, hvornår er det bedst med portfolio, og hvornår er en anden metode god?

»Evaluering og målfastsættelse hænger helt sammen. Det er banalt, men vigtigt. Målfastsættelse kan være meget abstrakt. Man kan beslutte, at eleverne skal være mere ansvarlige. Ja, men mere ansvarlige end hvad ...? Her skal vi ind og definere alting, konkretisere det«, siger Annette Brinch.

»Kurset har påvirket min egen undervisning. Nu ved eleven, hvad jeg som lærer forventer. Og eleven kan selv forholde sig til, om målet er nået. Ligesom jeg kan tænke over, hvad eleverne skulle lære, og om de lærte det«.

Aktionslæring som evaluering

Uddannelsen til evalueringsvejleder på skolerne i Roskilde er en udløber af et tidligere projekt. Her arbejdede lærere fra Sct. Jørgens Skole med aktionslæring i alle 4.-klasserne.

Aktionslæring er en evalueringsform. Lærerne aftaler planer, mål og ønsker og prøver så en aktion i klassen. Det er et lille eksperiment i undervisningen. Hvad sker der for eksempel, hvis man giver eleverne tre muligheder for at få hjælp, når de skal løse en opgave. Hvis de har problemer med at forstå opgaven, kan de enten prøve at læse den igen, spørge en sidekammerat eller række hånden i vejret og stille læreren et spørgsmål, helst et, som man kan svare ja eller nej til. På den måde skal eleven stille skarpt på sit problem.

Man kan udføre små aktioner om alt muligt for at løse problemer med uro i klassen eller for at skabe bedre forudsætninger for læring. Hvis nogle få elever dominerer, kan læreren prøve at definere elevernes roller til en bestemt opgave for at se, om det flytter noget.

»De små eksperimenter ændrer faktisk noget. Vi har ofte talt om, hvor lidt tid vi i lærergruppen egentlig bruger på at udvikle vores pædagogik, men det har været en aha-oplevelse for os at se, hvordan små ændringer virker. Og bagefter har vi så en didaktisk samtale«, fortæller Mettemarie Rasch.

Når lærerne evaluerer, foregår det i en struktureret samtale. Det kan for eksempel være, at to observerer, og at en af dem bagefter interviewer de involverede kolleger. På kurset har lærerne ofte set, hvor forskelligt man kan opleve tingene, og derfor er det godt med observatørerne og at tale om, hvordan den enkelte har opfattet det hele.

En god og brugbar årsplan

Projektet på Hedegårdenes Skole løber over tre år, men lærerne har haft fokus på årsplanerne i flere år. De har haft små kurser om, hvordan man udformer årsplaner både for team og for fag. Planerne skal indeholde både den sociale indsats og den faglige.

»En årsplan kan blive et stort værk, men den kan også være et godt redskab, som teamet kan bruge. Det handler om at fastsætte mål og evaluere. Men årsplanen må ikke være en skabelon. Det er ikke et skema, der skal udfyldes, sådan må det ikke blive. De enkelte kommer med dét, som de ønsker, at vi sammen gør noget ved, og så har vi nogle redskaber fra kurset, som vi kan prøve«, siger Annette Brinch.

Første år handler det om årsplanerne i indskolingen, derefter kommer mellemtrinnet og overbygningen.

»Når året er gået, kan vi forhåbentlig se, at nogle mål er blevet klarere«.

Hun og kollegaen har hver fået 50 timer om året til arbejdet med årsplanerne.

»Vi skal bruge de tre år til at udvikle vores evne til at samtale og interviewe, sådan at vi kan korrigere vores metode. Bagefter kan vi bruge vores viden på andre opgaver«.

Har ikke lederkasket på

På kurset har deltagerne talt meget om deres rolle i forhold til deres kolleger. At de er én blandt ligemænd, men at de samtidig har tøjlerne til at holde fast i projektet. De er interne konsulenter for kollegerne.

»Vi skal udvikle organisationen, og under kurset har vi læst en del fra private virksomheders udvikling. Vi skal også se på, hvem der har glæde af det her. Vi skal jo prøve at sælge nogle ideer til vores kolleger, der i forvejen har mange jern i ilden«, forklarer Annette Brinch.

I projektbeskrivelsen har de to evalueringsvejledere lagt vægt på, at de udarbejder kontrakter med medarbejderne.

»Vi skal ikke have lederkasket på, men vi er jo sendt af sted af ledelsen. De har ansvaret. I kontrakten stiller vi rammerne op. Hvor tit skal vi mødes, og hvad vil vi gerne opnå? Det skrives under af alle. Kollegerne skal også vide, at under evalueringsmødet har vi kasketten på som evalueringsvejledere, men ellers er vi lærere og kolleger«, siger Annette Brinch.

De to understreger, at de altid vil arbejde sammen to og to på deres skoler, så de kan sparre med hinanden. Og fordi flere øjne og ører på projektet er det bedste. De har også oprettet et netværk med de andre evalueringsvejledere fra kurset.

Som afslutning skulle de nye vejledere skrive en projektopgave.

»Jeg undrede mig over det, men det var rigtig godt, for her var vi tvunget til at beskrive projektet helt klart. Jeg tror, projektopgaven er med til, at vi kan komme godt i gang nu, og med til at arbejdet bliver implementeret på skolen«, siger Annette Brinch.

Hvad kan evaluering bruges til? Det spørgsmål har tyve lærere i Roskilde flere svar på. De har været på kursus og er blevet uddannet til evalueringsvejledere. Det var Kleo, videncenter under CVU København og Nordsjælland, der stod for kurset. Kleo står for Kompetence, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling.

Kurset varede 90 timer. De overordnede temaer var: evalueringskultur - hvorfor taler vi om evaluering lige nu?, evalueringsmetoder og projektstyring - hvordan gør vi dette over for kollegerne?, og hvordan kommunikerer vi?

Undervisere var Laura Stougaard og Helle Plauborg, udviklingskonsulenter på Kleo. De fortsætter som vejledere for gruppen.

Læs mere på www.evalueringskultur.dk