Test går ud over alt det andet
USA's testbaserede uddannelsesreform betyder, at læsning og matematik fylder stadig mere på skemaet - for nogle af de svageste elever hele skemaet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Præsident Bushs uddannelsesreform, No Child Left Behind, har betydet, at læsning og grundlæggende matematik fylder stadig mere på skoleskemaet. En rapport fra det uafhængige Center on Education Policy i Washington slår fast, at efter fire år med No Child Left Behind stiger skolernes læse- og matematikresultater i de lokale statstest fortsat over det meste af USA. Men loven har også betydet, at nogle skoler har tredoblet antallet af timer i læsning og matematik for at sikre, at skolen kan præstere de krævede årlige testfremskridt. På landsplan har 71 procent af skoledistrikterne reduceret antallet af undervisningstimer i historie, musik, billedkunst, samfundsfag med videre til fordel for mere læsning og matematik. »Indsnævring af undervisningsplanen er helt klart blevet et landsdækkende mønster«, siger centrets leder, Jack Jennings, til New York Times. I rapporten udtrykker centret også bekymring for, om undervisningens tilpasning til testene har betydet inflation i testscorerne, så de stiger, uden at eleverne reelt lærer mere. Rapporten skriver ligeud, at en del af de stigende tesresultater formentlig skyldes, at lærerne træner eleverne i det, de bliver testet i, og en anden del skyldes, at de rent faktisk lærer mere, fordi stater og skoledistrikter generelt har styrket deres skolepolitiske indsats. »Virkningerne af No Child Left Behind er komplekse, og politikken har både styrker og svagheder«, siger Jack Jennings. På Martin Luther King Jr. Junior High School har lederen, Samuel Harris, besluttet, at de svageste 150 af skolens 885 elever ikke må deltage i andre fag end engelsk, matematik og idræt. »Når man ser på en dreng og ved, at han ikke kan læse, så er det en hård beslutning, man er nødt til at tage«, siger han. Men de amerikanske uddannelsesforskere er bekymrede ved, at man på den måde »reducerer middagen til bøf og kartofler« - det får skoletrætte teenagere til at opfatte skolen som evindelig repetition og mekanisk indøvelse. En talsmand for forbundsregeringens undervisningsministerium, Chad Colby, siger til New York Times: »Vi fastlægger ikke læseplanen. Det er en beslutning, de lokale ledere må tage. Men for hver skole, du peger på, kan jeg vise dig fem andre skoler rundt om i landet, hvor eleverne kommer godt rundt i fagene og alligevel gør passende fremskridt hvert år. Jeg mener ikke, det er urimeligt at forlange, at vore skoler sikrer, at børnene bliver dygtige til læsning og matematik«.
Fra hovedstad til klasse
»From the Capital to the Classroom« er titlen på den fjerde årlige rapport fra Center on Education Policy i Washington om No Child Left Behind-lovgivningens virkninger i klasselokalerne over hele USA. Rapporten kan downloades på www.cep-dc.org Centret sammenfatter resultaterne med denne indledning til sin pressemeddelelse om rapporten: »The No Child Left Behind Act (NCLB) is having a greater impact on the everyday activities of schools and districts, including prompting districts to better align instruction and state standards and more effectively use test data to adjust teaching, according to a report from the Washington, D.C.-based Center on Education Policy, which is tracking federal, state and local implementation of the law. However, the Center also found that a majority of districts surveyed - 71 percent - reported having reduced instructional time in at least one other subject to make more time for reading and mathematics, the topics tested for NCLB purposes«.
»71 procent af skoledistrikterne har reduceret antallet af undervisningstimer i historie, musik, billedkunst, samfundsfag med videre til fordel for mere læsning og matematik«