Et kæmpe pres på skolerne

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det, der sker, er, at lærerne i stadig højere grad retter deres undervisning mod testene. De sætter lærerne under betydelig stress«, fortæller Patricia Newsome, der er tilsynsførende i det fattige distrikt i udkanten af Sacramento, Californien, hvor Martin Luther King Jr. Junior High School ligger.Skolerne skal i henhold til No Child Left Behind-lovgivningen forbedre deres testresultater hvert år. Lever man ikke op til kravene, bliver skolen betegnet som »lavtpræsterende«. De første to år er der ingen sanktioner, men så stilles en række krav - skolen skal levere særlige undervisningstilbud til de svageste elever, og efter tredje år får eleverne ret til privatundervisning. Dernæst træder de alvorligste sanktioner i kraft, hvor myndighederne kan overtage ledelsen af skolen og udskifte lærerstaben. »Vi er først ved at nå dertil, så vi ved ikke, hvordan det nøjagtig vil forløbe«, siger Patricia Newsome til Folkeskolen. Hun understreger, at hun ikke mener, at No Child Left Behind-programmet kun er dårligt, og siger, at hun endnu ikke har hørt om elever, der har klaget over, at de går glip af naturfag, historie og samfundsfag, fordi de tvinges til at tage ekstra engelsk og matematik: »Det handler om, at hvis man i junior high school (7. og 8. klasse, redaktionen) ikke kan forstå en tekst, kan man ikke følge med i fagene. Så støtteundervisningen skal hjælpe dem op på alderssvarende niveau«. Patricia Newsome understreger, at skolen er forpligtet til på forhånd at fastlægge, hvor længe eleven skal gå i de såkaldte blokklasser med tredobbelt antal engelsktimer og/eller dobbelt matematik. Bliver undervisningen i engelsk og matematik indsnævret til først og fremmest at handle om færdigheder og ikke for eksempel litteratur og problemløsning? »Nej, det er læseplanen for semestret, der gælder. I blokklasserne arbejder man så med tanketeknikker, der kan forberede eleverne til at forstå algebra, og i engelsk arbejder man for eksempel med at forstå indholdet af en tekst og trække forfatterens intentioner ud«. Er I ikke bange for, at elever, der kun må få engelsk, matematik og idræt, får et dårligt forhold til det at gå i skole og lære? »Vi arbejder meget med motivationen, men jeg må indrømme, at vi ikke er gode nok på det punkt«, siger Patricia Newsome. Hvad med den internationale forskning, der viser, at kunstneriske fag støtter op om læseindlæringen? »Vi forsøger at skaffe partnere til at finansiere programmer efter skoletid med for eksempel kunstundervisning, og vi forsøger også at integrere kunstneriske og eksperimentelle aktiviteter i undervisningen - men ikke så meget som før, må jeg erkende«, siger Patricia Newsome.