Steen Zilmer-Pedersen har en computer til rådighed i et lille trangt it-vejlederkontor på Stavnsholtskolen i Farum. Her har han siddet og studeret, hvordan hans 6. klasse klarede den første officielle nationale test i matematik. Ingen af eleverne har overrasket ham i forhold til hans forventninger, men selv er han blevet klogere på et par emnefelter i geometrien, som klassen har behov for at få repeteret:

»Og det er jo fint nok, men de papirprøver, jeg selv fremstiller, og de gammeldags regnetest, der er på markedet, er meget bedre«, mener Steen Zilmer og tilføjer, at de nationale test bliver noget mere anvendelige, når også profilområdet »tal og algebra« kommer med næste år foruden geometrien og testen af matematik i dagligdags anvendelse.

Han kommer helt uden problemer ind på listen over testrapporter fra Stavnsholtskolen, finder sin egen klasse og kan lynhurtigt se, hvordan den ligger i forhold til den middelværdi, Skolestyrelsen og Cowi har bygget op ud fra den første bunke testresultater. Dernæst kan han gå ind på de enkelte elevers score, og hvis der er noget, han studser over, kan han klikke videre til, hvordan eleven har klaret hver enkelt opgave. Det virker indbydende og logisk, siger han, og »man kan jo ikke lade være med at kigge, selvom det tager tid«.

Når Steen Zilmer har været inde at kigge mere grundigt på elevernes testforløb, kan han godt se den idé, der ligger bag, nemlig det adaptive forløb, hvor sværhedsgraden af opgaverne retter sig ind efter, hvordan eleverne klarer de forudgående opgaver:

»Men det virker ikke helt, som det skal - jeg kan se svage elever, der har været udsat for en høj sværhedsgrad forholdsvis sent i testen«, fortæller Steen Zilmer.

Som så mange andre lærere rundt om i landet oplevede han, at eleverne ikke havde nået at besvare tilstrækkeligt mange opgaver, da de afsatte 45 minutter var gået. Og selv efter ti minutters forlængelse var der stadig en del, der ikke havde besvaret opgaver nok til en sikker bedømmelse, hvilket ikke fremgår af den rapport, forældrene får med hjem. Han vurderer, at det skyldes, at de dygtige elever ikke vil give op, de er vant til at arbejde med en opgave, indtil de får den løst. Men de adaptive test er bygget sådan op, at også de dygtigste vil møde mange opgaver, de ikke kan klare.

Steen Zilmer er ikke begejstret for at skulle give de elever, der har sværest ved matematikken, et testresultat med hjem i en lukket kuvert som endnu et nederlag. Men der er ikke nogen skole-hjem-samtale i klassen før foråret 2008, så det bliver svært at garnere resultatet med en mundtlig samtale. Til gengæld har han kunnet bruge testrapporterne til at få bekræftet sin egen opfattelse af, at nogle af de mere stille elever faktisk regner glimrende:

»Dér tror jeg, at det betyder noget for forældrene, at det er en officiel prøve, der viser det«.