Til efteråret skal engelske lærere og skoleledere stemme om, hvorvidt de vil boykotte de nationale test, som blev indført i 1990. Siden er alle 7-, 11- og 14-årige elever blevet testet i engelsk, matematik og naturfag.

Testresultaterne har ikke blot betydning for eleverne. De har også afgjort mange skolers skæbne, for hvert år bliver karaktererne brugt til at rangliste landets skoler. Disse såkaldte league tables bliver offentliggjort i aviserne og kulegravet af forældre, der skal sende deres børn i skole.

»Testene lægger et enormt pres på lærere og elever, fordi de bruges til at evaluere skolerne«, siger John Bangs fra lærerfagforeningen National Union of Teachers. Han er ikke i tvivl om, at boykotten bliver vedtaget. Spørgsmålet er blot, hvor stort flertallet bliver.

Minister lover bedring

Kritikken eksploderede sidste sommer, da det amerikanske firma ETS Europe, som administrerede testene, klokkede i det. Test gik tabt, censorer fik forkerte papirer, og resultaterne blev kraftigt forsinket.

Kontrakten med ETS Europe blev opsagt, og Labour-regeringen benyttede lejligheden til at afskaffe testene for de 14-årige.

Undervisningsminister Ed Balls har også antydet, at testene for de 7- og 11-årige vil blive revideret. For nylig indrømmede han, at ranglisterne »kun giver et snævert billede af, hvad skolerne faktisk præsterer«, og i en tale for skoleledere sagde han, at listerne også bør vise, »om børnene er glade for at gå i skole, og om forældrene er tilfredse«.

En af de utilfredse forældre er Saul Dubow. Han har to døtre, som går i secondary school i Lewes i Sydengland.

»Mine piger har været gennem 50-60 test i deres skoletid. De er blevet gode til at løse opgaver og score resultater, men det havde været bedre, hvis de havde lært at samarbejde. Systemet udvikler individualister i stedet for sociale mennesker«, siger Saul Dubow til Folkeskolen.

Thorkil Green Nielsen