»Det må være muligt at lægge måling af elevernes læsehastighed ind. Netop hastighed er et område, hvor Danmark virkelig ligger i bund, det vil sige på niveau med Venezuela«. Sådan sagde professor Carsten Elbro, da han i efteråret 2007 gav den første version af de nationale test i læsning tørt på. Og daværende undervisningsminister Bertel Haarder gav professoren ret - læsetestene var en om'er. Efter Elbros evaluering blev der produceret helt nye opgaver til læsetestene i 2., 4., 6. og 8. klasse. Men ét problem ved testene, som altså har været kendt siden 2007, er stadig ikke løst. Problemet er, at næsten alle elever i 8. klasse kan læse. De forstår måske ikke, hvad de læser, men det rent læsetekniske kan de. Så hvis man skal bedømme elevernes dygtighed til læseafkodning, kræver det, at man måler på, hvor hurtige de er til at læse.

»Vi har haft fokus på at få testene til at virke«, forklarer kontorchef i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Tine Bak. Hun og chefkonsulent Tue Halgreen kunne i maj ånde lettet op og konstatere, at hele testforløbet fra januar til april i år er gået uden telefonstorm hos hverken testmagerne, Cowi, de tekniske supportere hos Uni-C eller fagfolkene i styrelsen. For første gang har testsystemet klaret belastningen, og fagfolkene kan nu komme i gang med at formulere de mange ønsker til yderligere udvikling, som har måttet vente, mens man kæmpede med teknikken.

Farvel til Cowi

Den 31. juli udløber Cowi-konsortiets kontrakt med Undervisningsministeriet om levering af et test- og evalueringssystem til folkeskolen. Og den dato - midt i sommerferien, hvor der hverken er nationale test, frivillige test eller afgangsprøver i gang på systemet - overgår den tekniske drift til Undervisningsministeriets styrelse Uni-C og den indholdsmæssige drift til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen (delvist svarende til den tidligere Skolestyrelsen).

»Derefter går vi i gang med at planlægge det næste udbud af opgaven, og dér kommer hastighedsmåling i læsetestene og mange andre ønsker til nyudvikling med i overvejelserne. For eksempel er der opstået et behov for en bedre visning af testresultater over årene, så man kan sammenligne fra år til år. Lærerne har et klart ønske om, at der skal være en indbygget mulighed for at sende forældrebrevet om testresultaterne elektronisk direkte i systemet, frem for at man skal printe forældrebrevene ét ad gangen og sende det hjem i en kuvert«, fortæller Tine Bak.

Styrelsen har noteret en stribe udviklingsønsker, både af typen »det kunne være dejligt, hvis« og af typen »det er for dårligt, at«. Fagfolkene bag både test og afgangsprøver har også et ønske om, at systemet bliver mere avanceret, så der bliver mulighed for andre opgavetyper end de typiske »sæt kryds ved det rigtige«-opgaver. Og alt det kommer med i det udbudsmateriale, som man nu har god tid til at udarbejde, mens Uni-C kører testene i det nuværende system til sommeren 2013.

Socioøkonomisk reference

Som bekendt er elevers, klassers og skolers resultater i de nationale test foreløbig fortrolige. Kun på landsplan offentliggøres en såkaldt national præstationsprofil. For 2011 er profilen ikke klar endnu, for styrelsen vil have alle elever med, også dem, som var syge, da klassen blev testet i foråret. Så lige nu findes kun profilen for 2010, hvor gennemsnittet inden for alle fag og profil-områder ligger lige omkring de 50, fordi 0-100-skalaen blev fastlagt ud fra de første testuger sidste år. Hver enkelt lærer og skoleleder kan logge sig ind og se sin egen klasses eller skoles resultater og sammenligne dem med landsprofilen. Skolelederen og den kommunale forvaltning har derudover adgang til en såkaldt socioøkonomisk reference.

»Den fungerer på den måde, at man kan se, hvordan danske elever med samme socioøkonomiske baggrund som skolens elever har klaret testene - fordelt på fag, trin og profilområder«, forklarer Tine Bak.

Hvis man altså lidt skuffet konstaterer, at skolens 4.-klasser i gennemsnit har scoret 45 i den nationale test mod landsgennemsnittets 50, så kan man måske trøste sig med, at elever med samme socioøkonomiske baggrund i gennemsnit kun scorer 37 på landsplan. Men for de fleste skolers vedkommende er forskellen dog ikke statistisk signifikant, fremgår det af styrelsens vejledning.

For Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen er hovedformålet med de nationale test, at lærerne bruger testresultaterne i deres undervisning. Et blik på spredningen i klassens resultater kan for eksempel give anledning til overvejelser om undervisningsdifferentieringen. Og den enkelte elevs resultater kan give anledning til en opfølgning på, om eleven har brug for mere støtte eller flere udfordringer på nogle bestemte faglige områder. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har udsendt en pjece som inspiration til pædagogisk brug af testresultaterne, og styrelsen tilbyder også at komme ud at holde oplæg om brugen af testresultaterne i de enkelte fag.

Den 16. maj blev bookingsystemet åbnet igen, så skolerne kan booke testtider til de elever, som var fraværende, da deres klassekammerater tog de obligatoriske test. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen holder øje med, om alle de planlagte cirka 520.000 elevtest bliver gennemført og sender remindere til skolerne og kommunerne, som har pligt til at sikre, at alle elever gennemfører testene.