»Hvad kunne en enkel fjer på vingen give ved kolossal hastighed?«

Dette umiddelbart meningsløse spørgsmål kan elever i 2. klasse støde på i den nationale test i læsning. For at svare på spørgsmålet skal de læse en litterær tekst på 204 ord. De får fem svarmuligheder, og en del afeleverne rammer åbenbart rigtigt, for i de nationale test er opgaven blevet tildelt en sværhedsgrad på 76 ud af 100. Den samme opgave går imidlertid igen i 4. klasses læsetest - men her har den en sværhedsgrad på 92, altså en af de allersværeste opgaver i 4. klasse. Opgaven er et af de eksempler på problemer med sværhedsgraderne i de nationale test, som de to læsevejledere, PD-studerende Toke Scheel Guldberg og masterstuderende Marina Norling, harhenvendt sig tilKvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Undervisningsministeriet om. Styrelsen svarer, at opgaven »har været sværere at besvare for 4.-klasse-eleverne end for 2.-klasse-eleverne. Der er kun få opgaver, der anvendes på flere klassetrin, derfor opstår problemstillingen ganske sjældent«.

»Siger Undervisningsministeriet dermed, at eleverne bliver mindre dygtige af at gå i skole?« lyder den ironiske kommentar fra Marina Norling. Hun ser det, at 2.-klasse-eleverne har haft lettere ved at svare på opgaven end eleverne i 4. klasse, som udtryk for, at det ikke er elevernes dygtighed, der er afgørende for, om de svarer rigtigt - formentlig er det simpelthen lettere at ramme rigtigt med et kvalificeret gæt end ved at begynde at læse teksten.

Det er opgavens sværhedsgrad sammenholdt med, om eleven svarer rigtigt eller forkert, der i sidste ende afgør elevens »karakter« i den nationale test. De to læsevejledere har stillet spørgsmål ved en lang række af læseopgaverne, som de mener er læseteknisk lettere eller sværere end den sværhedsgrad, de har i opgavebanken. Sværhedsgraderne er tildelt efter afprøvning på et stort antal elever. Alle opgaver har været igennem en såkaldt Rasch-analyse - en internationalt anerkendt metode til at sikre, at sandsynligheden for at svare rigtigt afspejler elevens dygtighed. Ifølge Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen sikrer man sig derved, at opgaverne ikke for eksempel er lettere for drenge end for piger, og at det ikke er en fordel at gætte sig frem.

Efterlyser dokumentation

Marina Norling og Toke Scheel Guldberg mener, at de har en række eksempler, som tyder på, at systemet ikke virker, som det skal:

»Man siger, at Rasch-analysen er forskningsbaseret. Så vi efterlyser noget forskningsmæssig dokumentation for, at de sværhedsgrader, opgaverne har fået tildelt, passer med elevernes besvarelser, nu hvor testene er blevet gennemført flere gange«.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vil ikke svare Folkeskolen konkret på, hvordan opgaven med fjeren kan være lettere for børn i 2. klasse end for børn i 4. Og såvel opgaver som resultater er fortrolige.

»Vi gennemfører nye opgaveafprøvninger hvert år, hvor opgaverne bliver afprøvet af 500-700 elever. Og på baggrund af disse afprøvninger ændres den adaptive algoritme, og opgaver kan ændre sværhedsgrad. Det kan også være nødvendigt at kassere opgaver på grund af udefrakommende begivenheder. For eksempel kunne man forestille sig, at en opgave om 'askesky' oprindelig var meget svær, men efter vulkanudbruddene på Island kender de fleste elever pludselig en askesky«, forklarer kontorchef i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Tine Bak. Hun og chefkonsulent Tue Halgreen har set på kritikken fra Marina Norling og Toke Guldberg og diskuteret den med testkonsortiet Cowi og Rasch-eksperten professor Svend Kreiner. Og de afviser, at der er problemer med sværhedsgraderne i testopgaverne.