»Der var altså enkelte opgaver, hvor jeg bare tænkte: 'Hvor sku' jeg vide det fra?'«, sagde Jonas de Linde, 8. klasse på Brøndbyvester Skole, efter 45 minutters generalprøve på en national test i fysik/kemi.

Eleverne i de tre 8.-klasser på skolen på den københavnske vestegn er i det hele taget lidt rystede over, hvor svær fysikprøven var. Tidligere har de nemlig testet opgaver fra testen i læsning, og det gik meget lettere.

Men de kan lige så godt vænne sig til det. Også de allerdygtigste elever kommer med de nationale test til at opleve, at der er mange opgaver, de ikke kan finde ud af:

»Ideelt set vil enhver elev kun blive bedt om at løse opgaver, hvor der er cirka 50 procent chance for en korrekt løsning på elevens niveau«, forklarer Svend Kreiner, lektor i statistik ved Københavns Universitet, der har hjulpet med afprøvningen af opgaverne.

Eleverne har ikke en chance for at kigge efter hos hinanden. Billederne af atommodeller, elektriske apparater og naturfænomener er forskellige fra skærm til skærm, for med omkring 1.000 forskellige opgaver i opgave-»banken« kommer eleverne gennem vidt forskellige test.

Systemet er bygget sådan op, at opgavebanken først præsenterer en opgave på mellemniveau fra det første fagområde inden for fysik/kemi, så en fra det andet og én fra det tredje. Derefter retter den ind efter, om eleven svarede rigtigt eller forkert i den første, og ud fra det serverer den en lidt lettere eller en lidt sværere i den første kategori.

Eleverne oplever derfor også, at opgaver om det periodiske system dukker op midt mellem opgaver om energiformer. Og det synes Jonas de Linde og Jonathan Miroslaw godt nok er irriterende, men egentlig også okay, når det nu er meningen, at testen skal vise, om de kan deres ting. Til gengæld er de rigtig utilfredse med, at systemet gik ned flere gange mod slutningen af testen. De kunne vende tilbage til nøjagtig den opgave, de var nået til, men det tog noget tid:

»Hvis det sker, når det er for alvor, så tager det jo noget af ens tid!«

Men viceinspektør Steen Fog kan på sin skærm følge med i, om eleverne har løst tilstrækkeligt mange opgaver inden for hvert profilområde til, at deres niveau kan vurderes. Hvis et profilområde stadig lyser rødt hos en elev efter de 45 minutters test, kan han forlænge testen med ti minutter. Det er også muligt at forlænge med 45 minutter ekstra af hensyn til elever med handicap.

Ved generalprøven forleden og ved de første for alvor-test, som begyndte i denne uge, får lærerne ikke adgang til elevernes resultater umiddelbart efter testen - de skal først igennem en kvalitetskontrol.

kra@dlf.org

1. maj 2007 blev de nationale test introduceret. Inden sommerferien skal alle elever i 6. klasse have gennemført en test i matematik, og alle elever i 8. klasse skal have taget testen i fysik/kemi og i læsning.

Fra næste år gennemføres alle ti obligatoriske nationale test.

Testene gennemføres over internettet. De er adaptive, så de retter ind efter elevens besvarelser, så et rigtigt svar medfører en vanskeligere opgave, og et forkert svar medfører en lettere opgave.

Der testes på udvalgte områder af målene for fagene. I fysik/kemi i 8. klasse testes energi og energiomsætning, fænomener, stoffer og materialer samt anvendelser og perspektiver. I læsning testes sprogforståelse og tekstforståelse, mens profilområdet afkodning/læsestrategier ikke kommer med i år, da for mange af opgaverne er sorteret fra i kvalitetskontrollen.