»De siger, vi kan bruge testene til at spotte fagligt svage elever, men mine børn under middel har fået ekstra læsehjælp i en periode fra jul i 1. klasse, så jeg opdager dem ikke først nu«, siger dansklærer og læsevejleder Henriette Langkjær.

Faktisk har ikke én elev overrasket hende. Der er et søjlediagram for hvert af de tre profilområder, tekstforståelse, afkodning og sprogforståelse, og ét, der viser en samlet vurdering af elevens præstation. Der kan være nuancer, hvor hun tænker, at en elev hører til over middel, men alligevel er endt i middel. Dér undersøger hun, hvilke opgaver eleven har fået, og hvordan han har svaret.

»Jeg vidste i forvejen, hvem der har svært ved at afkode, for de går i stå ved ukendte og lange ord, når de læser op. Jeg har også sørget for at læse kontinuerligt med nogle af dem, som er placeret i midtergruppen i testen, fordi de har læst lidt langsomt. Men der er små nuancer, som er værd at hæfte sig ved«.

National læsetest i 2. klasse er ikke Henriette Langkjærs kop te - hun mener ikke, børn i 2. klasse skal måles i løsrevne områder som talemåder og ords betydning. Men når testen er kommet, skal den også bruges, og det er hun nu i gang med.

Hun er godt tilfreds med det første billede af, hvordan hendes elever i 2.b på Søndermarkskolen i Billund har klaret sig i forhold til landsgennemsnittet. Hun har en stor gruppe over middel, nogle på middel og en lille gruppe under middel.

Én af hendes elever kan godt svare på opgaver med én konkret oplysning, men har svært ved at sammenholde to oplysninger og ved at læse mellem linjerne.

»Ham kan jeg hjælpe med tekster, hvor vi leder efter spor, der viser, at en person er ked er det, selv om det ikke står der direkte. Det forstår nogle børn i 2. klasse, mens andre skal undervises i det«.

Henriette Langkjær kan også bruge resultaterne til at oprette læsegrupper.

»Jeg får et samlet overblik over eleverne. Det får jeg også, når jeg selv laver læseprøver, men mine små daglige notater giver ikke samme overblik, og jo flere børn vi får i klasserne og skal stå alene med, desto sværere bliver det«.

Dykker ned i de svage elever

Henriette Langkjærs 2. klasse deltog sidste år i en prøvekørsel af testen. Hun blev frustreret, da hun så, at eleverne lå fra middel og nedefter, for det stemte ikke med hendes egen vurdering. Hun vidste ikke, at skalaen dengang endnu ikke var justeret ind.

»Jeg ville have haft resultaterne med til skole-hjem-samtalerne, men det ville have skabt unødig uro. Måske skulle resultaterne slet ikke være sendt ud, for det er ikke nemt at være loyal over for en test, som giver et forfejlet billede«, siger Henriette Langkjær.

Ikke desto mindre havde hun en god fornemmelse forud for den rigtige test. Det tilskriver hun, at Skolestyrelsen i mellemtiden havde lagt en demotest ud på sin hjemmeside, som hun havde brugt til at klæde børnene på.

»Vi talte om opgaverne, så de kendte dem. Jeg sagde til dem, at de skulle gå videre, hvis de slet ikke havde en anelse om svaret, ellers måtte de prøve at gætte. Jeg skrev også til forældrene, at de kunne gå ind på demoen, så de kunne se, hvad deres børn skulle«.

Det er en stor opgave at gå i dybden med hver eneste elev, så Henriette Langkjær følger Skolestyrelsens anbefaling og foretager dyk dér, hvor der er noget overraskende, og hos de fagligt svage elever.

»Da der ikke er de store overraskelser, er det overkommeligt. Men jeg er ked af at skulle sende testsystemets skriftlige tilbagemeldinger hjem til forældre, der har børn under middel. Det er hårdt at få at vide i 2. klasse, at man 'har gennemgående svært ved .'«, siger Henriette Langkjær.

Hun kommer på arbejde med at forklare, hvad børnene faktisk kan læse, og hvad næste skridt skal være.

»Jeg skal være positiv og anerkendende for at rette op på de negative formuleringer i forældrebrevet«.

Nej tak til ordkæder

Læsetesten stiller de fagligt svage elever i en svær situation, mener Henriette Langkjær. Hun peger blandt andet på, at de mangler billeder at støtte sig til i opgaverne om læseforståelse, sådan som eleverne er vant til fra deres læsebøger.

»Illustrationer skaber forforståelse, og det gør jeg meget ud af at tale med eleverne om, når vi skal i gang med en tekst. Men den dimension er ikke med i testen. De bruger også meget energi på at sætte sig ind i noget nyt, fordi opgaverne hele tiden skifter mellem profilområderne. Man siger ellers, at evaluering skal afspejle undervisningen, og nogle børn har altså brug for gentagelse«.

En af drengene i 2.b lå ved prøvetesten i efteråret klart over middel i tekstforståelse, men under middel i afkodning. Det kunne Henriette Langkjær ikke få til at passe, indtil hun opdagede, at han tydeligvis ikke havde forstået, at han skulle sætte to streger i ordkæderne, så for eksempel kompressorgearcomputer bliver til kompressor, gear og computer.

Det får dog ikke Henriette Langkjær til at undervise i ordkæder.

»I begyndelsen skriver mange børn ud i en køre, indtil de lærer, at der skal være mellemrum mellem ordene. Så vil jeg ikke pludselig lade dem lave den omvendte øvelse«.

Henriette Langkjær er ikke fristet af muligheden for at gentage testen for at se, om der sker en progression.

»Det vil jeg ikke bruge tid på. Børnene læser og skriver hver dag, og de lærer, hvad de skal gøre, når de møder et ord, de ikke kender. Men jeg vil naturligvis være opmærksom på, om der sker en progression, ikke mindst hos de svageste, og der har jeg mine daglige iagttagelser og læseprøver at støtte mig til«.

Souschef på Vangeboskolen i Nordsjælland Claus Dideriksen har skrevet på folkeskolen.dk med en kritik af tilbagemeldingen på de nationale test. Formuleringer om, at en elevs præstation »er klart under middel«, eller at eleven »har svært ved at leve op til de krav, der stilles«, kan være en hård besked for både elev og forældre, mener han. Det fremhæver han ved at skrive en variant over testsystemets forældrebrev:

»Skolestyrelsen klarer sig bedst på området 'opgaveindhold'. Skolestyrelsen har klaret de nationale test 2010 på niveauet under middel og har gennemgående svært ved at leve op til de krav, som testsystemet stiller«.

»Opgaveindhold. Skolestyrelsens præstation er under middel på dette område. Testen viser, at den har svært ved at leve op til de krav, der stilles. Her følger en oversigt over de emner, det har drejet sig om: At opgaverne er entydigt formuleret, at det korrekte svar findes blandt svarmulighederne, at elevernes svar registreres korrekt«.

Men pædagogisk konsulent i Skolestyrelsen, Margit Holm, mener at formuleringerne er nødvendige. »Der er ikke noget galt i at formidle, at elevens testpræstation ligger klart under middel. Der er ingen, der kan være tjent med, at man forsøger at skjule et dårligt testresultat. Hvis eleven har klaret sig klart under middel, så er det også det, der skal formuleres til forældrene«, siger hun.

Margit Holm Nielsen understreger, at Skolestyrelsen er åben for henvendelser fra lærere, forældre og andre, som har forslag til, hvordan tilbagemeldingerne kan forbedres.