Testen er i fuld gang. Jo flere spørgsmål eleverne besvarer, jo dybere bliver rynken i lærerens pande. Gang på gang svarer de forkert på noget, som han lige har undervist dem i i sidste uge. Tanker om afdrag på bil og hus melder sig i lærerens hoved. Hvis klassen ikke rykker op denne gang, bliver der ingen bonus, og hvordan skal det så gå, når konen er på barsel? Man kunne jo hjælpe dem lidt ...

Og det er ifølge professor David C. Berliner, lige hvad lærerne gør. Han har gennem mange år forsket i læring på Arizona University i USA, og som en del af researchen til sin seneste bog »Collateral Damage: How High-stakes Testing Corrupts American Education« har han fulgt en række skoler og lærere i forbindelse med de amerikanske National Assessment of Student Performance-test (NAEP). Hans budskab er klart: Den amerikanske skolereform No Child Left Behind, hvor den enkelte skole, leder og lærer bliver gjort økonomisk ansvarlig for elevernes testresultater, korrumperer hele skolesystemet.

»Jeg har set lærere snyde, bryde standardiseringsprocedurer, give ekstra tid eller gå rundt i klassen og ryste på hovedet, når de ser elever svare forkert. Og jeg kan godt forstå det. Hvis det var mit job og min løn, der afhang af, om en 13-årig knægt har en god eller dårlig dag, så ville jeg også gøre det«, siger David Berliner.

Flere steder hyrer skolelederne en testforberedelseskonsulent. Nogle steder er frokostpausen skåret ned til syv minutter, eller man dropper idræt og kreative fag for at have tid til at forberede testen. Andre steder skubber lærere og ledere børn til at droppe ud af skolen for at sikre sig, at de ikke trækker resultaterne ned. Det er særlig udtalt i lavtlønsområderne, hvor børnene klarer sig dårligt og har svært ved at leve op til standarderne i No Child Left Behind.

»Jeg har hørt en konsulent sige: 'Ignorer de overbegavede og spild ikke tid på de dummeste. Koncentrer jer om dem, der ligger lige på vippen, for det er dem, I kan løfte op til at bestå'. Børnene holder op med at være børn for lærerne. De er blevet testresultater«, siger Berliner.

Testene får for stor betydning

David Berliner er ikke imod enhver form for test. Hvis lærerne ønsker at give eleverne test for at se, om de kan forstå undervisningen, er det glimrende. Problemet opstår, når der er tale om high stakes test - altså test, hvor resultatet har stor betydning. De amerikanske test er i høj grad high stakes, fordi lærernes løn og skolens overlevelse afhænger af dem. Men Berliner mener også, at test, hvor resultaterne bliver sammenlignet mellem skoler eller lande og offentliggjort, tenderer high stakes.

»Pisa er i udgangspunktet ikke high stakes. Men når regeringerne begynder at råbe ad lærerne, at de ikke gør det godt nok, så er det godt på vej. Flovhed er også et pressionsmiddel. Når du offentliggør resultaterne, så vil ingen være nederst. Det bliver en konkurrence og ender derfor som en high stakes test«.

Ud over at korrumpere lærerne peger Berliner også på, hvordan det ødelægger testenes validitet, at man tillægger dem så stor værdi.

»Når testene får så stor betydning, begynder lærerne og lederne at undervise hen mod dem. Dermed måler vi ikke længere det, vi tror, vi måler. Og i stedet for at undervise ud fra de standarder, vi har vedtaget for skolen, bliver de meget simplificerede ting, der kan testes, det nye mål for undervisningen«.

Test kan ikke forudsige fremtiden

Som udgangspunkt er det umuligt at designe test, som måler det, som børn har behov for at lære. Selv de mest udbyggede test kan intet sige om, hvordan børnene kommer til at klare sig i fremtiden.

»Når vi tænker på test, er det ofte i forbindelse med ansættelser. Hvis man skal være pilot, består man en pilottest. Det er en simpel model. Pointen er, at vi ved, hvad arbejdet består i, og derfor kan vi bruge dele af jobbet til testen. Pisa og de amerikanske NAEP-test påstår, at de er den slags test. Men vi ved reelt ikke, hvad det er for en fremtid, vi skal uddanne børnene til, og derfor duer modellen ikke«.

Professoren mener, at den verden, vi lever i, og i endnu højere grad den verden, nutidens børn vokser op til, vil være en VUCA-verden. Den er Volatile (flygtig), Uncertain (usikker), Complex (kompleks) og fyldt med Ambiguity (flertydighed).

»Jo mere VUCA-agtig fremtiden bliver, jo mindre sandsynligt er det, at fortidens viden vil fungere som en pålidelig guide til succes i fremtiden«.

Det amerikanske beskæftigelsesministerium anslår, at de nuværende skolebørn vil have haft 10-14 forskellige job inden for flere forskellige fag, når de fylder 38 år. Og de ti mest efterspurgte job i 2010 eksisterede ikke i 2004. Det betyder, at uddannelse på jobbet kommer til at spille en stor rolle, efter at man har fået basal viden fra skolen.

»Spørgsmålet er, hvordan man udvikler en test, der kan måle de kundskaber, der skal til for en så ustabil verden? Hvordan udvikler man en læreplan, der forbereder eleverne til 14 forskellige job og flere forskellige karrierer? Det er jeg ikke sikker på, at vi kan«.

Men han er sikker på, at det ikke er høje niveauer i matematik og naturfag, der bliver lige så meget brug for som bløde kompetencer.

I USA har en gruppe forskere fulgt de samme elever gennem 17 år i forsøget National Educational Longitudinal Study. For én gruppe satte man ekstra ind på matematik, og for en anden satte man ekstra ind på de bløde fag billedkunst, idræt, musik. Resultaterne viser, at de bløde fag gav lige så meget eller mere end matematikken, i forhold til hvor godt de unge klarede sig senere i livet i forhold til løn, succes og bidrag til samfundet. Man så også på, om det bedst kunne betale sig at sætte ekstra ind på matematik for alle eller at sætte ind der, hvor hver enkelt elev i forvejen havde evner og interesse. Her gav den individuelle metode de bedste resultater.

»Vi skal forberede børn til at bruge teknologier, som ikke er opfundet, til at løse problemer, vi endnu ikke ved er problemer. Så det at være i besiddelse af viden er intet værd i forhold til at være i stand til at udnytte viden«.

Test må ikke offentliggøres

De nationale test i Danmark foruroliger David Berliner, fordi han ser dem som et skridt på vejen mod amerikanske tilstande.

»Jeg er her for at advare jer, for jeg tror, jeres regering er på vej i samme retning som min. Hvis testresultaterne kan holdes hemmelige og alene bruges internt i systemet til at se, hvilke skoler der bør tildeles ekstra resurser, fordi de har store problemer at løse, så er det okay. Men i et demokrati med offentlighedslove har jeg svært ved at forestille mig, at de ikke vil blive offentliggjort, og så er vi ude i den negative konkurrence«.

Hans råd til danske lærere er at holde fokus på de bløde kundskaber, som ikke er med i testene.

»Lærerne kender eleverne og kan arbejde med deres evner hver især, så de får de kompetencer, de får brug for i fremtiden«.

Han kan godt forstå, hvis lærere føler sig tvunget til at lægge en masse energi i test. Men i hans øjne er det den forkerte vej at gå.

»Det er en meget sørgelig situation, man sætter lærerne i. Man bør ikke sætte sit lands moralske ledere i en situation, hvor de har stor risiko for at blive korrumperede. I stedet bør man arbejde på at bevare deres evne til at opføre sig som professionelle«.