Med folkeskolereformen, der bliver til virkelighed i august 2014, bliver styring efter resultater en helt central del af skolens hverdag. Kommuner, skoler og elever vil blive målt med krav om konstant forbedring i nogle specifikke resultatmål, der skal måles i de nationale test. Fokus er sat på læsning og regning.

I England har man haft samme fokus i 20 år, uden at skolen er blevet bedre af den grund. For det snævre fokus skaber ikke i sig selv bedre resultater, mener forskerne.

Diane Reya, der er professor i pædagogik ved University of Cambridge, er stærkt kritisk over for virkningerne af resultatstyringen og et snævert fokus på læsning og regning.

»Det er ironisk, at det engelske skolesystem har et øget smalt fokus på evne og kompetencer i primært læsning og regning, samtidig med at engelske elevers præstationer i engelsk og matematik er faldende i forhold til Pisa. England er gået fra en syvendeplads til en 25.-plads i læsning og fra en ottendeplads til en 28.-plads i matematik«, fortæller Diane Reya i en mail til Folkeskolen. Den engelske sociologiprofessor er chefredaktør på »British Journal of Sociology of Education«. Og hun oplever ikke de dårligere resultater som det eneste problem.

»En ung gymnasielærer fortalte mig i sidste måned, at hun ikke længere skal kalde sine klasser for klasser - de er blevet til »data set«. Og hendes elever skal ikke kaldes elever, men klienter«, skriver Diane Reya. Hun fortæller, at skolesystemet i England ses som et middel til at højne kvaliteten af arbejdsstyrken med det formål at puste liv i den engelske økonomi.

Hun fortæller desuden, at der er mange elever og lærere, der keder sig i det engelske skolesystem, mens børn med svag baggrund, som ligger i bunden i resultaterne, føler sig besejrede af kontrolkulturen. Internt i skolesystemet har resultatstyringen ført til skolehierarkier, og selv middelklasseforældre, der ellers er imod testkulturen, bliver nødt til at forholde sig til tallene, hvis de skal se sig selv som gode forældre.

»Disse processer tilsammen har forværret polariseringen og segregationen i uddannelsessystemet, der er blevet et skadeligt system, som jeg virkelig ikke håber, Danmark kopierer«, skriver Diane Reya afslutningsvis.

Pres på lærerne

Lotte Rahbek Schou, lektor ved Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), er ekspert i det amerikanske skolevæsen og har herhjemme forsket i de nationale test. Hun oplever både i Danmark og USA, at testkulturen sætter spor i praksis - selvom det er langt mere vidtgående i USA.

»I USA er det tydeligt, at lærerne bliver pragmatiske og retter ind, for i mange stater får lærerne løn efter det scoringsniveau, som eleverne er på. Og skoler bliver lukket, hvis de ikke præsterer«, siger Lotte Rahbek Schou. Derfor fylder testen meget i den amerikanske skolehverdag.

I Danmark er der ingen sanktionsmidler i lovgivningen - hverken med hensyn til løn eller tilskud til skolerne. Alligevel kan nogle af de samme mekanismer gøre sig gældende i Danmark

»Forskningsresultater viser, at evalueringskulturen resulterer i et enormt stort pres ned igennem skolesystemet. Lærerne har utroligt svært ved at tænke uden for den ramme, at skolen skulle have et andet og mere alment formål end gode resultater«, siger Lotte Rahbek Schou.

»I og med at der er så meget på spil for den enkelte lærer og for den enkelte skole, så har det mange uintenderede konsekvenser for undervisningen: »Lærere underviser i det, eleverne skal testes i, og når testen så er overstået i marts og april, er der kun to måneder til at undervise i noget af det stof, som lærerne finder vigtigt«, fortæller Lotte Rahbek Schou.

Hun fortæller desuden, at man i USA sørger for, at de fagligt svage elever er syge eller på anden måde er fraværende, når der er test på programmet. Lærerne træner ihærdigt de elever, der står til at trække gennemsnittet ned - og dermed er til fare for lærernes løn og skolens eksistens. Herudover er antallet af elever, der dropper ud, stigende. Lærerne søger desuden væk fra skoler i belastede områder, fordi lønningerne er dårlige her.

Men det er ikke, fordi det amerikanske skolesystem på formålsniveau angiver, at det skal være testresultaterne, der styrer.

»Det amerikanske skolevæsen har et fint - næsten socialdemokratisk - uddannelsesmål. 'No child left behind' (intet barn efterladt bagude - redaktionen), der blev underskrevet af George W. Bush. Programmet blev også støttet af Bill Clinton og det demokratiske bagland«, siger Lotte Rahbek Schou.

Hun fortæller, at det særlige ved det amerikanske system er, at man lægger skylden ud på lærerne ved lave testscoringer og klassificerer dem som »lavt præsterende lærere«.