Folkeskolereformen hviler nu på ustabil grund, for det krabler og kribler under den store bygning. Senest er et stormløb i gang mod en af grundpillerne: de nationale test.

De stammer ganske vist fra tiden før reformen, men først med reformen blev de gjort til det afgørende styringsinstrument. Dermed skiftede testene endegyldigt form til den møntfod, som succes eller fiasko skulle måles i. Testene blev det ultimative overvågningssystem, hvor man fra Undervisningsministeriet (og Finans-ditto) kan skue ud over det ganske land og se, hvordan alle eleverne præsterer. Kravet i reformteksten om, at 80 procent af eleverne skal klare sig godt i dansk og matematik, står stadig i papirerne som succeskriterium.

Men mon ikke denne sidste bastion også snart vil blive fjernet?

Det er i hvert fald et problem, at man bliver ved med at måle i en møntfod, som ingen tror på. Så er resultaterne heller ikke troværdige. Hverken for lærere eller forældre.

Foreløbig er det dog et ledigt politisk standpunkt at kræve de test-baserede mål i folkeskolereformen fjernet.

Ifølge forskere har den vigtigste lære for politikerne i årene efter reformen været, at det ikke kan lade sig gøre at ændre grundlæggende på skolen uden at inddrage lærerne og lytte til deres erfaringer. Det er nok ikke det samme, som at politikerne nu erkender, at det altid er lærerne, der har ret. Naturligvis ikke - og lærere er jo også uenige. Men at forsøge at ændre skolen gennemgribende uden at tage lærerne med på råd er ganske enkelt torskedumt.

For mange af os er det ikke overraskende, at den lærer, der står i sin klasse og skal undervise, hverken kan eller skal fjernstyres fra Christiansborg. Men den erkendelse har godt nok brugt lang tid på at bryde igennem og komme ud i lyset.

Først da den mest højtråbende reformmodstander blev minister, kom der gang i optøningen. De bindende mål blev lagt for had og stort set rullet tilbage. Den lange skoledag blev først udsat for omfattende forsøg og hyrdebreve om 16b og derefter gjort kortere. Den understøttende undervisning blev beskåret, og det blev lovligt at bruge den til konfirmationsforberedelse.

Samtidig er lokalpolitikerne også begyndt at vise tillid til lærerne. I lokalpolitik sker der nemlig en parallel bevægelse. Lokalaftalerne strømmer ud i solen i et antal, så det efterhånden er svært at finde kommuner, som ikke er med på bølgen. For også lokale politikere vil gerne i dialog med kommunens lærere og række hånden så langt frem, som det kan lade sig gøre uden at blive bødebelagt af Finansministeriet. Den form for tillid er med til at støtte lærernes tiltro til, at de er værdsat - også lokalt. Mere af det! Og gerne med penge i hånden …

»Drømme, drømme vinteren er ude«, som en digter skrev i 1861. Det er forår og valgår.