Det ringer ud, det ringer ind. Skolens klokke skærer dagen op i bidder af læring og fri tid. Men hvem siger, at den ikke må være noget i sig selv? 

Det er den blevet på Bakkeskolen i Esbjerg. 

For før sommerferien var 4. klasserne med til at komponere helt nye toner til klokken sammen med et helt hold af elever fra Syddansk Musikkonservatorium. 

"Det betyder noget for eleverne, at det ikke bare er en klokke. Særligt for mine elever, som har komponeret stykkerne. For de kan høre deres egne lyde af en, der racer ud af døren, af en der spiser cornflakes - og af skolens navn omsat til toner", fortæller musiklærer Troels Haas. 

Men hvordan får man elever til at komponere musik? Det er en del af musikfagets mål, at "eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk" fra 6. klasse. 

Og det er langt fra et af de lette at opfylde.

"Musik er et lidt utaknemmeligt fag, for der er en masse gode tanker i målene, men når du siger til en klasse, at nu skal vi have musik, så går de to trin ind ad døren til musiklokalet og tror, at nu er vi et rockorkester", siger Troels Haas. 

Han synes, det er virkelig svært at opfylde målet om at lade eleverne komponere. 

"Jeg er den helt klassiske musiklærer, som er god til sang, klaver, rytmer og noder, mens det elektroniske ikke er noget, jeg har den store viden om. Derfor er det en kæmpegave, når vi kan få besøg udefra, som vi har fået her", siger han.

Man kan bruge sin kunst med børn

Ideen til projektet komme fra adjunkt på Syddansk Musikkonservatorium Robert Cole Rizzi. 

Han underviser studerende i musikformidling på konservatoriet, og som en del af et pædagogisk udviklingsprojekt har han en mulighed for at forbinde skolen og de studerende i et fælles kompositionsprojekt. 

"Vores studerende kommer ind på konservatoriet og tænker, at de skal være udøvende kunstnere, men et fåtal af dem kommer til at leve af det. Jeg ville gerne vise dem, at man kan bruge sit kunstnerskab i forhold til samfundet, medborgerne og i dette tilfælde børn", fortæller han. 

Det er også sådan, han har skruet sit eget professionelle liv sammen - med en del udøvende musik og en del formidlingsprojekter - ofte med skoler og børn. 

Han tog derfor kontakt til Bakkeskolens skoleleder og musiklærer Troels Haas og foreslog dem et samarbejde om nye toner til skolens klokke, og de to var med det samme fyr og flamme. 

Ikke nemt, men megasjovt

Helt konkret arbejdede Troels Haas, som har alle indskolings- og mellemtrinsklasser i musik, med eleverne op til de studerendes besøg både i musiktimerne og via elevrådet. 

"Vi havde en brainstormproces, hvor hele mellemtrinnet og overbygningen var involveret og klasserne kunne byde ind med ord, som vi kunne tage med til kompositionerne". 

De studerende besøgte skolen for at forstå, hvad det var for en skole og for at få elevernes ideer fremlagt. 

Tilbage i deres musikværksted vejledte Robert Cole Rizzi de studerende i, hvordan de kunne inddrage eleverne på en måde, hvor de satte en ramme, men hele tiden lod den være så løs, at eleverne kunne være medskabende. 

"Det er ikke nemt at komponere sammen med børn, men det er megasjovt, og det var det også for de studerende. Det er jo en empowerment for eleverne, at man giver demokratiet tilbage til børnene: Hvilke lyde skal der være på vores skole", siger han. 

Selve kompositionen foregik på Musikkonservatoriet, hvor 4. klasserne kom på en hel dags besøg, fik en rundvisning og blev delt ind i grupper og sat sammen med de studerende, som havde forberedt forskellige værksteder til dem. 

Et sted blev eleverne præsenteret for et keyboard, hvor hvert bogstav hang sammen med en tone, så de kunne spille skolens navn eller udsagn, de syntes var vigtige, og samle dem til en komposition. 

I et andet værksted skulle eleverne folde papirfly, og længden på hvert flys bane blev til en tone. 

Efter elevernes besøg kunne de studerende så gøre kompositionerne færdige, så de kunne blive en del af skolens hverdag fra det nye skoleårs start. 

Giv plads til den selskabte læring

Robert Cole Rizzi har arbejdet med komposition på flere andre skoler uden de studerende. 

"Det er mit indtryk fra mange af de folkeskoler, jeg samarbejder med, at det skabende er noget mange musiklærere slås med. Derfor er det så fint, hvis vi kan bidrage fra vores side til at gøre det til virkeligheden", siger han.

Troels Haas er enig. 

"Jeg kan godt lide at samarbejde med andre. Både for at give vores børn en fornemmelse af, hvad sker der sker uden for deres område og få den aha-opleve, at man faktisk kan leve af musik. Men også fordi det bringer noget andet ind, end det jeg kan give dem som musiklærer". 

Projektet har også givet musiklæreren blod på tanden til at bruge komposition mere i undervisningen. 

"De nye 4. klasser, jeg lige har fået her efter sommerferien, startede jo med at sige: Vi skal da også komponere. Så det skal vi i gang med, og vi har jo faktisk apps på skolens devices, vi kan bruge". 

Han kan se, hvor hurtigt eleverne er i gang, hvis han lader dem lege med programmerne.

"Jeg tror, det er vigtigt at huske som lærer at turde at være den uvidende og lade børnene være de vidende. Selv om jeg ikke kan det i forvejen, kan jeg godt lade ungerne prøve, for det kan de sagtens". 

"Jeg tror, vi skal give lidt rum en gang i mellem til den selvskabte læring", siger han.