UC Syd opretter trainee-læreruddannelse i Esbjerg

Fra januar opretter læreruddannelsen på UC Syd en trainee-læreruddannelse, hvor op til 20 studerende kan tage en læreruddannelse samtidig med, at de har en 25 procent fuldtidsstilling med løn på en folkeskole i Esbjerg Kommune. Uddannelsen er indgået i samarbejde med Esbjerg Kommune og Esbjerg Lærerforening. "Vi ser det som en fantastisk mulighed. Både for de studerende, for folkeskolen og for os. De studerende er sikret en fastansættelse i tre et halvt af de fire år, hvor de går på uddannelsen. Skolen får dygtige medarbejdere, der lærer skolens kultur at kende. Og vi får studerende, der hele tiden prøver det teoretiske stof i praksis. Det er godt for alle parter, og vi håber at tiltrække en bred gruppe af ansøgere, siger institutchef for UC Syds læreruddannelse Dorthe Kingo Thruelsen i en pressemeddelelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

ucsyd.dk: Nu kan du søge ind på læreruddannelsen med løn