Forhandlingerne om en udvidelse af frihedsforsøget har ligget helt stille siden juni. Men onsdag var partierne igen inviteret til forhandlingerne om en udvidelse af det forsøg, der pt har givet skolerne i Esbjerg og Holbæk noget nær total frihed fra folkeskoleloven til at lave skole.

Selvom partierne efter en pause i forhandlingerne igen var samlet om forhandlingsbordet, er de Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado langt fra optimistisk i forhold til udsigterne for at nå i mål med en aftale inden et kommende valg.

”Jeg oplever en minister, der staller hele skidtet – igen. Aldrig har så mange partier haft ønske om at ændre noget på det her område, der er så vigtigt, men ikke fungerer, og så kører ministeren det hele i hegnet”, siger hun.

K: Ministeren har fokus på små teknikaliteter

Tilbage i juni slog SF’s undervisningsordfører Jacob Mark slog, at partiet ikke går med i en aftale, hvis ikke alle landets skoler kunne få del i friheden. En udmelding, som de Radikale erklærede sig enig i.

Siden har forhandlingerne været skrinlagte. Men onsdag var partierne igen indkaldt til forhandlinger.

Men diskussionen i forhandlingslokalet blev igen og igen standset af ministeren med spørgsmål om, hvordan man eksempelvis skal håndtere skoler, der ikke har et ønske om at blive frisat, lyder det fra Mai Mercado.

”Det er jo små teknikaliteter, som kan håndteres. Det er ikke et argument for ikke at gøre det noget. Og jeg synes faktisk, det er at devaluere de partier, man sidder til bords med, når man ikke har tillid til, at man kan håndtere de her ting, der følger med en lovændring.”

Også fra de Radikale er man enig i, at det er op til ministeren at lande en aftale.

”Vi er flere partier, som presser på, at der skal ske handling nu, og vi er mange, der har en oplevelse af, at det går for langsomt, og at vi allerede inden sommerferien skulle have lavet en aftale, der giver skolerne frihed og ro, så de ved, at det bliver sådan,” siger undervisningsordfører Lotte Rod.

Hun fortæller, at de Radikale hellere ser, at forhandlingerne ender ud i en permanent aftale end en udvidelse af det nuværende frihedsforsøg.

”Vi vil hellere gøre det permanent. Når man laver et forsøg, er det jo for at prøve noget af, og så kan det være, at man går tilbage til de gamle regler igen. Men jeg kan ikke se for mig, at skolerne ikke skal have frihed også på lang sigt,” siger Lotte Rod.

K: Ikke et selvstændigt mål for os

Mai Mercado oplyser, at de Konservative er gået til forhandlingerne med et forslag om en forsøgsordning, man senere kan evaluere og lave ændringer i frihedsgraderne.

Hun fortæller, at det ikke har været et ”kardinalpunkt” for de Konservative, om ordningen skal gælde for alle skoler, men partiet er villig til at indgå et kompromis.

”Vi kan høre til forhandlingerne, at der er andre, der gerne vil have ordningen til at gælde for alle skoler, og dér vil vi gerne være kompromissøgende og se på, om man så kunne lave en aftale, hvor kommunerne selv må beslutte sig for at sige, om de vil være med,” siger hun.

Det er ikke et selvstændigt mål for Konservative at sætte skolerne fri, understreger Mai Mercado. Det vigtigste er derimod at få sikret kvaliteten i undervisningen og trivslen. Og de mål, mener hun, kan nås ved at give skolerne frihed til selv at bestemme, om de vil lave kortere skoledage, afskaffe understøttende undervisning eller lave tolærerordninger.

”Det ville kunne give meget mere glæde i undervisningen, når de ikke er bundet af fælles mål og får frihed til kreativitet og at gå ud ad nogle tangenter, som er ekstremt vigtigt i en undervisningssituation. Det ville kunne skabe en bedre trivsel hos lærerne, og det ville smitte af på børnene,” siger hun.

R: Husk løsning for SFO’er

Radikale Venstre er enige i, at den enkelte skole skal have frihed til at bestemme, hvordan man bruger pengene og tiden.

Og så er det helt afgørende for partiet, at man finder penge til, at SFO’erne har råd til at åbne tidligere, når skolerne gør skoledagen kortere.

”Hvis vi bare bliver ved med at lave et midlertidig forsøg til at lave kortere skoledage eller laver det som forsøg, så risikerer vi, at der bliver lavet så mange besparelser på vores SFO, fritidshjem og klub, at det bliver rigtig svært at gøre noget ved om nogle år. Det går jo udover børnene her og nu, og derfor skylder vi dem, at vi med det samme laver en ordentlig løsning, der gør, at når skoledagen bliver kortere, så kan SFO og klub åbne det tidligere og være et godt tilbud.”

Efter onsdagens forhandlinger forventer Mai Mercado ikke, at der lander en aftale inden det kommende folketingsvalg.

”Mine øjenlåg er gledet i over al den processnak. Der er et momentum, men ministeren griber det ikke. Det er helt håbløst, og folk sidder og er helt bestyrtede over, hvor langt vi er fra hinanden,” siger hun.

Minister: Ville ikke forhandle, hvis jeg ikke troede på det

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger til folkeskolen.dk, at hun ikke kan sige meget fra forhandlingslokalet.

Hun oplyser, at regeringen mener, at der skal være frihed til at drive bedre skole, men det er vigtigt, at der er ”balance mellem frihed og kvalitet”.

”På den ene side skal der gives frihed dér, hvor det ikke er meningsfuldt med styringsredskaber. Omvendt er vi med aftalen om et nyt bedømmelses- og evalueringssystem blevet enige om, at vi skal have fat i den tiendedel af skolerne, hvor trivslen og hvor de faglige resultater ikke er gode nok”, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Om der lander en aftale inden et folketingsvalg, svarer hun:

”Jeg ville simpelthen ikke gide sidde og forhandle, hvis ikke jeg troede på, at der ville komme et resultat,” siger hun.

”Hvis det kommer om en time, når vi ikke at lande en aftale. Hvis det kommer i maj, så tror jeg bestemt, at vi når en aftale. Så vi fortsætter vores arbejde, indtil der bliver udskrevet et valg”