Tre lærere til to klasser. Drenge og piger for sig. Og så en mindre gruppe af blandede elever, som hverken hører til de allerbedste eller de svageste fagligt i klassen. Sådan har lærerne lige nu fordelt 8. årgang i dansk på Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg. Eleverne fra de to 8.-klasser er fordelt i tre lokaler med åbne døre imellem. Og sådan er det på alle årgange. I alle matematik- og dansktimer har de to klasser tre lærere. Og det er lærerne, der i fællesskab bestemmer, hvordan den ekstra lærerkraft skal bruges.

Elever: Lærerne bliver gladere af at have hinanden

Emnet i dansk er journalistik, og alle hold er i gang med at skrive en nyhedsartikel. På det blandede hold er der mere tid til at få hjælp fra læreren, hos drengene rammer fodboldikoner overskriften og hos pigerne skoleskyderi.

»Der er ingen tvivl om, at det bliver anderledes, når der kun er drenge. De arbejder anderledes uden piger. Og det giver et frirum for pigerne, fordi drengene fylder meget«, siger lærer Palle Eriksen.

Lærer Kirsten Sørensen har ofte den mindste gruppe elever, som er dannet ud fra deres faglige niveau. I dag er gruppen sat sammen af elever på mellemniveau, og de får ekstra opmærksomhed.

»Jeg synes, det er rart at få et mindre hold. Jeg kan gå mere i dybden med dem, og de åbner sig mere op, hvis der kun sidder fem eller otte elever«, siger Kirsten Sørensen.

De tre lærere er enige om, at det giver rigtig god mening, at de kan byde ind med det, som den enkelte underviser er stærkest til. De synes alle, at trelærerordningen er en gave, selv om den kræver meget planlægning og et tættere samarbejde, end de hidtil har været vant til.

»Vi forbereder al undervisning sammen, og vi kommer bedre rundt. Og eleverne synes, det er sjovere«, siger lærer Britta Ekmann.

»Vi har den ekstra støtte, og det er godt at vide, at man også får bunden med. Holddeling gør os til bedre lærere«, siger Kirsten Sørensen.

Sidste skoleår har de tre dansklærere haft ti forskellige holddelinger i de to klasser. Flere gange har eleverne været opdelt efter deres faglige niveau, men lærerne er meget opmærksomme på, at det er dynamiske holddelinger, så eleverne ofte skifter.

»Men nogle gange giver det virkelig mening at dele dem op efter niveau«, siger Palle Eriksen.

Reform har ikke ført til mere holddeling

Resurser er blevet flyttet

Kvaglundskolen Signatur har haft trelærerordning siden skoleåret 2015/16. Ledelsen indførte det, som følge af at skolens elevsammensætning hastigt ændrede sig. Afdelingsleder Daniel Lønskov Hald er sikker på, at ordningen giver bedre forudsætninger for skolen.

»På halvandet år er vi gået fra at have 47,8 procent tosprogede elever til at have 56,9 procent. Vi modtager mange børn fra modtageklasser, som både har traumer og sproglige udfordringer. Vi vil lave den bedste skole for de elever, vi har. Og da vores elever virkelig har forskellige forudsætninger, giver det mening at holddele«, siger Daniel Lønskov Hald.

Resurser, god plads på skolen og en tæt samarbejdskultur er tre elementer, som Daniel Lønskov Hald mener har haft betydning for, at der er blevet taget så godt imod skolens trelærerordning.

»Vi har prioriteret trelærerordningen, og den resurse, der bliver brugt, kunne selvfølgelig være brugt anderledes, men det har været en vigtig prioritering for os. Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger, og jeg tror, jeg ville få mange henvendelser, hvis vi valgte at afskaffe den igen«, siger Daniel Lønskov Hald.

Det gør også en stor forskel, at der kun går 400 elever på skolen, selv om den er beregnet til 1.000. Mange årgange har derfor tre lokaler til rådighed. »Og ellers løser vi det. Vi har mange faglokaler, som ikke bliver brugt hele tiden«, siger Daniel Lønskov Hald.

Skolen er en åben skole. Det betyder, at der ikke er døre til klasselokalerne, så lærerne var allerede inden trelærerordningen vant til, at både kolleger og ledelse kigger ind og følger med i undervisningen. Tillidsrepræsentant Karin Andersen nikker. Lærerne er meget glade for de muligheder, som ordningen åbner for.

»Det var mest af alt en gave, som bare gled lige så stille ind. Det var en god mulighed for at tilrettelægge undervisningen anderledes. Og det betyder meget, at vi er vant til tæt samarbejde«, siger Karin Andersen.

Lærerne styrer selv

Tidligere samarbejdede klassernes lærere på tværs af fag. Nu har samarbejdet mellem faglærerne i dansk og matematik på en årgang førsteprioritet - også når der lægges skema. Faglærerne har en gang om ugen 45 minutter til at forberede sig sammen. Lærergruppen bestemmer selv, hvordan de vil bruge den ekstra lærer.

»Der er fuld tillid til os«, siger Karin Andersen og fortæller, hvordan hun sammen med dansklærerne på første årgang ikke planlagde holdopdeling i årets begyndelse. »Vi lagde ud med, at den tredje lærer på skift var i de to klasser. Vi havde brug for at have dem samlet, men det er en stor fordel at kunne være to i klassen«, siger Karin Andersen.

Tillid er nødvendigt, mener afdelingsleder Daniel Lønskov Hald: »Jeg har tillid til lærerne. De skal ikke fortælle mig, hvordan de deler eleverne. Men jeg har altid brugt meget tid i undervisningen, og det gør jeg stadig. På den måde får jeg mulighed for at spørge ind til, hvorfor de vælger at dele klasserne op, som de gør«.

Kun en gang har han måttet ændre lærernes beslutning om holddeling. »Jeg skal gå ind, hvis der bliver statiske hold. Altså at det er det samme hold hele tiden. Det er sket en enkelt gang, og det skal man være opmærksom på«, siger Daniel Lønskov Hald.

Forskelligt fra klasse til klasse

De tre lærere, som deler 8. årgang, er enige om, at lige præcis denne årgang er god til at rumme de mange skift, og de fleste elever kan godt lide at blive rystet sammen med andre end dem fra stamklassen i et arbejdsfællesskab. Men sådan er det ikke i alle klasser.

»På 6. årgang kører vi det meget mere traditionelt. Der bliver den ekstra lærer mere en hjælp i stamklasserne. De elever har meget mere brug for stamklassen«, siger Palle Eriksen.

Og selv om lærerne fortæller, at alle lærere jublede, da de hørte om den nye måde at bruge resurserne på, var der også udfordringer.

»Til at begynde med var det virkelig, virkelig svært. Jeg var nødt til at gå på kompromis med mig selv. Man kunne jo ikke pludselig løbe ud ad en tangent, hvis vi havde aftalt noget andet. Men nu har vi aftalt, at det skal der også være plads til. Så må vi samle op på det«, siger Palle Eriksen.