Marije Vogelzang var flov. Når man er verdenskendt spisedesigner, og folk rejser langt for at opleve ens events og madkreationer, er det ikke rart, at man ikke kan få sin fireårige datter til at spise grøntsager. Men i stedet for at tvinge gulerødderne ned i halsen på datteren eller stege dem i honning valgte hun at invitere ungerne i kvarteret, hvor hun bor, til bling-bling-værksted. Ved hjælp af håndbor og egne tænder kunne børnene lære at lave smykker af grøntsager.

»Børn har virkelig skarpe og helt perfekte tænder, så de kunne lave ørenringe, halskæder og ringe. Og mens de tyggede sig frem, så spiste de faktisk grøntsager. Psykologerne siger, at børn skal smage noget syv gange, før de kan lide smagen, og jeg kan stolt sige, at min datter spiser sine grøntsager nu«, fortæller hun.

Hun er godt klar over, at nogle vil se det som snyd, men hun mener ikke, at det tjener noget formål at tale til fireårige - og i virkeligheden heller ikke til voksne - om fornuft og videnskab, når det kommer til mad.

»I virkeligheden er vi jo alle børn - særligt når det kommer til mad. Vi vil gerne lege. Og hvis man bringer budskabet på en positiv måde, er folk mere åbne. Det handler om at flytte fokus«.

Marije Vogelzang er uddannet designer, men fandt hurtigt ud af, at hendes kreativitet befandt sig bedst i køkkenet, så hun designer happenings med mad.

Hun mener, at skolen har en meget vigtig opgave i forhold til at give børn et godt forhold til mad.

»Man skal få børn til at overveje, hvad de spiser, og give dem glæde ved at spise og tilberede. Børn i dag er ikke klar over, hvilke konsekvenser det har for samfundet, hvilke valg de eller deres forældre tager i forhold til mad. Vi er så langt væk fra madens oprindelse. De skal vide, hvis noget for eksempel er svært at frembringe, og hvad det gør ved jorden at fremstille det. Og selvfølgelig også hvad maden gør ved dig som menneske«.

Men det skal ske på en afslappet måde. Man skal begynde med glæden ved at spise og lave mad. Det må ikke blive en moraliserende pegefinger. Hendes eget vigtigste formål med madkreationerne er at gøre folk glade og derefter at give dem en øget bevidsthed.

»Det skal foregå som en del af en leg. Jeg ønsker at gøre folk bevidste om mad. Mange mennesker spiser bare, uden at tænke sig om. Jeg vil gerne have folk til at tænke over, hvordan og hvorfor de spiser, og jeg vil gerne forbinde spisning med kreativitet. At se på det fra en kreativ vinkel og give det et twist«.

For hende er det meget vigtigt, at mad ikke kommer til at handle om regler og forbud. Hun mener, at vi er blevet for moralske og alvorlige i forhold til, hvad vi spiser.

»Mad er nærmest blevet en fjende for folk. 'Pas på, du må ikke drikke fire kopper kaffe, det er alt for meget koffein!' Vi skal ikke glemme, at selv om man spiser delvist usundt, så lever vi langt sundere, end man gjorde for hundrede år siden. Vi lever længere og spiser sundere, så vi skal passe på ikke at overgøre det. Det er ikke en synd at spise en chokoladekage«.

Hun har arbejdet med overvægtige børn, da en børneklinik i New York bad hende skabe et hjørne med sunde snacks. »Jeg tror, de havde regnet med, at jeg ville komme med en salatbar. Men børnene vidste udmærket, hvad de burde og ikke burde spise. Problemet er, at de ikke havde et forhold til maden og ikke satte pris på den længere. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at børnene får så negative følelser i forhold til mad. For mad er så meget andet end kalorier. Mad giver også energi og gør dig glad, det har masser af effekter«.

Hun lavede derfor en serie snacks i alle regnbuens farver og kædede dem sammen med Leonardo da Vincis farvefilosofi. På den måde blev maden præsenteret sådan, at rød giver energi, blå gør dig afslappet, grøn gør dig rig, gul gør dig glad, orange giver dig venner, sort er lig med disciplin.

»Når du kobler alle disse positive associationer til maden, så kan børnene vælge deres mad på en anden måde. De skal ikke længere vælge mellem god og dårlig mad - sundt eller usundt - fedt eller ikke fedt. De kan vælge grøn for at blive rig eller rød for at blive forelsket. Når man ser på det på den måde, så holder man op med at tale om ernæringsrigtighed. I virkeligheden er alle snacksene sunde, men det er ikke det, det handler om. Det vigtige er ikke, hvilken slags mad det er, det er et spørgsmål om, hvad der sker i børnenes hoveder«.

»De her børn får hele tiden at vide, at de er overvægtige, og at de skal spise sundt. Det bliver et mantra. Jeg er ikke diætist, men jeg tror, at de tager fejl indimellem, for jeg tror, at det er meget individuelt, hvad der er sundt. Det hele er komplekst, og jeg tror ikke, at der er nogen, der virkelig ved det. Jeg tror på at spise varieret og nyde det, du spiser. Hvis du ikke kan lide det, så hjælper det ikke, at det er sundt. Jeg tror, det er vigtigt at fokusere mere på den sociale del af spisning. Det skal være en nydelse at spise«.

Marije Vogelzang mener, at hjemkundskab er et ekstremt vigtigt fag i skolen. Det er fint, at børnene får opskrifter og lærer teknikker til madlavning. For det er rart for dem at finde ud af, at noget, man tror er svært, kan være let. Samtidig oplever de glæden ved at udføre noget med hænderne selv. Men det er ikke nok i sig selv. Man skal også være kreativ.

»Hjemkundskabslærerne skal lade børnene lege med maden. De skal have friheden til at være kreative med maden. Det skal bare foregå på en respektfuld måde. I stedet for altid bare at give dem en opskrift. Selvfølgelig er det godt at kunne forskellige teknikker, så man bliver bedre til at være kreativ, men man skal også bare lege«.

Hun mener, at det er en fejl, når forældre og lærere har som fast mantra, at man ikke må lege med maden. Det handler jo i høj grad bare om, at det tager længere tid for børnene at spise, hvis de leger med maden. Men det tager glæden og kreativiteten fra dem. I stedet mener hun, at man skal bruge legen positivt i undervisningen - for eksempel kunne man lade børnene skrive på pitabrød med en loddekolbe, inden de fylder dem med grøntsager og kød og spiser dem.

Men det er vigtigt, at man først lærer børnene at respektere maden. Det gør man ved at lære dem om, hvor maden kommer fra, og hvordan den er fremstillet. Hvor specielt det er, at vi kan spise kød hver dag, for eksempel.

»Børn ved ikke, at alle varerne i supermarkedet er transporteret langt væk fra, og hvor stort et arbejde der er lagt i at fremstille dem. Jeg vil ikke tilbage til de gamle dage, hvor man selv producerede alt, men man skal være bevidst om processen«.

Faget hjemkundskab mener hun burde slås sammen med sløjd, håndarbejde og billedkunst. Fagene hænger sammen, fordi det alt sammen drejer sig om kreative processer. Det er bare materialerne, der er forskellige. Hun mener, at det ville være interessant for hjemkundskabslærerne at betragte madlavningen som en kreativ, skabende proces på samme måde som at male et billede. Når der arbejdes med mad, skal produktet dog være spiseligt, understreger hun. Man skal ikke lege med fødevarer, uden at produktet kan ende i maven.

Gennem de ti år hun har arbejdet som spisedesigner, har hun udviklet otte punkter, som hun mener kan inspirere folk til at arbejde med maddesign. Dem mener hun, at hjemkundskabslærere kan have glæde af at overveje i undervisningen.

»Men det kræver en konceptuel måde at tænke på. Hvis de vil arbejde med de otte punkter, er det vigtigt at gøre dem bevidste om, at det ikke handler om madens fysiske logik, eller hvad man kan tilberede, men mere om fritænkning. Jeg har gennemført en række workshopper med børn. Det, der sker, er ofte, at de går i gang med at lave mad, men så oplever de begrænsninger, fordi de jo ikke er dygtige kokke. Jeg vil gerne vise børn, at mad er mere end at tilberede et måltid«.

»Det er vigtigt at få børnene til at tænke mad på mange måder. De kan tænke over ritualer, hvordan maden transporteres, hvilke kulturer der styrer verden, landbrug, på de køer, de spiser, hvordan man forfører nogen med mad, hvad man gør, når man er gammel på hospital og ikke kan synke længere. Der er så meget mere i mad end bare tilberedning«. |

Overvejelser om mad

Marije Vogelzangs otte inspirationspunkter:

1. Sanser

2. Kemi

3. Kultur

4. Teknik

5. Natur

6. Psykologi

7. Handling

8. Samfund

Spisedesigner

Marije Vogelzang er uddannet designer, men opdagede, at hun hele tiden endte tilbage i køkkenet, og derfor begyndte hun at designe med fødevarer. Hun har stået for et utal af events og happenings og har restauranten Proef i Amsterdam. Hun har netop udgivet bogen »Eat Love«.

»Børn har virkelig skarpe og helt perfekte tænder, så de kunne lave ørenringe, halskæder og ringe. Og mens de tyggede sig frem, så spiste de faktisk grøntsager« Marije Vogelzang»Børn ved ikke, at alle varerne i supermarkedet er transporteret langt væk fra, og hvor stort et arbejde der er lagt i at fremstille dem« Marije Vogelzang