Ulrik Samsøe Figen

Hvad er det, jeg spiser?

Elever får redskaber til selv at vurdere, om de spiser sundt. To ernæringsstuderende er i gang med at udvikle et undervisningsmateriale til naturfagslærere i de ældste klasser.

Henrik Stanek

Offentliggjort tirsdag 08. marts 2011 - 01:00 Sidst opdateret torsdag 13. oktober 2011 - 02:13

»Det nytter ikke, at vi kommer med en løftet pegefinger«, siger Jeanett Sørensen.

»Vi vil hellere have eleverne til at reflektere over, hvad de spiser«, siger Mette Reker.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Igennem 24 timer har eleverne i 8.b vejet alt, hvad de har spist. Ved hver sin computer beregner de, hvor mange proteiner og kulhydrater og hvor meget fedt og tilsat sukker de har indtaget. Herefter aflæser eleverne, om de har fået de anbefalede mængder.

Jeanett Sørensen og Mette Reker læser til professionsbachelorer i ernæring og sundhed og er i gang med at udvikle et undervisningsmateriale om sundhed til de ældste klasser i naturvidenskabelige fag. Materialet skal få eleverne til at interessere sig for deres egen sundhed gennem praktiske øvelser tilsat teori, og de to studerende afprøver på 8. og 9. årgang på Bøgeskovskolen i Bjerringbro, om deres ideer fungerer.

En pige er bekymret over, at hun hverken har fået nok fedt, protein eller kulhydrater det seneste døgn.

»Det er helt i orden, at du ligger under anbefalingerne enkelte dage, for hvis du spiser normalt, skal du nok indhente det. En aften spiser du fed flæskesteg, og en anden aften får du kylling, kartofler og salat. Det varierer, hvad man spiser«, beroliger Jeanett Sørensen.

Læs også

Sprang aftensmaden over

I går spiste Sofie Nia Nielsen A38 til morgenmad og frugt, da hun kom hjem fra skole. Men hun sprang både frokost og aftensmad over.

»Jeg plejer at spise aftensmad, og jeg har tit madpakke med. Ellers køber jeg på skolen, så jeg får nok at spise. Men i går var jeg bare ikke sulten«, forklarer hun.

I den anden ende af skalaen ligger Sarah Breinholt. Hun har fået 146 gram sukker mod de anbefalede 50 gram i døgnet. Det skyldes den løbetest, hun og kammeraterne har taget i idræt, mener hun.

»Det er rigtigt, at når vi laver fysisk arbejde, så har vi brug for kulhydrater, og jeg lagde mærke til, at du gav den gas i går, så du har sikkert følt et behov for energi«, forklarer Jeanett Sørensen.

Elever går i forsvar over pegefingre

Kosteksperter har på det seneste været ude med advarsler om, at den stigende fokus på fedme og sundhed har en bagside: Børn helt ned i 3. klasse bekymrer sig alt for meget om, hvad de spiser, selv om de har en normal vægt.

Jeanett Sørensen og Mette Reker er klar over problematikken og gør meget ud af at sætte elevernes kostindtag og sundhed ind i en sammenhæng.

»Det nytter ikke, at vi kommer med en løftet pegefinger, for så går eleverne i forsvarsposition. Vi vil hellere have dem til at reflektere over, hvad de spiser. Derfor skal de ikke bare have at vide, at de skal spise grøntsager. De skal vide, hvorfor det er en god idé, og det bruger de kostdagbogen til at finde ud af«, siger makkerparret.

Der indgår en test i undervisningsmaterialet, hvor eleverne skal undersøge, om de kan smage forskel på almindelig cola og cola light.

»Mange kan bedst lide almindelig cola, men selv om eleverne kan smage forskel, kan de sjældent udpege den almindelige cola«, fortæller Jeanett Sørensen.

I et andet forsøg drikker halvdelen af klassen en halv liter almindelig cola, mens resten får et bæger cultura med müsli og et æble. Eleverne slutter timen af med at vurdere, hvordan de har det. Mens cola-drikkerne føler sig sløve, beskriver de andre sig som veloplagte.

»Eleverne får lige meget energi, men en cola består kun af vand og sukker og indeholder hverken kulhydrater, protein, fedt eller calcium, som er centralt for alle, der vokser«, siger Mette Reker.

»Men vi siger ikke, at cola er noget lort. Vi har ikke brug for tilsat sukker, men man skal også have lov til at hygge sig. Men derfor skader det ikke med viden om det, man indtager«, supplerer Jeanett Sørensen.

Elever vil konkurrere

Eleverne finder det spændende at arbejde med deres sundhed. En dreng ser gerne, at emnet indgår i de skriftlige fag, så de kan få et mere praktisk tilsnit, mens et par kammerater foreslår flere konditest i idræt, så de kan konkurrere mod hinanden.

Det bliver dog svært, forklarer Jeanett Sørensen.

»Både jeres højde og vægt spiller ind, når I tager en konditest, så I kan ikke konkurrere mod hinanden. Men I kan se, om I flytter jer fra test til test«.

Jeanett Sørensen og Mette Reker regner med, at deres undervisningsmateriale bliver netbaseret, så lærere hurtigt kan printe det ud. De håber at få det placeret på en undervisningsportal, og at det skal være gratis.

Eleverne er i skole fra klokken 8 til 11.30 om fredagen, og derfor må madpakkerne anslås som mellemmåltider, da man ofte spiser frokost senere på dagen. Det er formentlig årsagen til, at madpakkerne er lidt små. Jeanett Sørensen og Mette Reker bedømmer dem derfor ud fra, at de er et mellemmåltid.

kJ 954,5

Protein 7,89 g

Fedt 5,4 g

Kulhydrat 34,9 g

Tilsat sukker 4,2 g

Fibre 5 g

kJ 182,4

Protein 7,16 g

Fedt 1,6 g

Kulhydrat 0,08 g

Tilsat sukker 0 g

Fibre 0 g

kJ 19,5

Protein 0,3 g

Fedt 0,03 g

Kulhydrat 0,63 g

Tilsat sukker 0 g

Fibre 0,33 g

kJ 615,6

Protein 2,34 g

Fedt 0,54 g

Kulhydrat 31,5 g

Tilsat sukker 0 g

Fibre 2,88 g

kJ 1.772

Protein 17,69 g

Fedt 7,57 g

Kulhydrat 67,11 g

Tilsat sukker 4,2 g

Fibre 8,21 g

En dreng på Emils alder må få 11-13.000 kJ om dagen. Madpakken udgør derfor cirka en syvendedel af hans daglige energibehov. Madpakken har en meget fin balance mellem de forskellige næringsstoffer og indeholder en masse fibre. Man bør spise 25-35 gram fibre om dagen, og de kommer fra fuldkornsprodukter som rugbrød, grove boller, havregryn, groft pasta og ris, frugt og grøntsager. Emil får mange fibre fra bananerne og fuldkornsbrødet, og han får grøntsager i form af salatblade. Han kunne med fordel gøre sandwichen mere rig på vitaminer og fibre ved at spæde flere grøntsager til såsom tomat, agurk, peberfrugt og revet gulerod. Grøntsager indeholder meget lidt energi, men mange vitaminer, mineraler og fibre.

kJ 150,15

Protein 0,02 g

Fedt 4 g

Kulhydrat 0,02 g

Tilsat sukker 0 g

Fibre 0 g

kJ 842,8

Protein 5,56 g

Fedt 19,6 g

Kulhydrater 1,36 g

Tilsat sukker 0 g

Fibre 0 g

kJ 196,8

Protein 0,24 g

Fedt 0,56 g

Kulhydrater 9,2 g

Tilsat sukker 0 g

Fibre 2 g

kJ 427,5

Protein 2,5 g

Fedt 0,6 g

Kulhydrater 19,45 g

Tilsat sukker 0 g

Fibre 4,05 g

(vurderet til 50 g)

kJ 1.005

Protein 3,4 g

Fedt 10,5 g

Kulhydrater 33 g

Tilsat sukker 15 g

Fibre 0 g

kJ 2.622,3

Protein 11,7 g

Fedt 35,26 g

Kulhydrater 63 g

Tilsat sukker 15 g

Fibre 6,05 g

En pige på Sarahs alder skal have 10-11.000 kJ om dagen. Madpakken udgør derfor omkring en fjerdedel af hendes daglige energibehov. Den indeholder godt med fibre, som hun får fra rugbrødet og æblet. Fibre er vigtige for en lang mæthedsfornemmelse og er godt for maven.

Fedtindholdet i madpakken er højt og består primært af mættet fedt, som er den type fedt, vi skal begrænse mest muligt. Alle mennesker har brug for fedt, men man bør overveje andre kilder til fedt såsom nødder, olier og fisk. I stedet for chokoladekiks, som indeholder meget tilsat sukker, fedt og ingen fibre, kunne hun spise fuldkornsknækbrød med to stykker mørkt pålægschokolade eller to skiver figenpålæg. Groft knækbrød indeholder over tre gram fibre per skive og er derfor en rigtig god kilde til kostfibre.