"Jeg var gået død i at varte folk op".

Christian Bunk Svane siger ordene med et dybt suk. Han sidder i det blå madkundskabslokale på Østermarkskolen i Aars i Nordjylland. Her dufter af de pandekager, som eleverne netop har stegt. Han ser ud, som om han altid har været en del af lokalet, men det har han ikke. For fem år siden smed han viskestykkerne i vaskemaskinen for sidste gang - troede han - og gik den tunge vej til skolelederen og bad om et skema, hvor han ikke havde det fag, som han brænder allermest for. Årsagen var simpel: Han gad ikke længere tage ansvaret for, at madkundskabslokalet stod klar til undervisning.

"Hvis der var en, der lånte lokalet til at julebage, så havde vedkommende måske ikke været over eleverne, og så lå der lidt pebernøddedej i hjørnet. Eller også løb man tør for viskestykker, for de var ikke vasket, og opvaskemaskinen var ikke tændt. Hvis de, der er i lokalet, ikke passer på det, så bliver det svært. For svært", siger Christian Bunk Svane.

"Nogle gange tager eleverne også røven på os, hvis man ikke får foretaget kontrollen og kigger, om de har lagt alt på plads. Eller også bliver lokalet lånt ud til vinklub for gamle mænd, som er så fulde, at de ikke kan tælle til tre, når de låser af. Jeg var så træt, når jeg startede. Til sidst gider man ikke. Man bliver selv ligeglad".

Orden i køkkenet

I dag har Christian Bunk Svane generobret sit favoritfag og faglokale og selv fået lov til at sætte rammerne for, hvordan og hvem der benytter lokalet. Men han drømmer stadig om forandringer. Siden han for tolv år siden begyndte som lærer på skolen, har han drømt om at få et nyt madkundskabslokale - uden sokler og låger, men som et industrikøkken med riste i gulvet, så rengøringen kan foretages med spuling og svaber.

"Der bliver heller ikke så meget at holde øje med, når det kommer til optælling, så kan jeg bare gå rundt og kigge. Der skal bare være en skuffe, hvor jeg skal åbne til bestikket. Der skal være plads til, at der kan være grydeskeer og paletter, man kunne sætte en krog på bordet. Og der bliver ingen fronter, der skal tørres af", siger han, mens han åbner og lukker de blå låger for at demonstrere det gentagne arbejde, der skal til for at tjekke, at alt er klart til næste undervisningsgang.

Selv om Christian Bunk Svane løbende har snakket om behovene i faglokalet, blev der ikke rykket på skolen. Andre fag kom først. Så det var det samme blå madkundskabslokale, han kom tilbage til, da han efter et par år uden madkundskab på skemaet var klar igen. Denne gang med et løfte om, at han ikke skulle dele lokalet med andre.

"Jeg kom tilbage og fik enevælde. Så kunne jeg gøre, præcis som jeg ville. Jeg har fået skabt min orden herinde. Det er meget nemmere at overtage et pænt lokale. Så er der ikke sølvbiller og brødkrummer i skufferne. Når man når dertil, bliver det også nemmere at give noget ordentligt videre", siger han.

I dag er han ikke længere enevældig madkundskabslærer. Flere bruger igen lokalet. Christian Bunk Svane har fået en makker, Daniel, og de to er heldigvis enige om det meste.

"Når man er alene, har man ikke den faglige sparring, men modsat får man tingene, lige præcis som man vil have det. Madkundskabslokalet er et godt lokale at være få lærere i. For er man mange lærere, er der mange måder at gøre tingene på. Nu kan vi godt lade sifonflasker stå på bordet og tørre op. Daniel lader dem stå. Jeg kan også lade en friture stå - for Daniel er fløjtende ligeglad. Det er som et kærlighedsforhold, hvor man svinger og er enige om, hvordan man gør ting. Sådan er Daniel og jeg".

Pedellen er en allieret

I årenes løb har Christian Bunk Svane selv trukket i håndværkertøjet for at få det bedste ud af de rammer, skolen tilbyder. Han har bygget en hyggelig krydderihylde i bejdset træ. Og store åbne hylder, som han har savet af en gammel bordplade og trælægter. Han har hængt bistrotavler op i hele lokalet. Med kridttusch har han sirligt skrevet årsplanerne som en menu på en restaurant, så eleverne hele tiden kan følge med i undervisningen. I uge 43 skal 8. klasse lave bøf bearnaise sous vide. 7. klasse skal lave potatissuppe.

"Pedellen var over mig i starten. Jeg måtte ikke bore i væggen. Men vores nye pedel ved godt, at jeg har hænderne skruet ordentligt på", siger han med et godt stænk stolthed i stemmen.

Faktisk mener han, at pedellen har banet vejen ind til skolens budget. For i år har han fået lov til at komme med et bud på et nyt madkundskabslokale, og han har fået udarbejdet tegninger og indhentet tilbud til det nye lokale.

"Jeg har altid gået og trykket min skoleleder på maven, men ikke fået hul igennem. Det kom i løbet af corona. Jeg har fundet ud af, at jeg skal snakke med pedellen først. Han er meget arbejdsom. Han vil have, at det skal være lækkert, og det skal være flot. Han er også træt af, at der hele tiden skal fikses vandhaner. Så starter jeg med Tonny, og så kan han tage det med til morgenmødet med lederen", siger Christian Bunk Svane med et glimt i øjet.

Rengøring i højsædet

"I dag lugter her af pandekager, men nogle morgener lugter her altså af død rotte", siger Christian Bunk Svane som en stor begrundelse for, hvorfor madkundskabslokalet skal renoveres. Skolelederen har givet ham ret frie rammer, og står det til ham, bliver lokalet bygget op nøjagtig som nu med ti køkkenarbejdspladser og et fælles område til spisning. I det lille rum, hvor skolen tidligere havde brødsalg, har han bygget et viktualierum. Hans krydderihylder må gerne komme med, men inventaret i køkkenet skal gøres meget lettere at overskue og rengøre.

"Det skal være sådan, at rengøringsdamen kan komme ind under alle steder og sørge for, at der er en god hygiejne. Vi skal have et lækkert køkken, som også er nemt at holde og nemt at give videre", siger han og smiler, mens han tydeligt begejstret sætter tempo på talestrømmen.

"Flere har spurgt, om et åbent industrikøkken kan virke på en skole. Bliver det ikke beskidt, når alt står fremme? Men der er så meget gang i køkkenet, at det ikke når at blive støvet. Vi har undervisning hver dag undtagen tirsdag".

Tegningerne er tegnet, og et firma har givet et tilbud på stålbordplader og hylder til 266.298,66 kroner. Alligevel er der lang vej til, at drømmekøkkenet står klar. Christian Bunk Svane håber, at pengene snart bliver bevilget. Køkkenet burde derefter kunne bygges på en to-tre måneder, hvilket giver den dedikerede madkundskabslærer en større udfordring. Han skal nemlig for første gang have 8. klasse op til afgangsprøven i madkundskab, men hvordan skal han gøre det uden et køkken?

"Jeg håber, man kan bygge det op til sommerferien. Men hvis jeg ikke har et lokale, så skal jeg have gang i noget nak og æd til prøverne. Så må vi være udenfor", tænker han højt og siger så:

"Jeg troede faktisk, det kunne gå hurtigere, men så begyndte chefen at snakke om politikere. Jeg troede, at det bare var bum bum bygget, men når der kommer politikertyper indover, så kan det godt trække ud. Men der er mange ting på vores skole, som er gået hurtigt, så det håber jeg også, at det her gør".