Sponsoreret undervisningsmateriale til madkundskab er populært i skolerne. Her er 5. klasse på Søndervangskolen i Glostrup i gang med et opskriftshæfte fra Coop.
Foto: Thomas Arnbo
Lærerne takker ja til sponsorer
82 procent af madkundskabslærerne svarer i en undersøgelse, at de bruger sponsoreret materiale i undervisningen. Desto vigtigere er det, at lærerne bruger materialerne til at skærpe elevernes kildekritiske sans, lyder det fra professor.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger påspørgeskemasvar fra 111 lærere, der underviser i madkundskab. Medden svarandel er undersøgelsen ikke nødvendigvis repræsentativtdækkende for landets madkundskabslærere. Spørgeskemaerne er blandtandet delt i samarbejde med Den Foreningen for madkundskab, mensdet også har været muligt at besvare spørgeskemaet via et link påfolkeskolen.dk/ernæringogsundhed
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Arla, Coop og Landbrug og Fødevarer er blot tre af mange kommercielle aktører, der udvikler undervisningsmaterialer, som undervisere i madkundskab kan anvende gratis. I en spørgeundersøgelse, som Folkeskolen har gennemført sammen med Foreningen for Madkundskab, angiver 82 procent af lærerne, at de bruger gratis materiale. 111 lærere har besvaret undersøgelsen.
Karen Wistoft er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, og beskæftiger sig med læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen. Hun mener, at hvis materialer er sponsoreret af kommercielle interesser, så bør materialet bruges til at undervise eleverne i de interessekonflikter, som kan opstå i forbindelse med kostråd og valg af råvarer.
»Coops 'GoCook' afspejler for eksempel en interesse i at støtte bestemte dagligvarebutikker. Det er meget spændende, at børnene lærer at analysere, hvilke interesser materialerne understøtter«, siger hun og kommer med et andet eksempel: »Man kan for eksempel se på de materialer, der kommer fra Arla, at de skal højne indholdet af mælkeprodukter«.
Gratis materialer giver luft i madkundskab
Karen Wistoft skelner mellem kommercielle og almendannende interesser.
»Hvis det sponsorerede materiale er udarbejdet på baggrund af fondsansøgninger og har et alment uddannende formål, ser jeg ingen bekymring i det. Men hvis det er sponsoreret af kommercielle interesser, kan jeg kun se positivt på det, hvis det bruges til at undervise eleverne i for eksempel interessekonflikter bag valg af fødevarer og kostråd«.
Forening blåstempler materialer
Formand for madkundskabslærernes forening Lone Carlson har stor forståelse for, at så mange lærere bruger sponsorerede materialer i undervisningen. Hun mener, at de sponsorerede materialer giver lærerne muligheder, de ellers ikke ville have haft. Foreningen for Madkundskab samarbejder med flere af aktørerne om undervisningsmaterialerne, og hun mener, at producenterne er meget opmærksomme på de etiske grænser, når de samarbejder med lærere og skoler.
»Vi er samarbejdspartner og blåstempler meget af det, som kommer ud i klasserne. Det er som regel rigtig gode materialer, og det betyder, at lærerne får gratis materialer og råvarer. Undervisningsmaterialerne betyder også, at de lærere, som ikke er uddannet i faget, har mulighed for at støtte sig op ad forløbene«, siger Lone Carlson.
Ikke tilladt på alle skoler
I Folkeskolens undersøgelse angiver 18 procent af lærerne, at de ikke bruger sponsorerede materialer. Flere af dem angiver, at de ikke kendte til muligheden, andre angiver, at skolen har en politik om, at man ikke bruger materialer fra kommercielle virksomheder.
Og så er der lærere, der vælger selv at lave alt materialet til undervisningen i madkundskab: »Jeg skriver selv alt materialet. Dog har jeg brugt Danwatch i en redidaktiseret udgave om social bæredygtighed«.
En anden lærer angiver, at det sponsorerede materiale giver udfordringer: »Det er ofte besværligt og kræver ekstra indkøb«.