Mikkel gaber over det højrøde æble med den spidsede blyant i højre hånd, klar til at notere. Han bider en god voksenbid af med en tilfredsstillende »krshhh«-lyd og istemmer sig resten af 6.b i en knasende, smaskende æblesymfoni.

»Det er sprødt, og det smager surt, sødt, saftigt og … Så ved jeg ikke mere«, siger Mikkel fra 6.b koncentreret om sit æble.

6.b på Rasmus Rask-Skolen i Odense har fået besøg af to forskere fra forsknings- og formidlingscenteret Smag for Livet. Centeret beskæftiger sig med viden om, hvordan man kan bruge smag som en indgang til læring. I et nyt projekt samarbejder undervisere fra University College Lillebælt og gastrofysikere fra Syddansk Universitet med en række fynske mellemskoleklasser for at sætte fokus på smagssansen i undervisningen. Det er derfor, Mikkel og hans klassekammerater nu, begravet i deres A4-kompendier, sidder midt i en æbleanalyse.

»Det er de færreste, der til daglig reflekterer over et æbles smag, men sanserne kan være en effektiv måde at lære på«, siger en af forskerne, Liselotte Hedegaard, adjunkt ved Center for anvendt Skoleforskning på University College Lillebælt og projektleder i Smag for Livet.

»Gennem smag kan eleverne lære om kemiske og biologiske processer, de kan udvide deres ordforråd ved at beskrive mad med tillægsord, og de kan lære om kultur og historie gennem smag«, siger Liselotte Hedegaard.

»Stærk er ikke en smag, stærk er en følelse«

Den første opgave, eleverne fik, var at beskrive, hvordan en gulerod smager. Hård. Lidt sød. Som gulerod. Det er et sværere spørgsmål, end man lige skulle tro. Til 6.b's halve temadag fik de værktøjer til at sætte ord på smagene. De lærte om de fem grundsmage: sød, sur, bitter, salt og umami, den nyeste tilføjelse, som dækker over den dybe velsmag, som kombinationen af de fire andre smage giver. Hele tiden fik eleverne serveret forskellige fødevarer, som de skulle diskutere smagen af ved at bruge de begreber, de hen ad vejen lærte at kende.

»Intet er forkert. Alt tyder på, at vi smager forskelligt, så der er ikke noget rigtigt svar«, siger Liselotte Hedegaard til eleverne. De udforsker hver en lille krumme af riskiksene og hver en tråd i de soltørrede tomater - som for at hive svarene ud af maden.

Eleverne har mange forskellige bud på, hvad smage ellers kan være. De lærer, at »sprød« ikke er en smag, men en tekstur eller en konsistens. De lærer også, at det er nyttigt at kende til konsistensen, fordi man ved at definere konsistens kan afgøre, om mad er for gammel eller ikke vil smage godt. For eksempel er det godt at vide, at det ikke er meningen, at chips skal være bløde. En elev spørger, hvilken kategori stærk mad hører under. Og selvom vi ofte beskriver det chiliholdige mexicanske eller indiske mad som »stærk i smagen«, så er »stærk« ikke en smag, men en følelse, fortæller Liselotte Hedegaard og Majbritt Pless.

Smag er en individuel vurdering

»Eleverne får kun serveret mad, som de er vant til, og som de højst sandsynligt kan lide«, siger Liselotte Hedegaard. Der er ikke noget med insekter eller mærkelige trends, for målet er ikke at tvinge dem ud til det yderste af deres grænser. Målet er at gøre dem bevidste om, hvad de spiser, så de kan sætte ord på, hvorfor de kan lide noget, og hvorfor de ikke kan lide noget andet. Madkundskabslærer Kristina Lægaard Schiang meldte klassen til projektet for at få prøvet eleverne af på en anden måde, end de er vant til. Og det lykkedes.

»Jeg er overbevist om, at når eleverne smager på maden og bliver tvunget til at reflektere over deres sanser, så bliver de mere bevidste om, hvad de spiser. De bliver opmærksomme på sanserne, og gennem workshoppen her oplever de, at sanserne er betydningsfulde i forhold til den mad, de spiser«, siger Kristina Lægaard Schiang.

Det er meget anderledes undervisning, siger Camilla, en af eleverne i 6.b, der synes, at det er spændende med en lidt speciel temadag.

»Jeg har aldrig tænkt over, hvordan et æble smager, man spiser jo bare. Det er ret spændende at få så meget at vide om den mad, man spiser«, hvisker Camilla i 6.b's klasseværelse, mens eleverne har fået besked på at være musestille i fem minutter, mens de smager på æblet.

I kompendiet er der en slags smagsdiagram. En cirkel, hvor de fem grundsmage er fordelt. Med farveblyanter markerer eleverne, hvor æblet smagsmæssigt er placeret. Eleverne tegner mest i felterne for sød og sur. Kun få har fået et bittert æble.

Lær igennem sanserne

En blomst, et krydderi, et sted. Et lille snus, og du finder dig selv på en rejse tilbage i tiden, som ikke engang skoleklokken kan hive dig ud af. Man ved meget lidt om, hvorfor lugtesansen er så effektiv til at udløse minder, men forskning tyder på, at der er en kobling i hjernen mellem det område, der genkender lugte, og det område, der styrer hukommelsen. Hukommelsen trickes på den måde, når lugtesansen aktiveres. I det hele taget er oplevelser med sanserne noget, der kan gøre indtryk i undervisningen, siger Liselotte Hedegaard.

»Sansemæssige oplevelser er velegnede som indgang til læring, fordi de kan være med til at variere rytmen i undervisningen og dermed være med til at overraske og motivere. Det kan være i natur/teknologi-undervisningen, hvor smagsoplevelser kan være med til at underbygge dannelsen af et fagsprog«.

Madkundskabslæreren tror i hvert fald på, at hendes elever vil huske undervisningen fra i dag.

»Teorien er enormt vigtig at koble sammen med det praktiske. Eleverne ville ikke få den samme følelse af, at det er vedkommende og handler om dem, hvis de ikke fik lov til at smage og selv opleve det, de får fortalt. Det, eleverne har lært i dag, tror jeg, at de vil huske i lang tid og tage med sig i andre sammenhænge.

I madkundskab kan det også bruges fremadrettet. Eleverne vil blive meget bedre til at sætte flere ord på den mad, de laver, og kunne fortælle og mærke, hvorfor den smager og opleves, som den gør«, siger Kristina Lægaard Schiang.