Et køkken, en kasse med råvarer, et grønt kort til 60 sekunders lærer-hjælp og 60 minutter til at trylle et måltid mad frem. Det er opskriften på dagens madkundskabstime i 6.a på Hedegårdsskolen i Ballerup i København.

Eleverne har ikke fået nogen opskrift at følge, og der er stort set ingen lærervejledning, så elevernes udfordring er, at de i grupper skal blive enige om, hvad de skal lave, og hvordan råvarerne skal sammensættes. Eleverne har fået at vide, hvor meget vand, der skal til at koge ris, men alt andet skal de måle og smage til på slump. De kasser, de har fået udleveret, er proppet med alt fra kylling, kokosmælk, peberfrugter, tomater, krydderier og ris, men eleverne må selv bestemme, hvor mange af ingredienserne de bruger, og hvordan de tilbereder dem.

Køkkenøerne summer; konservesdåser knappes op, koriander knuses og karry koges. Lokalet lugter af mynte og små-brændte pander, og alle grupper ser ud til at være travlt optaget af madlavningen.

"Der skal vist lidt mere salt i", siger Patrick fra 6.a og smager på den karrygryde, han og gruppen er i gang med at lave. En af de andre hakker løg, og en anden steger kylling på den anden side af bordet. Patrick bliver trofast ved med at røre i gryden, mens der hældes kokosmælk i; "Mmm, det dufter lidt af noget, jeg har fået før". Han synes, det er meget sjovere at lave mad, når der ikke en nogen opskrift at følge.

Gruppen overfor har fundet på at bruge mynten til at koge te. "Det må gerne være sådan lidt marokkansk, så vi prøver at lave myntete. Det er bare lidt ærgerligt, at vi ikke har sukker til", siger Yad, der har kastet sig over myntebladene og moser dem mellem fingrene. 

At lave mad uden opskrift er "voksent"

I sidste uge var undervisningen bygget op over samme koncept, dog med færre og simplere råvarer, og det betød, at retterne endte med at ligne hinanden ganske meget. Eleverne fik udleveret pasta, løg, hvidløg og tomatpuré. I denne uge er sværhedsgraden steget, og der er nu 12 forskellige råvarer at eksperimentere med.  

Benjamin fra 6.a er ikke i tvivl om, at han også foretrækker at lave mad uden opskrift: "Det er meget federe at prøve sig frem. Så kan jeg også det til en anden gang. Jeg føler, at jeg er noget værd, at jeg er voksen, når jeg selv kan vælge, hvad jeg vil bruge fra kassen og bestemme, hvordan det skal sættes sammen".

"Jeg elsker også madkundskab", afbryder klassekammeraten Ida og fortæller, at  hun er blevet meget bedre til at lave mad, efter hun har fået madkundskab, og at hun er begyndt at lave mad derhjemme.

Hvordan er det nu, sovsen bliver tyk?

"30 minutter", råber Peter Jensen. På bedste masterchef-vis skal grupperne om en halv time have anrettet og serveret en lille portion, som Peter Jensen skal smage og bedømme. De fleste grupper er færdige med at skære grøntsager, men flere har problemer med at få gryderetten til at blive tyk.

"Ej Peter, vi ved virkelig ikke, hvordan man får noget til at blive tykkere?" Drengene rører og rører i gryden, men sovsen er stadig vandet. Peter Jensen gør en undtagelse og kommer drengene til undsætning med et hint; "Se lige på elkedlen, drenge. Kan I se dampen?" Drengene fanger hentydningen og skruer op for blusset, og efterhånden bliver karryretten tykkere.

En af de andre grupper har også problemer med sovsens konsistens. De diskuterer lidt frem og tilbage; De vil gerne finde noget at hælde i gryden, som er tykt, men ikke smager af noget. Kompromisset bliver en skvis kokosmælk og en skvis cremefraiche.

Eleverne udvikler sig, når de får indflydelse  

Målet med madkundskabstimen er at træne elevernes kendskab til råvarer og de muligheder, der er for at sætte dem sammen. Peter Jensen er stolt af sine elever og synes, de er kommet rigtig langt:

"Eleverne er blevet rigtig dygtige. De kan genkende råvarerne og sætte ingredienserne sammen til en ret. De er kreative og gode til at samarbejde og gribe hinandens ideer. Jeg kan mærke, at det er her, hvor de har indflydelse inden for øvelsens rammer og selv får lov til at bestemme, at de udvikler sig allermest".

Madkundskab er et praktisk og konkret fag, og ifølge Peter Jensen er det lige præcis det, der er fagets force.

"Jo mere konkret opgaverne er, jo højere læring er der for eleverne i 6.a. De er bedst, når de kan se, at handling og resultat hænger sammen, og det kan man i madkundskab. For eksempel er det ret nemt at se, hvad der sker, når man putter agurk på panden, som en af grupperne prøvede. Derfor er det også en helt anden klasse her i skolekøkkenet, end når jeg har dem til matematik", fortæller han.

Peter Jensen har gode erfaringer med at lave benspænd for eleverne, for eksempel ved at indføre konkurrenceelementer, fjerne opskrifter, begrænse lærerhjælp eller andet. Han oplever, at det fordrer kreativitet og samarbejde hos eleverne, når arbejdsformen bliver udfordret. Peter Jensen understreger, at det vigtigste i madkundskab er, at glæden ved at lave mad skal være altoverskyggende.

Kokkehuer uddeles til dagens master chef

Da der er gået 60 minutter, har alle frem grupper afleveret en lille portion mad på katederet med et gruppenummer på. Nogle har lavet salat til, andre har pyntet karryretten med korianderblade, en gruppe har lavet myntete til og en anden gruppe har anrettet med et fyldt peberfrugt. Peter Jensen smager på alle retterne en efter en, mens eleverne spiser i grupper og spændt venter på bedømmelsen.

Grupperne får et bestemt antal kokkehuer alt efter, hvor højt de har scoret på forskellige parametre som samarbejde, kreativitet, hygiejne og smag. Og i dag får alle fem grupper topkarakter i samarbejde. Den gruppe, der har kogt te, sprænger skalaen for kreativ anretning, hos en anden gruppe trækker ukogte ris pointene ned og hos en tredje, er kogepladen for karry-plettet til at få top-point i hygiejne.

Dagens Masterchef er gruppen, der serverede fyldt peberfrugt. Eleverne er begejstrede, og uddeler high fives: "Yes, vi er blevet nummer et i dag`!".