Madkundskab

Madlavning skal fylde mest i madkundskab

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Større vægt på madlavningsglæde, smag og entreprenørskab og mindre vægt på husholdning, rengøring og fødevareproduktion er nogle af forskellene på hjemkundskab og det nye fag madkundskab.

Kom tættere på de nye Fælles Mål

 

»Madkundskab er et nyt fag, som på nogle områder ligner det gamle fag hjemkundskab. Men som også på mange punkter adskiller sig. Lærerne skal ikke blot målstyre undervisningen på ny vis, man skal også tænke faget anderledes. Vi fokuserer på nye temaer. Blandt andet på sundhed og i høj grad på trivsel - det vil sige lyst til at bage, lyst til at lave mad og lyst til at engagere sig i fagets temaer«, siger Karen Wistoft, der er lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og har været med til at skrive målene.