»Er det ikke rigtigt, at man siger pandecakes?«

En pige står og tripper foran lærer Ditte Dybvad og afventer svar. Bag hende står gruppen, som hun laver mad sammen med i det store skolekøkken på Hendriksholm Skole i Rødovre. Alle afventer stille, mens læreren demonstrativt tænker sig om.

»Nej, det hedder pancakes«, siger Ditte Dybvad så.

»Jeg havde ret. Jeg havde ret«, en dreng fra gruppen danser en lille sejrsdans i rummet mellem de små køkkener. De andre skruer lydniveauet op, og hænder klappes sammen.

»Shyyy«, siger Ditte Dybvad.

Og den hvislende lyd, når luft blæses mellem tænderne, bliver brugt igen og igen, mens eleverne i 6.y laver lasagne og pandekager med is, dækker bord, spiser og rydder op. Shhh-lyden virker, og støjniveauet bliver holdt rimeligt. Med to lærere og to amerikanske udvekslingsstuderende i klassen er der hele tiden hænder, der kan hjælpe, når der er behov.

»Egentlig ville jeg gerne have mindre grupper på 12-13 stykker. Men det er denne skole ikke indrettet til. Og så er det godt, at vi er to voksne«, siger Ditte Dybvad. Og i tre måneder er der faktisk fire voksne. For Ditte Dybvad er blevet kontaktet af Danish Institute of Study Abroad (DIS), og skolen har indgået en aftale, så to amerikanske studerende kan deltage i undervisningen.

»Det er ekstra hænder. Men det kommer eleverne til gode på flere måder«, siger Ditte Dybvad og henviser til, at eleverne får engelsk ind på en helt anden praktisk måde, når de bruger det i hjemkundskab.

Og det er eleverne enige i.

»It is cookingtime and englishtime at the same time. You learn very much english. More than in an englishclass«, siger August Webster Fessel. Han er en af de elever, som prøver at bruge så meget engelsk som muligt i hjemkundskab.

Fokus på maden

Siden jul har eleverne selv fået lov til at vælge menuen i hjemkundskab. Hver gruppe har valgt maden for en uge. Og det har bragt traditionelle retter på de små spiseborde i de fem køkkener. Pizza, burger, lasagne, kebab-tacos og spaghetti med kødsovs har eleverne valgt skal på menuen.

»Vi har lavet et forløb, hvor vi har taget forbrugervinklen. Eleverne skulle lægge et budget og lave madplaner. Vi har bygget det oven på et forløb om ernæring. De skulle selv komme med opskrifterne og indkøbsseddel. Vi regnede med, at de ville tænke i andre baner end de normale, men det er tydeligt, at de har valgt det, de godt kan lide. Men vi kan også se, at de er rigtig gode til det. Vi kan se, at de faktisk har noget erfaring hjemmefra, som de kan bruge her«, siger Ditte Dybvad.

»Det hjælper meget, at de har medbestemmelse. Men man må sige, at for langt de fleste er det her et yndlingsfag, fordi det er produktorienteret, og de får noget at spise«, forklarer hun.

Selv om hun har engagerede elever, synes hun dog også, det kan være udfordrende at have hjemkundskab.

»Det her er klart også mit favoritfag. Faget er vigtigt, fordi kendskab til mad, råvarer, ernæring, forbrug og bærdygtighed virkelig kan komme eleverne til gavn i deres liv. Det giver almen dannelse og giver dem kompetencer til at handle. Det er den primære drivkraft. Men det er også fedt at kunne inddrage andre fag praktisk. For eksempel målebetegnelser som deciliter og milliliter og omregninger, som bliver brugbart i praksis, og instruktionsgenren i dansk og engelsk som i dag«, siger Ditte Dybvad og understreger, at hun lægger mest vægt på, at eleverne tør tænke videre end opskriften.

»De bliver virkelig opfordret til og lærer, at man godt må lege med smage, forskellige råvarer og tilberedninger. De skal ikke følge opskriften slavisk, men eksperimentere med krydderier i forhold til smag«.

Madkundskab

Resultatet er tydeligt. De fire lasagner, som er lavet i dag, ser ikke ens ud, selv om de overordnede ingredienser er de samme. Krydderierne giver farveforskel, og tilberedningen af grøntsagerne giver forskel i konsistensen.

Esther Na fra Los Angeles hjælper eleverne med at tjekke, om lasagnen er klar. Sammen med Katie Berman fra Fort Lauderdale er hun tilknyttet 6.y. De studerer børns udvikling og synes, at især hjemkundskab adskiller sig fra det skolesystem, de kender fra USA.

»Vi har slet ikke den slags undervisning. Jeg synes, det er virkelig godt. Det giver et helt andet undervisningsmiljø, og eleverne lærer virkelig at arbejde sammen. De bliver modnet her«, siger Esther Na.

Ditte Dybvad mener, at det er helt rigtigt, at faget med folkeskolereformen skifter navn til madkundskab.

»Det er rigtig godt. Jeg tror ikke, det kommer til at gøre den store forskel på mine timer. Det her fag har meget med mad at gøre. Navnet bliver mere dækkende og gør, at faget følger med tiden«.