Et nyt fænomen er dukket op i den danske folkeskoleverden: Idrætsskoler. Det kaldes de i daglig tale. Mere præcist skulle de kaldes idrætsfolkeskoler, for det er almindelige folkeskoler, der profilerer sig på at give eleverne mere idrætsundervisning end normalt.

Ja, nogle af dem skulle faktisk benævnes eliteidrætsfolkeskoler. Det er nemlig folkeskoler, der ud over de almindelige klasser har nogle særlige klasser, en særlig linje, i udskolingen, hvor der kun går elever, som dyrker idræt på eliteniveau. De har de almindelige skolefag - ligesom parallelklasserne - men deres skoledag er struktureret, så de kan gå til morgentræning i deres klub to gange om ugen.

Disse eliteidrætsklasser rejser politiske, juridiske og pædagogiske spørgsmål. Blandt andet fordi børn ikke uden videre kan komme ind i sådan en eliteidrætsklasse. De skal optages. Og de skal være højt på strå i idrættens verden for at komme i betragtning. Ofte er reglerne sådan, at idrætsudøvere, der er på landsholdet, har førsteret til en plads. Så dem, der er på et regionalt hold. Hvis der stadig er pladser tilbage i klassen, kommer de, der er på førsteholdet i deres klub, ind. Ansøgerne kommer fra et stort opland, også nabokommunerne.

Om det overhovedet er lovligt at have den slags optagelseskriterier i den danske folkeskole, forsøger Undervisningsministeriet nu at udrede. En afgørelse er på trapperne. Du kan læse om den på undervisere.dk/folkeskolen.dk, så snart ministeriet bekendtgør den.

Spørgsmålet blev rejst af Socialdemokraterne i Esbjerg byråd for fem år siden, da tre elever først fik ja til at blive optaget i en eliteidrætsklasse, men ugen efter fik et nej. Socialdemokraterne klagede efterfølgende til den regionale statsforvaltning, som for halvandet år siden sendte sagen videre til Undervisningsministeriet, som først er klar med et svar i slutningen af maj. I bedste fald.

Sagen er tilsyneladende indviklet for embedsmændene, selv om folkeskoleloven er klar på dette punkt: Folkeskolen er for alle børn, og de må ikke deles efter evner.

Det slog Undervisningsministeriet senest fast, da ministeriet for nylig godkendte den såkaldte Da Vinci Linje på en folkeskole i Esbjerg, der er specielt beregnet til særligt begavede og normalt begavede elever, der stiler mod gymnasiet.

Når ministeriet kunne godkende disse særlige »Kloge Åge- og Kloge Åse-klasser«, skyldtes det netop, at samtlige de elever, der har ønsket at gå dér, faktisk har fået lov til at gøre det.

Men politisk er sagen indviklet, for VK-regeringerne har haft elitedyrkelse og talentpleje på dagsordenen siden 2001.

Tilmed er dagsordenen spidset til i Lars Løkke Rasmussens og Lene Espersens regeringsgrundlag, hvor »Fokus på talentudvikling« er det ene af de fem punkter, der handler om folkeskolen. Regeringen vil således »sikre optimale rammer for, at hvert eneste barn og ungt menneske udnytter sine særlige styrker, så langt talentet rækker, og for, at den videbegærlighed og nysgerrighed, der er forudsætningen for, at et talent udvikles, fortsat gødes hele vejen igennem det danske skolesystem«, står der i regeringsgrundlaget.

Jura, politik, ideologi, menneskesyn og skolesyn er således i spil i tilfældet eliteidrætsklasser: Den gældende skolelov, der stadfæster den udelte enhedsskole i Danmark og udtrykker en socialdemokratisk drøm om lighed, bliver udfordret af et liberalistisk ønske om individualisme og forskellighed.

Grunden til, at eliteidrætsklasserne overhovedet er kommet ind i folkeskolen, er en eliteidrætslov, som daværende kulturminister Brian Mikkelsen fik vedtaget i 2004. Loven slår fast, at Team Danmark skal fremme eliteidrætten i Danmark ved blandt andet at samarbejde med kommuner og folkeskoler. Det er det nye: At børn nu må trænes med henblik på engang at vinde »guld til Danmark«, som Team Danmarks slogan lyder.

Tanken er, at skolen skal hjælpe børnene og de unge med at få stor træningsmængde og skolearbejde til at gå op i en højere enhed, så eliteidrætsudøveren ikke bliver hægtet af den uddannelsesmæssige vogn.

I idrættens verden er det naturligt at blive udvalgt til at være på førsteholdet. »Hvis der ikke er optagelseskriterier i eliteklasserne, giver det ikke mening«, som Team Danmark siger. I folkeskolen har den slags været dårlig karma i mange år. Men nu er der nye brydninger i gang. Oprettelse af eliteidrætslinjer er således bare ét af mange nye opdelingstiltag, der sker rundt omkring på landets skoler i overbygningen i disse år.

En skole i Esbjerg har eksempelvis etableret en særlig boglig linje for elever, der ønsker at fortsætte i gymnasiet; en skole i Valby i København deler eleverne i en lektieklasse og en lektiefri klasse i overbygningen; og i Fredericia Kommune har de fleste af skolerne særlige faglige grene i overbygningen - naturfagslinjen, international linje med videre.

Skoleledere og pædagogiske konsulenter begrunder delingerne pædagogisk og konkurrencemæssigt: Hvis folkeskolen ikke tager udgangspunkt i eleverne og imødekommer deres særlige interesser, sover mange af dem sig gennem udskolingen, andre tager på efterskole, og atter andre flytter over i en privatskole, siger de. Det er et spørgsmål om motivation, penge og den enkelte skoles overlevelse. |